Sæt arbejderkvindernes krav på dagsordenen – gå med i Kvinder i Kamp!


Tale af Marie Herget Christensen på 8. marts 2019 i København

Sæt arbejderkvindernes krav på dagsordenen – gå med i Kvinder i Kamp!

Det er fantastisk at vi er her sammen i aften på kvindernes internationale kampdag.

For en måneds tid siden stod vi nogle kvinder nede på jagtvej 69 – den tomt der rummer så meget kamp og historie. Vi stod der sammen med vores franske kammerater fra Femmes Egalité. De ville gerne se det sted hvor blandt andre Clara Zetkin i 1910 udråbte 8. marts til kvindernes internationale kampdag.

Den har vi kvinder fejret hvert år lige siden over hele jorden. Også i aften, mens vi er her samles kvinder overalt på hele jorden af præcis samme grund som vi, med den præcis samme undertrykkelse, men også med præcis den samme drøm om frigørelse.

Vi kunne jo ikke vise de franske kvinder huset hvor kampdagen blev indstiftet. Det er jo som bekendt blev smadret og revet ned. Men siden er der heldigvis blev bygget nye fællesskaber og frirum op i kampen.

I aften mødes vi også fordi vi har bygget noget nyt op. Et nyt hus for kvindekampen. Et hus som både er et frirum og et centrum for kampen. Nemlig den nye kvindeorganisation Kvinder i Kamp. Det er vi simpelthen så glade for og stolte over. Med Kvinder i Kamp har vi en nu en organisation der ikke fører kønskamp, men her på kvindernes internationale kampdag – og alle andre dage – godt tør stå ved at det er altså kvindekamp vi kæmper.

Vi forsvarer, synliggør og rejser krav for arbejderklassens kvinder, de socialt udstødte kvinder, de unge kvinder og de kvinder der er ramt af de asociale reformer. Vi er en kvindeorganisation som ikke bare kæmper mod kvindeundertrykkelse, men også for kvinders frigørelse. Selvom vi er undertrykt er vi nemlig ikke nogle stakler. Kvinder er stærke og vi er dem der har muligheden for at gå forrest og forandre det her samfund. Og det har vi tænkt os at gøre.

I aften så rejser vi nogle af de vigtigste krav vi mener der er i kvindekampen lige nu.

Vi rejser – nok engang – kravet om ligeløn. Det er stadig sådan i Danmark i dag at en kvinde i gennemsnit tjener 13 procent mindre end mænd. Og det er stadig sådan at kvindefagene – alt omsorgsarbejdet der får vores samfund til at køre – er de mest lavt lønnede fag. Og det er stadig sådan at når man ser over et helt liv er uligelønnen astronomisk. En mand i samme stilling som en kvinde når at tjener flere millioner mere end hans kvindelige kollega.

Vi rejser kravet om afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt der gør gifte kvinder der er syge eller arbejdsløse afhængige af deres mand fordi de ikke kan modtage den offentlige ydelse de ellers har krav på. Afhængighed af en mand med alt hvad det medfører af nedværdigelse og ulighed og vold.

Vi rejser disse økonomiske paroler fordi det er en grundsten i ethvert kvindeliv at kunne forsørge sig selv og sine børn. At have en selvstændig indtægt der er stor nok til en bolig og de daglige fornødenheder – uanset vores livsomstændigheder.

Vi rejser også kravene om 30 timers arbejdsuge og 6 timers arbejdsdag, men med fuld løn. Det er i dag alt for svært at få familielivet til at hænge sammen. Vi knokler og selv ihjel. Vi bliver nedslidte og har ikke tid nok til vores børn. Og alligevel kan vi se frem til den højeste pensionsalder i hele Europa.

Vi rejser kravet om ordentlige normeringer i daginstitutionerne. Vi mener at vi som kvinder har ret til både at arbejde og til at få børn, hvis vi har lyst til at få børn. Derfor er vi nødt til at have gode rammer i institutionerne og i alt for mange år er der blevet skåret alt for meget på børnene.

Og vi rejser kravet om flere varme hænder. Dels er det os kvinder der i vid udstrækning er de varme hænder. Så det er os der lige nu er nødt til at løbe alt for stærkt og ikke har tid nok til de børn, syge og gamle vi passer.

Dels har vi igennem hele kvindelivet brug for de varme hænder. De varme jordemoderhænder når vi bliver gravide og skal føde. De varme sundhedsplejerskehænder og pædagoghænder når vores børn er små. De varme lærerhænder når vores børn bliver større. De varme sygeplejerskehænder, lægehænder og sosuhænder når vi selv og vores kære bliver syge og de varme hjemmehjælperhænder og plejehænder når vi bliver gamle. Og på trods af den tiltagende mængde valgflæsk vi er vidner til lige nu, er der alt for få varme hænder. Vi kæmper for et stop for slagtningen af den offentlige sektor og for at få alle vores fyrede kolleger tilbage.

Vi rejser kravet stop volden mod kvinder.
Over 5000 voldtægter bliver begået i Danmark hvert år og alligevel er det under 100 der bliver dømt. 33.000 kvinder er hvert år ofre for partnervold. Og hver dag oplever kvinder vold fra både systemet, og fra fx pornoindustrien og prostitutionsindustrien. Vi kræver at vi som kvinder kan få lov at leve i fred og sikkerhed.

Og hvordan kæmper vi så for alt det?

Det er en ældgammel og evigt ung erfaring i den revolutionære kvindebevægelse, at det er nødvendigt at kæmpe sammen og ikke alene. At der er brug for en selvstændig organisering, hvor kvinder sammen kan støtte hinanden, udvikle sig, græde og le sammen, hente fælles energi og kræfter til at stå imod al den undertrykkelse man oplever i et kvindeliv. Derfor har vi skabt en organisation kun for kvinder. Hvor vi kan tage plads og finde vores egen styrke. Hvor vi alle har noget at bidrage med. Hvor vi både har et rum til at tale om de ting i kvindelivet der er svære og hvor vi sammen kæmper for at ændre på dem. Hvor vi er solidariske med hinanden på tværs af livssituationer og kæmper sammen hvad enten vi er unge eller gamle, mødre eller ej, i arbejde, under uddannelse, arbejdsløse, pensionerede, eller for syge eller nedslidte til at arbejde – vi kæmper sammen om vores fælles kamp – og vores kamp er dybt forbundet med mændenes og resten af arbejderklassens.

Vi samarbejder med andre organisationer om fælles krav også internationalt for eksempel havde vi i sidste måned besøg af den franske kvindeorganisation Femmes Egalité.

Helt konkret bygger vi os op ved hele tiden at blive klogere på et emne, samtidig med vi organiserer aktivisme omkring vores krav. Vi mødes hver måned – i København, Århus og Odense og tager emner i kvindekampen op. Alle kvinder der står inde for vores program kan være med. Du kan læse det her

Vores næste møde i København er den 19. marts kl 18 i Oktober bogbutik, Vesterfælledvej 1B. Det er et åbent møde for alle interesserede kvinder. Her vil vi diskutere hvad der er de vigtigste kampe for kvindekampen i 2019 og vi vil meget gerne høre hvad du synes.
Se Hvad er vigtigst for kvindekampen i 2019!?

For det er også det kvindekampen handler om: at vi giver hinanden en stemme som kvinder. Vi skal ikke finde os i at blive gjort tavse. At blive trådt ned. Der er så mange måder vi hele tiden bliver målt og fundet forkerte, for meget, for kloge, for højtråbende. Men vi er værdifulde præcis som vi er og har hver især noget meget vigtigt at bidrage med. Vi er den halve verden og når vi slår os sammen har vi helt ufatteligt mange kræfter. Lad os bruge dem til at kæmpe for frigørelse og for en bedre fremtid for vores børn.
– leve kvinder i kamp
– leve kvindernes internationale kampdag
– leve den internationale solidaritet.

Kampdag – også  med kædedans – i Christianshavns Beboerhus

 


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne