EU topmøde fornægter virkeligheden og presser på for mere union

De seneste uger har debatten om Brexit taget nye hysteriske højder. En artikel på Danmarks Radio gik så langt, at den nærmest skrev at der ville komme mangel på fødevarer i England, ud over at det ville koste ufattelige summer og sende landet mod afgrunden og bankerotten.

Lars Løkke til topmøde: Altid klar til at trække Danmark med ind i nye overnationale tiltag – uanset EU-forbehold

Imens fornægter EU’s ledere at oprøret mod EU’s politik viser sig i alle medlemslandene. At de demonstrationer og strejker der har foldet sig ud i Frankrig reelt er en protest mod EU’s politik.

Det første punkt på EU’s topmøde var at det britiske parlament sandsynligvis vil forkaste ”skilsmisse aftalen” med EU. Især fordi den indeholder en paragraf som EU havde insisteret på, nemlig at der ikke laves en frihandelsaftale, men at der i stedet laves en variant over EØS samarbejdet, hvor store dele af handelspolitikken fortsat er underlagt EU’s toldunion, og EU-domstolen.

Den egentlige knast har så været hvornår denne midlertidige aftale kunne erstattes af en rigtig frihandelsaftale. Og der har EU insisteret på at det kunne der ikke gives en deadline på, så reelt kunne England hænge fast i store dele af EU-systemet på samme måde som Norge.

Det eneste som topmødet i går er blevet enige om, er en udtalelse som giver en mikroskopisk indrømmelse, hvor der skrives at den uendelige løsning i virkeligheden skal forstås som en midlertidig løsning:

Det Europæiske Råd understreger, at bagstopperen er tænkt som en forsikringspolice for at undgå en hård grænse på øen Irland og sikre det indre markeds integritet. Unionen er fast besluttet på at arbejde hurtigt med en efterfølgende aftale, der pr. 31. december 2020 fastlægger alternative ordninger, så der ikke bliver behov for at udløse bagstopperen.”

Det Europæiske Råd understreger også, at bagstopperen, hvis den alligevel skulle blive udløst, vil finde midlertidig anvendelse, medmindre og indtil den erstattes af en efterfølgende aftale, der sikrer, at en hård grænse undgås. I tilfælde heraf vil Unionen gøre sit yderste for hurtigt at forhandle og indgå en efterfølgende aftale, der erstatter bagstopperen, og forventer det samme af Det Forenede Kongerige, så bagstopperen kun er til stede, så længe det er strengt nødvendigt.”

Lokaldemokratiet skal stå skoleret overfor EU

Et af de andre spørgsmål der er på vej gennem EU-systemet er at fjerne de resterende økonomiske hindringer for det indre marked. Det handler bl.a. om en opgradering af tjenesteydelsesdirektivet, der handler om at sikre at offentlig service kommer i EU-udbud. Kommissionen synes der sker for lidt i forhold til udliciteringer og privatiseringer, og de vil derfor have byrådsbeslutninger til forhåndsgodkendelse, inden de demokratiske forsamlinger tager stilling.

Forslaget indebærer, at såvel byråd, regionsråd som parlamenter og ministerier skal informere EU-Kommissionen om relevante forestående beslutninger mindst tre måneder før der stemmes om dem.

Det giver Kommissionen en mulighed for at gennemgå teksten i forvejen. Og skulle Kommissionen finde noget, den mener strider mod direktivet, vil der blive udstedt en ”’advarsel.” Denne ”advarsel” vil udpensle, hvad der bør ændres i forslaget inden det vedtages, hvis det skal kunne godkendes af Kommissionen.

Kort sagt vil Kommissionen gerne have retten til at godkende eller afvise nye love, såvel som andre tiltag, der er dækket af direktivet. Og det er ikke så lidt: Direktivet omfatter f.eks. byplanlægning, boligpolitik, energi, vandforsyning, og affaldshåndtering, udtaler Kenneth Haar fra Corporate Europe Observatory, til EU-fagligt netværk

Et andet vigtigt punkt på topmødet er næste fase i udviklingen af den økonomisk- monetære union. På dagsordenen er nye overnationale budgetinstrumenter, det handler om at Kommissionen skal kunne vedtage nogle overordnede budgetpunkter i forhold til landenes finanslove, og ikke blot forholde sig til anbefalinger og nogle mål for underskud og gæld. I første omgang er det møntet på euroområdet, men det danske Folketing er fyldt med villige medløbere og underkaster sig også gerne mere direkte overnational styring af finansloven.

Man vil også vedtage næste skridt i forhold til Bankunionen og bekræfte at målet er at nå til egentlig ØMU i 2025.

Link til EU’s dokumenter fra topmødet

 


Det
te er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne


KPnet 15. december 2018

 


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne