En foreløbig sejr for nej-siden i Storbritannien

Theresa May og EU led et forsmædeligt nederlag i denne uge, da deres aftale blev stemt ned. Det er en kærkommen lille sejr for nej-siden, men der er lang vej endnu til at Storbritannien er sikkert ude af EU.

Jernbanearbejdere siger nej til EU-privatisering

EU har gang på gang leveret aftaler og traktater som ingen ønsker. Det skete da den britiske premierminister David Cameron i 2016 kom hjem fra EU med en aftale med små midlertidige indrømmelser, og den og hele EU medlemskabet blev stemt ned. Det var også sagen, da EU i sin unionsbegejstring forsøgte at lave en forfatningstraktat, den faldt med et brag, da man spurgte de franske og hollandske vælgere i 2005. Og det var sagen, da man i juni 1992 spurgte de danske vælgere om Unionstraktaten.

Nu har EU forhandlet en kompleks fælles overgangsaftale om Brexit med Theresa May, hvor små og store særinteresser er blevet tilgodeset, især EU’s. Den aftale blev stemt ned i onsdags i det britiske underhus og burde være en død sild, men i stedet presser EU fortsat på for at få aftalen igennem EU-systemet.

Et umuligt kompromis

En del af Labour der støtter Brexit, stemte nej fordi de ønsker sig en meget tættere tilknytning til EU, i retning af en EØS aftale (som EFTA landene), hvor de stadig vil være ude af EU, men godt og grundigt underlagt EU’s handelspolitik, og hele det indre marked. En anden del af Labour kræver en om-afstemning fordi de ønsker et fortsat medlemskab.

På den anden side er en stor del af de konservative og de resterende medlemmer af parlamentet modstandere af Brexit-aftalen, fordi de synes aftalen ikke er fair og at den gav EU alt for meget magt. Deres ønsker er at komme ud af EU med en handelsaftale på linje med CETA-aftalen, den EU har indgået med Canada, og de vil hellere lande udenfor EU på WTO handelsbetingelserne, end leve med den aftale som Theresa May kom hjem med.

Danmark skal trække sig fra Brexit-aftale

Hele EU’s tilgang har været at de enkelte lande ikke måtte forhandle selvstændigt med briterne, det måtte kun den udpegede chefforhandler og kollektivet af EU-Præsidenter, der alle er udpegede bureaukrater. Den danske regering har dermed reelt overtrådt et af de danske forbehold ved at gå med på at overlade forhandlingerne af alle forhold til EU. Danmark har et forbehold i forhold til det såkaldte unionsborgerskab, og derfor kan EU  reelt ikke forhandle arbejds- og opholdstilladelser på vegne af danske statsborgere der arbejder i London; det er en sag for den danske regering.

De nordiske landes og Irlands handelsrelationer, energi- og fiskerisamarbejde osv. med Storbritannien er betydeligt større end mange andre EU-landes og det er anden grund til at det har det været en åbenlys fejl at samle alle spørgsmål i én stor aftale.

Der er ikke sikkerhed for at de store unionsivrige lande har den samme objektive interesse i økonomisk samhandel, de vil meget hellere puste til uenigheder og gøre England til et skræmmeeksempel, så andre medlemslande ikke får gode ideer.

Medier er fyldt med EU propaganda

Den danske presse og de danske politikere er generelt ikke sandhedsvidner i EU-spørgsmål. Det har om noget vist sig sandt i spørgsmålet om Brexit, hvor stort set alle artikler og analyser i de store medier og i tv er absurd EU-positive, og samtidig fordomsfulde og ensidige i deres dækning af britisk politik.

En af de mest gentagne historier har kørt på ros til det ”kedelige” danske demokrati der jo sikrede det nationale kompromis efter det danske nej til unionen! Historien går på at de britiske politikere jo blot skulle følge dette glimrende eksempel og se at blive enige om at blive i EU. Imens glimrer man ved at fornægte at der var tale om et forræderi, og dernæst den største politiaktion i fredstid. Men de danske medier mener måske også at de britiske politikere blot skal være klar til at skyde løs i gaderne – skulle nogle hæve den demokratiske fane.

Imens fortier man at danske politikere har et medansvar for at EU’s Brexit-aftale blev så unfair som den blev. EU korrumperer, og alle der er med falder i imperialismens rådne sump, med en tendens til at tromle henover andre lande i verden. Nede i unionen bliver alle ”europæere” fanget ind af supermagtsambitionen, og ve dem der står i vejen. Danske politikere og Dansk Erhverv og Fiskeri har deltaget og været med til at gejle en reaktionær stemning op mod briterne, mens de til medierne lader som om de kun vil det bedste og sikre et godt fremtidigt samarbejde.

Danmark ud af EU

På modstandersiden gør man sig klar til at der kan komme nye forsøg på at snigløbe Brexit, desto tættere på slutdatoen desto mere desperat. Herhjemme bruges hele den hektiske situation til at banke løs på EU-modstanden, og frem mod EU-parlamentsvalget vil det blot blive værre.

Men det er blot endnu en grund til at fortsætte kampen ufortrødent for et Danmark ude af EU!

 


Det
te er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne


KPnet 18. januar 2019


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne