Ret til folkepension mens man stadig lever – for alle!

Socialdemokratiet kom i denne uge frem med deres forslag til en ny reform af pensionsalderen i Danmark. Forslaget er først og fremmest en billig omgang valgflæsk, hvor pensionsalderen stadig skal blive ved med at stige i takt med en anslået middellevetid. Hele tanken om at pille enkelte grupper ud og give dem retten til en tidligere pension er splittelsespolitik. Kravet må være en lavere pensionsalder for alle og en folkepension man kan leve af.

Det danske pensionssystem er bygget på en påstand om at der mangler arbejdskraft, men det er jo en regnearkspolitik der helt fornægter at det er noget som et samfund selv kan bestemme, behov for arbejdskraft kommer ikke ud af det blå, det kommer af den måde et samfund er styret på.

Med kapitalismen hersker der et anarki hvor alt er overladt til markedet, og her er arbejdskraft kun endnu en vare der nogle gange blot smides på gaden, og andre gange kan være stor mangel på. Det kommer helt an på konjunkturerne og på hvilket land man er født i, i det imperialistiske hierarki.

Ser man på den socialdemokratisk forestilling om en ny pensionsmodel, så er det et system hvor et givent arbejdsliv, udløser en ret til tidligere pension. Det hele skal ikke koste noget og fastholder ‘Velfærdsforliget’ fra 2006 om en stadigt stigende pensionsalder.

En tidligere pension for nogle grupper er ikke en helt ny opfindelse, eller et nybrud som det påstås, det er faktisk en ordning der tidligere hed efterløn, som socialdemokraterne selv gav banesåret ved årtusindeskiftet. Tidligere har der også været forskelle på mænd og kvinders pensionsalder. Og det er også kendt indenfor bestemte statslige embedsmændsgrupper som politi og militær, og indenfor særlige faggrupper som pilot.

Den socialdemokratiske model er dog ikke særlig fornuftig, fordi det vil ændre selve retten til Folkepensionen til en slags opsparingssystem, i stedet for en kollektiv rettighed.

Dermed bliver alle de mest uheldige og arbejdsløse i samfundet ramt, når pensionens gøres til et spørgsmål om arbejdsliv, i stedet for at tage for givet at alle liv i kongeriget har ret til pension.

Murbrækkeren i dette er at opstille en falsk modsætning, ved at de mest veluddannede påviseligt lever længere end de dårligt uddannede. Men dels ønsker vi jo et godt helbred og langt liv for alle, og dels er forestillinger om et langt baseret på nogle statistikker der aldrig viser noget om hvordan det enkelte menneske rent faktisk vil overleve.

For de relativt mange med kroniske sygdomme, som gigt og kol og posttraumatisk stres, eller udmattelsesdepression, osv. osv., er de sidste mange år før folkepensionen ofte en tur gennem samfundets pinebæk uden rettigheder.

Derfor er løsningen med at udpege hvilke samfundsgruppe der lever længst, populistisk og helt forkert. Der bør i stedet sættes massive ressourcer ind på at sikre alle kommer igennem livet uden at være slidt ned til sokkeholderne når de når folkepensionen, det er jo ikke raketvidenskab at løfte arbejdsmiljøet og sænke stress til et niveau hvor ingen bliver syge af at arbejde, og samtidig give en passende løn og adgang til en god bolig, osv. Så alle får adgang til det ”hemmelige” stof der gør at de med lidt længere uddannelser samlet set lever lidt længere i dag.

Det vigtige er en pension funderet på økonomisk solidaritet. Samfundet som helhed vælter sig jo i penge, de ligger blot dybt i lommerne hos en lille bitte grådig overklasse der er blevet velhavende på de forknoklede arbejdere. Der er rigeligt råd til at vi alle kan få lidt tidligere fri.

De der rager mest til sig gemmer også gerne værdierne langt udenfor lands lov og ret, og kun når der skal stemmes kommer de frem og sponsorerer de mest reaktionære og rabiate personager.

Det store antal af nedslidte og smerteramte vil jo ikke blive hjulpet af at nogle relativt veluddannede skal arbejde længere fordi de ikke passer ind i de objektive kriterier, eller fordi de måske slet ikke har været heldige nok til at finde ud på arbejdsmarkedet.

Løgn og statistik

De statistikker der bruges om middellevetiden viser ikke den økonomiske ulighed i dødeligheden, og slet ikke antal gode pensionsår, hvor man stadig kan tænke og fungere nogenlunde selvstændigt i samfundet uden gangstativ, blindestok og høreapparat. Og de rådne statistikker og løgnagtige regnearkmodeller har været med til at sikre at EU-politikere og de neoliberale tænketanke har frit lejde med deres propaganda om at børn er en dårlig samfundsforretning og alverdens andet vås. Derfor er de ”objektive” kriterier som det kapitalistiske samfund producerer, reelt ikke objektive set fra et klassesynspunkt, og de giver ingen som helst sikkerhed for andet end bureaukratiske mareridt.

Flere af de andre politiske partier på Christiansborg har været fremme med at ret til folkepensionen burde komme efter 40 års arbejde, og lignende ideer. Og det vil jo heller ikke tilgodese alle grupper i samfundet på en solidarisk måde. Den bedste løsning er derfor at kræve en fast og tidlig folkepensionsalder. Og en efterlønsordning som kan give alle retten til at forlade arbejdsmarkedet i god ro og orden som 60-årige. Og vil man fortsætte med at arbejde så fred med det, det skal blot ikke være en tvang eller holde de nye generationer udenfor, som vi ser det i mange kriseramte lande.

Selv den dag hvor ikke en eneste arbejder bliver nedslidt, selv da vil vi kræve lavere pensionsalder for alle, og lavere ugentlig arbejdstid, fordi livet i fremtiden ikke skal være længere og længere arbejdsalder, men mere fritid og tid til fællesskab.

 

KPnetavisenDette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgiver APK Arbejderpartiet Kommunisterne  – FACEBOOK

KPnet  25. januar 2019


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne