Hverken Løkke eller Frederiksen vil afskaffe kontanthjælpsloftet

Dagpenge, førtidspension, sygedagpenge, folkepension mm er systematisk blevet beskåret gennem de senere år. Flere arbejdsløse og syge bliver i stedet henvist til kontanthjælp – på et stadigt lavere niveau. EU ønsker det, og hverken V eller SD vil skifte kursen.

Næstehjælpernes hjerteaktion for 64.500 reformramte fattige børn

I den aktuelle valgkamp kappes Lars Løkke og Mette Frederiksen om at få fastholdelsen af en nedbarberet velfærd til at ligne et velfærdsløfte. Løftet går på at øge beløbet til kommunerne i takt med at der kommer flere børn og ældre. Eventuelle forbedringer kan kun opnås gennem ‘effektiviseringer’ eller omrokeringer af penge indenfor det offentlige. Mette Frederiksen trak f.eks. i går en kanin op af hatten, der hed ‘for 3 milliarder mindre brug af konsulenter’, så ‘kernevelfærden’ kunne forbedres. Et meget luftigt løfte, der kun går ud på at flytte penge rundt i systemet.

64.500 fattige børn

V, DF, LA og K indførte kontanthjælpsloftet, og som en synlig konsekvens af den kyniske politik står i dag 64.500 fattige børn. Skidt med dem, siger partierne – ”det skal kunne betale sig at arbejde”, fattigdom skal tvinge de arbejdsløse ud på arbejdsmarkedet, uanset hvor elendige arbejdsbetingelser og løn måtte være.

Mette Frederiksen slår sig i valgkampen op som børnenes beskytter og fra partier som Enhedslisten og SF bygges der forventninger op om at en socialdemokratisk regering vil afskaffe det forhadte kontanthjælpsloft og genindføre en smule humanisme i dansk politik. Det ”bør de”. Selvfølgelig bør de det, men har de tænkt sig at gøre det?

Mette Frederiksen har tilsyneladende ikke planer om at ændre noget for de fattige børn. Spørgsmålet skal i stedet plantes i en syltekrukke efter valget, så hun ikke kan hænges op på noget nu og her. En ’ydelseskommission’ skal se på sagen, lyder det.

Også den tidligere S-ledte regering gennemførte stramninger i dens regeringstid, da nye stramninger af vilkårene for at modtage kontanthjælp blev vedtaget gennem Kontanthjælpsreformen 2013.

Henrik Herløv Lund har opgjort udviklingen i de forskellige sociale ydelser, og beskriver i sin rapport ”Udhulingen af overførelsesindkomsterne 1990-2019” hvordan kompensationsgraden af kontanthjælpen siden 1990 langsomt, men sikkert er blevet udhulet i forhold til den gennemsnitlige løn på det danske arbejdsmarked.

Særligt lave ydelser til indvandrere

Den diskriminerende og særligt lave ydelse for indvandrere har øget fattigdommen yderligere. Socialdemokraterne har været med hele vejen.

Også Socialdemokraterne stemte for lavere integrationsydelse til udlændinge

Henrik Herløv Lund beskriver udviklingen i den systematiske beskæring af de sociale ydelser således:

Arbejdsmarkeds ”reformerne” presser de ledige ned i og ud af det sociale sikkerhedsnet

Med den stedse kortere dagpengeperiode presses et stigende antal langtidsledige i 00´erne og første halvdel af 10´erne på den ene side ud af dagpengesystemet og over på kontanthjælp. Således stiger antallet af kontanthjælpsmodtagere fra 2007 til 2014 med op mod 45 pct. Men efter efterkontanthjælpsreformen i 2014 presser de skærpede krav til at modtage kontanthjælp, navnlig for unge, igen i stigende grad ledige også ud af kontanthjælpsordningen.

Fra 2015 til 17 falder antallet af kontanthjælpsmodtagere således med lidt under 15 pct. Ja, ikke nok med at flere og flere tvinges fra dagpenge over på kontanthjælp, men et stigende antal borgere tvinges helt ud af offentlig forsørgelse bl.a. pga. formue-betingelserne for at modtage kontanthjælp. Fra 2010 til 2017 vokser antallet af personer i aldersgruppen 18 – 59 år, som ikke er i job eller uddannelse og som ikke får offentlig understøttelse fra omkring 125.000 til op mod 155.000 dvs. med omkring 30.000 svarende til en stigning på op mod 25 pct.

Reformerne af dagpenge og kontanthjælp medfører med andre ord en slags dominoeffekt, hvor et stigende antal ledige først skubbes over på ringere ordninger og dernæst helt ud af det sociale sikkerhedsnet. Samtidig er forringelserne af dagpenge og kontanthjælp udtryk for en sparepolitik på overførselsindkomsternes bekostning. Udviklingen med kortere dagpengeperioder reducerer – som tidligere beskrevet – udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge, men øger samtidig selvsagt udgifterne til kontanthjælp, fordi flere og flere presses over på kontanthjælp.

I første omgang stiger hermed udgifterne til kontanthjælpsordningen under finanskrisens stigende langtidsledighed, om denne stigning – som tidligere beskrevet – langt fra opvejer besparelserne på udgifter til arbejdsløshedsdagpenge. Men efter kontanthjælpsreformen bremses denne stigning og udgifterne til kontanthjælp falder nu også fra 2013 til 2017 med over 15 pct., som et udtryk for at flere og flere trænges ud af ordningen.

Se Langsom nedsmeltning af velfærden: Udhuling af overførselsindkomster 1990-2019
Af Henrik Herløv Lund Artikler og rapporter


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne