Klassekamp i Frankrig: ’Den store debat’ foregår på gaden – ikke på Macrons møder

Ana Azaria fra den Den franske Kvindeunion Femmes Egalité gav på et møde i Odense et fremragende indblik i situationen og klassekampen i Frankrig, hvor kvinder i stort tal og uden illusioner om Macrons arbejdsgiverpolitik og har kastet sig ud i en modstandskamp.


Hvorfor trak 100-tusindvis af mennesker pludselig i gule veste og blokerede gader og pladser over hele Frankrig? lød spørgsmålet på det meget velbesøgte møde arrangeret af Kvinder i Kamp.

For at give os en større forståelse tegnede Ana et billede af et Frankrig hvor de seneste års lovgivning under præsident Macron ensidigt har været til fordel for virksomhedsejerne og de rigeste. De Gule Veste kom ikke ud af ingenting, de dumpede ikke ned fra himlen.

Macron kom ikke til magten på baggrund af et demokratisk valg. Befolkningen blev først og fremmest skræmt gennem alternativet, fascismen. Valget blev kørt op som ”Marine le Pen eller Macron” for at lægge et pres, og mange af Macrons stemmer kom på baggrund af frygt. Alligevel stemte 57 % af vælgerne blankt i 2. runde af præsidentvalget! Macron har ikke et flertal af befolkningen bag sig.

Kvindeunionens holdning var klar: Ingen stemme på Marie le Pen, men vi kan heller ikke give vores stemme til en neoliberal.

Det var de store arbejdsgivere og de store medier der stod bag Macron. Macron var fabrikeret af dem.

Dagligdag i Frankrig

Den tidligere regerings forsøg på at gennemføre en pensionsreform blev mødt af 1,5 millioner demonstranter og reformen blev stoppet, men nu skulle der gennemføres EU-reformer i hurtigt tempo – og det er der blevet. Med Macron som præsident er reformer og nye love heglet ned over befolkningen. I overraskelsesangreb og uden debat.

Arbejdsgiverne har fået ret til at sænke lønningerne for at ’fremme beskæftigelsen’ og slippe for formueskat. Men arbejdsløsheden stiger stadigvæk.

Det er blevet let at fyre arbejdere. Arbejdskraften skal være fleksibel.
Formueskatten er fjernet, mens skatten er sat op for den almindelige befolkning.
De sociale ydelser er sat ned.

Skoleklasser med 35 børn er blevet normen, mens antallet af lærere er skåret hårdt ned.

Folk dør pga mangel på læger og sygeplejersker på sygehusene, 120.000 offentligt ansatte er skåret væk. Når en offentligt ansat går af på pension bliver vedkommende ikke erstattet.

De små sygehuse er lukket ned, fødeklinikker er lukket ned. Der kan nu være over 100 km til det nærmeste sted når man skal føde.
Den offentlige transport er beskåret og mindre togstationer er lukket.

Huslejerne er steget – mens boligstøtten er sat ned.
Antallet af arbejdende fattige er eksploderet, og et stort antal arbejder, men lever alligevel under fattigdomsgrænsen.

Kvinderne er dem der lider mest under hele dette regime. Blandt fattige er der et overtal af kvinder. Det samme gælder tallet for enlige forsørgere og modtagere af sociale ydelser. 63 % af kvindernes får lavere løn end mændene for samme arbejde, kvinders pension er langt lavere end mændenes.

Aktieudbytterne steg i perioden 2010-18 med 44 % for de 40 største virksomheder. De skar 20 % ned på antallet af ansatte, mens der var kun en lav stigning i mindstelønnen.

Momsen på diesel blev også sat op. Ikke af hensyn til miljøet, men som et led i at skaffe de penge der mangler i statskassen efter skattelettelserne til de rige. Ikke mindst til en voldsom opskruning af militærbudgettet.

Vreden eksploderer

Da dette skete blev det dråben der fik bægeret til at løbe over og en ny bevægelse til at eksplodere og De Gule Veste opstod i november ’18.
Den umiddelbare forhistorie var en 3 måneders strejke mod privatisering af jernbanerne og strejker i flere andre sektorer, bl.a. indenfor sundhedsområdet.

Der var en kæmpe interesse fra de mere end 40 fremmødte

Men med De gule Veste kom helt nye lag i befolkningen ind i kampen. De gule Veste omfatter folk på landet, kvinder udenfor arbejdsmarkedet, pensionister, håndværkere, mennesker udenfor faglig organisering – ofte ansat i små virksomheder, og også ejere af mindre virksomheder.
Mange har aldrig haft berøring med fagforeningerne og opdager nu at de i stedet for at stå alene kan blive en kollektiv kraft.

Kvinderne er en central del af De gule Veste. Bilen er central når der skal fragtes børn i skole, når sygehuset langt væk skal nås, når den lokale offentlige transport er skåret væk og det samme er sket for det lokale posthus. Og hvem står for alt dette – det gør kvinderne. De højere priser blev fællesnævneren for opstarten af den ny bevægelse.

Men den har også en række andre progressive krav som:
Krav om en højere mindsteløn.
Væk med moms på de basale dagligvarer
Højere pension.

Der er også reaktionære indslag, hvor dele af De gule Veste er fortalere for fremmedhad og forsøger at dreje bevægelsen i den retning.

Nej til den arrogante Macron – og hans arbejdsgiverpolitik

Macron og den franske stat har mødt bevægelsen med brutal vold. Brug af våben som gummikugler og andet mod demonstranter har givet alvorlige skader. 1900 personer har enten mistet synet eller en hånd pga politiets voldsanvendelse! Særligt unge mennesker er i skudlinjen for volden.

Macron er en arrogant og nedladende præsident. Han beskriver arbejdsløse som nogen der ikke gider arbejde, pensionister som krævende osv og befolkningen accepterer det ikke, og de accepterer ikke hans politik – en revolte for retfærdighed er blevet svaret.
Den franske samtale her og nu foregår ikke på Macrons møder i ‘Den store debat’ han har sat i gang for at foregive en demokratisk udveksling med befolkningen, men på gaden.

Vi genkender tydeligt mønsteret fra EU-landet Danmark, af en nyliberal politik til fordel for de rige. Ana Azarias fortælling fra den franske klassekamp var yderst inspirerende for tilhørerne og gav opmuntring – ikke mindst til opbygningen af kvindekampen i Danmark. Hendes centrale bud var: Lad os ikke græde alene, men stå sammen i solidaritet.
Se

Kvinder i kamp på facebook

Femmes Egalité’s hjemmeside

Læs også

Kvindeorganisationen spiller en særlig rolle i udviklingen af dagens protestbevægelser
Interview med Ana Azaria, forkvinde for den franske kvindeorganisation Femmes Egalité i anledning af deres besøg i Danmark.
KPnet 14. februar 2019

Ana Azaria på Kvinder i Kamps møde om De gule Veste: “Svaret findes på gaden og i strejkerne”
KPnet 14. februar 2019


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne