Brexit udskydes med 14 dage

Den kommende uge frem til den 29. marts, skulle have været en velordnet britisk afsked med EU, men i sidste uge stemte Underhuset aftalen med EU ned for anden gang, og forhandlingerne ser nu ud til at fortsætte helt frem til den sidste time. EU-tilhængerne er desperate og alt kan endnu ske.


På et EU-topmøde torsdag aften blev stats og regeringsledere fra de 27 medlemslande enige om at give et sidste ultimatum: Hvis det britiske parlament vedtager den aftale der ligger på bordet, i den kommende uge, så kan Brexit udskydes til den 22. maj – der er den dato hvor valgene til EU-parlamentet begynder. Hvis aftalen ikke vedtages, så udskydes udtrædelsen med 14. dage, til den 12. april – hvilket giver mulighed for at få de nødvendige aftaler på plads for en såkaldt ‘Hard Brexit’.

Den franske præsident Macron udtalte efter topmødet: Hvis aftalen med EU i den kommende uge stemmes ned for tredje gang er det det samme som at stemme for en hård Brexit.

De løfter skal man nu ikke tage for gode varer! Frem til sidste time vil vi se stort set alle politiske værktøjer blive taget i brug fra EU-tilhængerne. Et af de mere mærkværdige var Labour lederen Jeremy Corbyn pilgrimsrejse til EU’s forhandlingschef, samtidig med topmødet. Han har overhovedet intet mandat til at forhandle, men ikke desto mindre har han forsøgt at aftale med EU hvad der skal ske hvis Theresa May, som en del af Brexitspillet, træder tilbage som regeringsleder i den kommende uge.

Den tidligere premierminister David Cameron, gik jo af da han ikke fik det ønskede resultat ved folkeafstemningen for snart tre år siden, selvom han havde lovet det stik modsatte. Derfor er det slet ikke utænkeligt at det samme kan ske igen.

En anden mærkværdighed var at arbejdsgiverorganisationen for britisk industri og en del af fagbevægelsens top, optrådte sammen arm i arm og lavede en fælles udtalelse med ønsker om at gøre alt for at sikre en tæt tilknytning til EU, også selvom det skulle betyde en lang udsættelse af Brexit – og altså en deltagelse i det kommende valg til EU-parlamentet. Dette, sammen med absurde påstande om at ingen virksomheder eller ministerier er klar til at forlade EU uden en aftale. Hvilket naturligvis er regeringens skyld.

Erfaringen fra Brexit slutspillet: EU modstanden må organisere sig hvis folkets stemme skal respekteres

Når man hører på nogle af de udenomsparlamentariske bevægelser, så har det været slående at de har en meget stor tiltro til at tingene nok skal løse sig, og bare man kommer ud, så står man i en helt ny situation. Nigel Farage (tidligere leder af det højrepopulistiske UKIP, og medlem af EU-parlamentet siden 1999), har en daglig radioudsendelse, hvor han fastholder en optimistisk forestilling om at aftalen med EU vil blive stemt ned, og alt nu styrer frem mod Brexit; fordi Theresa May ønsker at holde sammen på hendes konservative parti frem for alt.

Repræsentanter fra Fagbevægelsen mod EU (Trade Unionist Against the EU), der besøgte Danmark i denne uge, er ligeledes optimistiske, og regner med at aftalen vil blive stemt igennem. Og så skal man nok finde ud af detaljerne på den anden side. Ingen af disse fløje har gjort anstalter til at rejse en kamp for at sikre at resultatet bliver respekteret. De fastholder fra hvert deres udgangspunkt, at de lange demokratiske traditioner giver sikkerhed nok.

Men er der en ting der er sikkert, så er det at EU-tilhængerne aldrig accepterer et nederlag. De bliver i stedet stadig mere nedrige og desperate. De vil aldrig opgive drømmen om Unionen. Erfaringerne fra alle lande der på den ene eller anden måde har stemt nej til EU’s traktater er, at tilhængerne altid vil arbejde for at der kommer en ny afstemning. I Danmark har vi set adskillige forsøg på at få omgjort Nej’et til unionen i 1992 og smide de danske undtagelser ud. Og dagligt ser vi hvordan man snigløber folkeafstemningerne og Grundloven, og bare kører derudaf i EU-integration af både militær og økonomi.

Selv i Norge, der stemte et rungende Nej til medlemskabet i 70’erne, blev befolkningen påtvunget endnu en folkeafstemning hvor de igen måtte stemme nej, og alligevel fortsætter den norske regering med snige EU ind af bagdøren, f.eks. jernbanedirektivet.

Den eneste mulighed for at holde sig ude af EU er en velorganiseret folkelig bevægelse der konstant kan give EU modstand, det er ikke en sag der kan overlades til de skiftende regeringer.

Link:

Trade Unionists against the EU

Brexit: Når først vi er ude har vi alle muligheder
EU-fagligt Netværk


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne