Kollektiv transport skal slagtes mens der bruges milliarder på motorveje

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti præsenteret deres valgplan for investeringer i infrastrukturen de næste ti år frem til 2030. Og der er ingen overraskelser: ca. 82 procent, eller hvad der svarer til 41,1 mia. skal gå til udbygning af vejnettet, mens kun 9,1 mia. skal gå til jernbanen.

Slagtningen af den kollektive trafik vækker modstand – Busserne i Østjylland skæres ned med mere end 60 %

Under lanceringen af planen nævnes også allerede vedtagne investeringer, samt hvad det koster at vedligeholde infrastrukturen i perioden. Derfor kommer man frem til at der ”investeres” 110 mia. Udover de 110 mia. er DSB på udkig efter nye el-tog til 20 mia. efter skandalen med IC4. Men af de nye penge går stort set hele molevitten til lastbiler og privatbilisme.

En del af de igangværende motorvejsprojekter er dog rent faktisk udeladt, mens investeringerne i jernbanen overdrives, fordi det langt hen ad vejen er lagt ekstra fra til vedligehold fordi tidligere regeringer har forsømt området.

Aftalen omfatter alle statslige infrastruktur-investeringer frem mod 2030, og dermed træder Dansk Folkeparti ud af de aftaler der blev indgået under Helle Thorning, efter det kommende valg til Folketinget, der skal holdes om senest 3 måneder. Det vil sige at forliget om Togfonden DK, samt forliget om Bedre og Billigere Kollektiv Trafik kun fortsætter hvis der kommer et alternativt flertal – og dette flertal ønsker at fastholde planerne.

De sidste rester af Enhedslisten fingeraftryk på dansk politik bliver således udvisket. Og Socialdemokraternes forkromede plan om en times køretid på jernbanen mellem Odense og Århus bliver lagt i graven.

Hvis Togfonden DK forsvinder, risikerer den fuldstændige elektrificering af jernbanen at blive endnu mere forsinket. På den anden side var den finansiering som den tidligere regering havde låst sig fast på, en beskatning af al olie og gas der hives op af de danske felter i Nordsøen. Til stor skade for miljøet og klimaet. Oliefelterne bør i stedet lukkes ned.

Udrulningen af nye signalsystemer til jernbanen ligger til dels i andre forlig, og de gælder stadig, dog er dette projekt allerede 10 år bagefter, og forventes nu først helt udbygget i 2030. Derfor indeholder regeringens nye plan også ekstra udgifter til at vedligeholde de gamle signalsystemer. De nye signaler skal fungere før kapaciteten kan komme op, altså før man kan få plads til flere tog med meget forskellige hastigheder på samme skinner.

Det billige alternativ er der ikke flertal for, nemlig at droppe lyntog i myldretiden så der er plads til flere standard afgange.

En ond spiral

Det er et kendt faktum der konsekvent bliver fortiet og ignoreret af billistpartierne, at hvis man på alle måder gør det umuligt for folk at komme på arbejde og i skole og købe ind, uden at de investerer i en bil, så køber de en bil. Det sker ikke nødvendigvis af lyst. Hvis landets skiftende flertal i en periode på flere årtier undlader at udbygge færgehavne og adgangsforhold, fordi de vil have folk til at betale broafgift, så tager folk turen på vejene. Ikke af lyst, men af nød. Og hvis der ikke findes busser der kører mellem de mange industrikvarterer der ligger langs motorvejene, og der gives god plads til parkering af cykler og biler ved stationer og motorvejsudfletninger, så er eneste alternativ jo at alle køber en bil.

Ser man på hvor mange milliarder det har kostet at udbygge motorvejene, frem for at opretholde busruter og udbygge eksisterende jernbanenet, og sikre rigeligt med billig offentlig trafik i det hele taget – så hænger regnestykket slet ikke sammen. Motorveje er notorisk den dyreste løsning på trafik og trængsel i myldretiden der findes. Og bemærk at disse veje i langt de fleste af døgnets timer jo ikke er fyldt med biler. På den anden side er 93 pct. af indenlandsk gods landet på lastbil, og det kan mærkes både i den regionale og lokale trafik. Men meget af dette kunne jo også flyttes tilbage på jernbanen, hvis den blot blev udbygget helt frem til alle centrale fragtcentraler.

Regionale busser lukkes

Region Midtjylland har vedtaget en spareplan for den regionale busdrift på 55,1 mio., og regionen trækker sig helt eller delvist ud af driften af 21 østjyske busruter. Ansvaret blev i stedet overdraget til kommunerne, uden at der fulgte penge med. De har afvist at overtage den kollektive trafik til de mindre byer i oplandet.

I hele Midtjylland er konsekvensen, at de tidligere 130.000 regionale køreplanstimer skæres ned til mellem 45.000 og 50.000 kommunale køreplanstimer. Det sker ved køreplansskiftet 30. juni i år.

Der forsvinder altså 80.000 til 85.000 køretimer for de blå busser.

