Finanslovsaftale 2019: Nedskæringspolitik og flygtningehetz

Finanslovsaftalen mellem regeringen og DF bliver forsøgt solgt med positive ord som ’mere til pensionisterne’, ’satspuljen er afskaffet’, ’grønne løsninger’, 1 milliard til sygehusene’ osv. Men den er endnu et sort nedskæringsbudget. Den går åbenlyst til angreb på flygtninge, og gemt bag dette angreb skæres der igen på sundhed, uddannelse og social sikring. Finansloven kommer til sidste behandling i Folketinget d. 19. og 20. december.

Den 10. december: Store demonstrationer landet over mod finansloven og for menneskerettighederne. Her Rådhuspladsen i København. Foto: Christian Schou

Den grove og umenneskelig holdning til asylansøgere har vakt en udbredt og retfærdig harme. Men protesterne retter sig også mod finanslovens mange andre angreb der kommer til udtryk gennem den konsekvente udhuling af velfærden for arbejderklassen og flertallet af befolkningen.

Folketingsvalget er jo lige om hjørnet og i regeringens udlægning regner der gaver ned, men disse skrumper hurtigt ind eller forvandler sig til deres modsætning ved et nærmere gennemsyn. Der forbedres på enkelte områder med småpenge, men det store billede siger: Flere velfærdsnedskæringer, flere penge til NATO-oprustning, nye lempelser for kapitalen. EU-’reformer’ og diktater styrer ufortrødent. Kommuner og regioner skal stadig spare og fyre. Samme nedadgående tendens har været gældende i årevis, manglerne hober sig op på hele det sociale område, på den del af SKAT der kontrollerer de store indtægter og storsvindlerne, sundhedsområdet, kultur, undervisning osv osv. Tusinder af varme hænder er fjernet gennem de seneste år.

Nedskæringspolitikken køres rutinemæssigt videre. Omprioriteringsbidraget høvler stadig af kvaliteten i uddannelsessystemet, hvor kun erhvervsuddannelserne nu er undtaget. Nye store EU-’reformer er i støbeskeen – sjovt nok først efter folketingsvalget. Havde de været til fordel for almindelige mennesker, for arbejdere, reformramte eller uddannelsssøgende havde de konkrete udformninger nok været en del af valgkampen.
Princippet i finanslovem er: Giv nogle smuler med den ene hånd – og tag en masse med den anden, ligesom året før og før igen.

Satspulje-tyveriet er ikke afskaffet

Angiveligt afskaffes satspuljen. Satspuljen blev til i 1990 i et forlig mellem Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Kristeligt Folkeparti og Centrum-Demokraterne. Det skulle være slut med at indtægterne for folk på overførselsindkomster skulle reguleres efter den almindelige lønudvikling, støt og stabilt skulle de blive fattigere. Hvis årslønsudviklingen var over 2,0 procent, blev 0,3 procent af regulering overført til satspuljen.
For få idéen om satspuljen til at glide igennem satte man pengene af til kortsigtede bevillinger rettet mod socialt udsatte. Penge man så kunne undlade at bevilge som faste poster på finansloven.

Hvad er så aftalt nu? For det første er det på ingen måde alle på overførselsindkomst der nu vil få fuld regulering efter lønudviklingen. Her bliver der skelnet mellem dem som partierne åbenbart mener er ’værdigt trængende’ og de andre. DF’s vælgergrundlag, folkepensionisterne slipper for at blive frataget de 0,3 %, mens arbejdsløse, efterlønnere, syge og dem på barselsorlov ingen forbedring får. Den bestående satspulje bliver da også stående og kan fortsat blive brugt til politiske studehandler om kortsigtede bevillinger til ’udsatte grupper’.

En anden forringelse er, at hvor man før mistede de 0,3 % hvis lønstigningerne i samfundet lå på minimum 2 % bliver de nu trukket under alle omstændigheder.

Der er visse forbedringer for folkepensionisterne, der udgør 1 million vælgere, der snart skal sætte deres kryds. Der er dog truffet tydelige politiske valg, der fordeler ’gaverne’ på en måde der tilgodeser pensionister i arbejde og lettelser ifht mindre modregning af arbejdsmarkedspension fremfor at hæve grundbeløbet for alle. At grundbeløbet og tillægspensionen øges er slået stort op – i kroner og ører drejer det sig om 46 kr om måneden før skat for en enlig pensionist og 41 kr for en samlevende – inkl ældrecheck!

Til gengæld er der godt nyt for pensionerede elefanter. De bliver bevilget 7 mio. kr., til ”at sikre dem en god pensionisttilværelse her i Danmark”.

Grove angreb på flygtninges rettigheder og levevilkår

Princippet i politikken overfor flygtninge og indvandrere bliver helt åbent lagt frem: Ingen flygtning skal have rettigheder eller en fremtid i Danmark. Det skal være så ubehageligt at de alle sammen bliver væk. Det gælder alle, flygtninge og immigranter – lige bortset fra den arbejdskraft erhvervslivet ønsker at importere billigst muligt. Der skal gås ’helt til grænsen af menneskerettighederne’, udviste kriminelle asylansøgere, der har udstået deres straf skal interneres på en ø der tidligere er brugt til eksperimenter mod dødelige virusangreb og ikke huser meget andet end et krematorium. Symbolpolitikken er tyk – og Socialdemokraterne med Mattias Tesfaye i spidsen er positive. Den ekstreme Karen Jespersen og hendes idé om at internere flygtningene på en øde ø tiljubles nu.

Alle opholdstilladelser vil fremover kun blive midlertidige, og:

”Myndighederne skal således – i modsætning til i dag – gå til grænsen af de konventionsmæssige forpligtelser, når der træffes afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse.”

Flygtningen har ikke længere krav på permanent bolig.
Der kan sættes loft over familiesammenføringer, så disse kan nægtes blot fordi kvoten er brugt op.

Ydelserne sættes drastisk ned og får nye navne. For nyankomne flygtninge hedder den fremover selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, mens den for andre personer hedder overgangsydelse. Enlige forsørgere får fremover 2.000 kroner mindre om måneden. For samboende og gifte forsørgere sættes ydelsen månedligt ned med 1.000 kr. per person.

For sundhed i samme standard som 2018 mangler der 1 milliard

Fra 2018 er omprioriteringsbidraget for kommuner og regioner blevet afløst af regeringens ”effektiviserings- og moderniseringsprogram”. Nedskæringerne har fået et nyt navn og hvert år skal der skæres en halv milliard af kommunernes og regionernes budget.

Skal budgettet bare forblive på samme niveau, under hensyn til at der vil være flere ældre og flere børn, mangler der 1 milliard i finanslovsaftalen. Sundhedsreformen ligger som en hensigtserklæring i finansloven, men ifølge det der tidligere er kommet ud vil der her ligge krav om at nye typer sparekrav vil være indbygget. F.eks. krav til mere selvbehandling i eget hjem og meget mere privatisering og digitalisering.

Klima – løfterne faldt til jorden med et brag

Regeringen vil afsætte ’en klimamilliard’ – men der skal 4 år til at samle milliarden. 250 millioner kunne det blive til i 2019 til bedre miljø, klima og fødevarer, og samtidig mangler regulering af industri- og landbrugsproduktion og regler der begrænser CO2-udslippet. Det store slagnummer om billigere elbiler (”I 2030 skal der være én million grønne biler på de danske veje”) faldt helt ud af finansloven.

Finanslovsaftalen mellem regeringen og DF bliver på den ene side solgt med positive ord som ’mere til pensionisterne’, ’satspuljen er afskaffet’, ’grønne løsninger’, 1 milliard til sygehusene’ osv – og føres frem som et udtryk for ’handlekraft’ vendt mod udviste asylansøgere på den anden. Det er langt mere rammende at kalde den endnu et sort nedskæringsbudget. Den fastholder politikken at tage fra arbejdere, arbejdsløse og syge og give til de rige. Og med deres grove og umenneskelig holdning til asylansøgere generelt forsøger de at holde hele den offentlige opmærksomhed mod netop denne del af finansloven. Angrebene mod flertallet gør de alt for at skubbe igennem det parlamentariske system i ro og fred.
Til gengæld skal det være lettere at drive virksomhed i Danmark. 500 millioner kroner årligt sættes af til lavere afgifter og bedre forhold for erhvervslivet, der ”skal gøre det lettere at drive firmaer i Danmark”.

Finanslovsforslaget fortjener en omfattende organiseret modstand fra alle de mange der endnu engang får mindre velfærd, mindre at leve af, et beskåret sundhedsvæsen, militarisering af samfundet med frit spil for kapitalkræfterne og en klimakrise der buldrer uhæmmet derudaf.

Læs også

Demonstrationer over hele landet: En syngende fiskerlussing til ære for menneskerettighederne
Politiken 10. december 2018

 


Det
te er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne


KPnet 11. december 2018