Langt de fleste har jo valgt at prioritere at købe en bil, så der er jo faldende passagertal, forklarer politikerne… For unge der skal passe skole og fritidsaktiviteter, for ældre der ikke længere kan køre bil og for alle dem der ikke har råd til at købe bil er dette en ekstrem forringelse. Man tvinger folk til at flytte ind til de større byer, hvor det i forvejen er vanskeligt at komme til at få noget at bo i til en rimelig penge.

“Kvaliteten af busdriften forringes så meget, at passagertallene vil falde i de kommende år. Dermed vil vi se yderligere besparelser, som igen rammer passagertallene. Vi bevæger os ind i en ond cirkel, som regionen har sat i gang”, vurderer protestforeningen Bevar Vores Busser.

Chaufførerne er også utilfredse med at deres arbejde forsvinder, ikke mindst fordi politikerne giver skylden til Letbaneprojektet i Århus der både blev forsinket flere år og kostede langt mere end budgetteret.

Men det er politisk talfusk at et anlægsprojekt i Århus, der i parentes bemærket endnu ikke står helt færdigt, er landet på regionale ruter i det meste af Midtjylland. Når det er opportunt så hænges nedskæringer altid på anlægsprojektor i en hel anden del af landet. Men hvis det handler om ting der rent faktisk har en samfundsøkonomisk sammenhæng, så lukkes øjnene totalt.

Luftforurening er en stor dræber

I denne uge udkom to nye rapporter fra FN, Global Environment Outlook og Arktis under forvandling, der forklarer at de klimaproblemer der har hobet sig op, ikke blot handler om at reducere CO2 og stoppe med afbrænding af fossile brændsler, men også om at beskytte miljøet i det hele taget. Store områder i Asien og i Mellemøsten og Afrika rammes ikke kun direkte af klimaforandringer, men af forurening af ferskvand, faldende biodiversitet, fattigdom og dårligt udviklede sundhedsvæsener osv. Og alle disse forhold skal løses i løbet af ganske kort tid, hvis det ikke skal få katastrofale resultater.

I Arktis estimeres det at højere temperatur allerede er på vej til at tø store områder med permafrost op, og områder der gennem tusinder af år har været dækket af is er begyndt at tø. Og den proces har en meget lang omslagstid så det vil ikke kunne bremses selv om alle standsede udledning af CO2 inden 2050.

En tredje rapport, der kom fra en undersøgelse i EU landene konkluderede at luftforurening fører til en højere dødelighed end tidligere antaget. Bl,a, fordi man tidligere ikke har målt luftforureningen nøjagtigt eller har placeret målerne ude på landet og ikke på gader med de højeste trafikkoncentrationer.

Forskerne skriver:

Vi vurderer, at luftforurening reducerer den gennemsnitlige forventede levealder i Europa med ca. 2,2 år, med en årlig tilskrivbar dødelighed pr. indbygger i Europa på 133 ud af 100.000 pr. år.

Vi leverer nye data baseret på nye risikofaktorfunktioner, der tyder på, at sundhedsvirkningerne som følge af luftforurening i Europa er væsentligt højere end tidligere antaget, selvom der er stor usikkerhed. Vores resultater indebærer, at udskiftning af fossile brændstoffer med rene vedvarende energikilder væsentligt kan reducere tabet af forventet levetid fra luftforurening.”

Hvis det nye studie viser sig at være korrekt, er alene omkostningerne til sundhedsvæsenet, og tab af arbejdsevne ved luftforurening større end udgifterne til at afvikle fossile brændsler.

Men den slags samfundsøkonomiske sammenhænge preller af på borgerskabets regeringer, derfor har de også besluttet at netop el der købes fra ladestandere til elbiler skal stige til samme høje afgifter som private husstande, mens benzinraffinaderier betragtes som erhverv og derfor kan beholde deres afgiftsnedsættelse.

Mængden af dansk jord der er udlagt til uproduktivt asfalt er ikke kun er trafikalt problem, men har fået et omfang så det går ud over landets sparsomme natur. Regningen for at bryde det hele op igen og håndtere forurenet jord, sendes til fremtiden, nøjagtig som klimaforandringerne.

Noter

Regeringens egen forklaring på hvordan pengene i infrastruktur investeringerne skal bruges:

Investeringsplan 2030 indeholder initiativer på vejområdet i form af nye projekter, puljer og et styrket vedligehold for samlet 53,0 mia. kr. Sammen med igangværende vejprojekter og vedligehold på 8,2 mia.kr. investeres der således i perioden 61,2 mia. kr. på vejområdet. På baneområdet indeholder planen nye initiativer i form af projekter, puljer og styrket vedligehold for samlet 15,4 mia.kr. Sammen med igangværende initiativer på baneområdet, herunder investeringer i signalprogrammet og elektrificeringen på i alt 19,1 mia. kr. investeres ca. 51,5 mia. kr. på baneområdet. Hertil kommer DSB’s indkøb af Fremtidens Tog for op mod 20 mia. kr. Samlet set betyder det, at jernbaneprojekter og indkøb af tog på op mod 71,5 mia. kr. realiseres i disse år.”

Link til Global Environment Outlook

Link til rapport om sammenhængen mellem luftforurening og tidlig død og sygdom


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne