Kampen mod krigsfaren – NATOs og EUs militarisering

Krig er forsættelsen af politikken med voldelige midler”. Et berømt citat, en dyb sandhed og en måde at forstå årsagerne til krig på. Lige siden Marx og Engels har marxist-leninister brugt dette udgangspunkt til at forstå de bagved liggende årsager til de konkrete krige og den øgede militarisering.

Indlæg af APK på Novemberkonferencen 10.11.18

APKs banner på demonstration i Göteborg mod den krigsøvelsen Aurora 17

Indenfor de seneste måneder har de to største militærøvelser siden Den Kolde Krig fundet sted. Den ene er Vostok 2018 i det østlige Rusland med 300.000 russiske soldater og soldater fra Kina og Mongoliet. Fly, fregatter, droner og militært udstyr i alle afskygninger. I 2017 afholdt Kina og Rusland en fælles flådeøvelse i Østersøen og det Japanske Hav.

Den anden militærøvelse er USA’s og NATO store Trident Juncture i Norden, med centrum i Norge, som lige er afsluttet. Også her er det med kampfly, atomfregatter, troppetransporter og omkring 50.000 NATO kamptropper.

Vi ser på verdensplan hvordan tingene spidser til og de grundlæggende modsætninger skærpes. Flere krige, flere kriser, nye store handelskrige ikke mindst fra USA. Trump er sat ind for at føre en vanvittig politik kaldet ’America First’, koste hvad det vil, inklusive atomangreb. Det er kampen mellem USA og de fremrykkende supermagter Rusland, Kina og EU om det økonomiske, militære og politiske herredømme, der foregår lige nu.

For os – det kommunistiske parti, den revolutionære bevægelse, anti-krigsbevægelsen i Danmark er det vigtig ikke bare at studere og analysere udviklingerne på internationalt plan, men i særlig grad placering af vores eget land og hvordan den konkret giver sig udtryk. Hvad er det danske borgerskabs politik og rolle? hvad er den danske arbejderklasses politik og rolle? Hvad er det helt konkret der foregår, og hvordan skal vi reagere?

Danmark er ikke et lille sårbart land i klemme mellem de store supermagter. Danmark er en lille imperialistisk magt, der har bundet sig med hud og hår til imperialismens strategi for global udplyndring til den amerikanske supermagt og krigsmagten NATO og til de europæiske monopolers EU med dets fælles stat og militær. Det er det der bestemmer dansk udenrigs-og sikkerhedspolitik, hvad enten det er blå eller rød blok ved magten.

Det danske borgerskab og dets regeringer har gjort Danmark til en del af NATOs krigsøvelsesplads og krigsplads. Trident Juncture øvede koordinering af transporten af en række NATOlandes tropper og materiel gennem landet. Dansk militær skal sætte forsyningskæder op, så udenlandske tropper får mad, brændstof og indkvartering. Det skal sikre at transport og ophold for NATOtropper i Danmark bliver både sikkert og effektivt gennem vejvisning, overvågning og koordination med civile myndigheder. Hvilket på almindeligt dansk betyder, at de skal sikre at NATOtropperne frit kan passere og sikre dem mod protester og modstand fra en dansk civilbefolkning og krigsmodstand.

Så er det jo rettidig omhu – for nu at bruge krigsforbryderen Andres Foghs udtryk – når der med det nye forsvarsforlig fra i år oprettes en særlig enhed, hvor soldater og frivillige fra Hjemmeværnet har til opgave at modtage NATOtropper og bevogte infrastrukturen i landet. Ved fremlæggelsen af det nye ”forsvars”forlig og budget i januar i år beskrev den nuværende krigsminister Claus Hjort Frederiksen Danmark som et ’bagland’ og opmarchområde for NATO-tropper og krigsmateriel.

Det må også kaldes ”rettidig omhu”, når en af NATOs nye kommandocentraler skal være et logistisk center for at sikre, at NATO let skal kunne flytte sine styrker rundt omkring i Europa. Med den såkaldte NATO -Schengen aftale er kontrollen over transportnet, energinet og det digitale kommunikationsnet lagt ind i et EU- NATO-samarbejde. Gennem en række fælles erklæringer har både EU og NATO fået vide beføjelser til at samordne deres militære operationer, benytte hinandens soldater, krigsmateriel, overvågningsdata m.m.

EU ikke er et værn mod USA’s og NATOs hærgen. EU er en militærmagt i sig selv med en færdig udbygget militærunion inden 2025 som mål og med sine egne stormagtsambitioner. Danmark er, så længe vi har vores forsvarsundtagelse, ikke officielt med i EUs militærpagt PESCO – Den permanente militære samarbejdsstruktur fra 2017. PESCO har i foråret vedtaget sikring af militær mobilitet og energiforsyning som nogle af dens hovedopgaver. Men Danmark er underlagt EU-kommissionen, hvis transportkommissær Violetta Bulc vil lade civile og militære transportbehov gå hånd i hånd, sådan at EU kan ”handle hurtigere” på egen hånd eller i samarbejde med NATO. Og Danmark er med i EUs nye ”Fredsfond”, som bl.a. Aalborg Universitet ønsker at bruge til at oprette nye højteknologiske forsknings- og uddannelsesprojekter.

Militariseringen af Østersøen og Baltikum

Militariseringen af Østersøen handler i høj grad lige nu om, at NATO og EU er i gang med at gøre området til, hvad der i militærsprog kaldes ”operativt funktionelt”. Hurtigt og smidigt at kunne få tropper og materiel frem – så derfor skal motorveje udbygges med flere spor til tungere trafik, jernbaner udbygges og koordineres og nye broer – som Femern bygges.

Militariseringen af Østersøen handler i høj grad om at sikre energien til militære formål. Striden om den russiske gasledning Nord Stream II fra Rusland og ned gennem Østersøen er bare en del af dette. F.eks. er den danske stat dybt involveret i et projekt omkring Baltic Pipe, der skal bringe gas fra norske gasfelter i Nordsøen gennem Danmark og gennem Østersøen til Polen. Projektet er opført på EUs liste over projekter af særlig europæisk interesse for forsyningssikkerhed i Danmark, Sverige og de baltiske og central- og østeuropæiske regioner.

NATOs nordøst flanke

Danmark og Norden er en del af NATOs Nordøst flanke. Den starter oppe fra Arktis. Arktis er blevet strategisk interessant bl.a fordi der her ligger en femtedel af klodens uudnyttede olie og gas ressourcer og en række andre råstoffer. Klimaforandringerne åbner op for at udnytte disse og for muligheden af nye skibsruter mellem verdensdelene.

Fra Arktis går der en lige linje videre til Thulebasen på Grønland, reaktiveringen af NATO-basen Keflavik i Island, over NATOs radar og militærbaser i Norge, til de store militære data og kommunikation centre i Sverige til gennemmilitariseringen af hele Østersø området og landene rundt om denne.

Et hovedformål med NATOs nordsøstflanke er at sikre USA/NATOs kontrol over luftrummet og havene mellem USA og Rusland. Og som et vigtigt element i den teknologiske del af moderne krigsførelse, at sikre kommunikationen mellem USA og dets NATOradar-, satellit- og militærbaser i Nordeuropa.

Det er også i det lys vi skal se og forstå den danske regerings direkte indblanding i hvem der skal finansiere udbygningen af grønlandske lufthavne, som kinesisk kapital har budt ind på. Kolonimagten Danmark står forsat for Grønlands udenrigs-og sikkerhedspolitik og en grønlandsk selvstændighedsbevægelse vil svække et af dansk imperialismens stærke NATO-kort.

NATOs Nordøst flanke forsætter ned gennem Danmark. Med en NATO-radar på Skagen. Flyvestation Skrydstrup, kaldet Fighter Wing Skrydstrup, hvor alle danske kampfly er samlet. Og som desuden indeholder avancerede systemer til dataudveksling mellem militære enheder fly, landstyrker og skibe i Forsvaret og NATO. Og på Bornholm med ny radar på NATO-basen i Almindingen. Der findes desuden udvidede planer for bevæbning og radarer på krigsfregatterne i Østersøen.

Vi er så vant til at radar-og satellitcentrer hører udvikling og fremskridt til. Men disse milliardinvesteringer bruges til krig – også lige nu.

NATOs satellit og radar modtagercenter i Skandinavien videresender billeder til blikbunkes i USA, hvor der sidder et hold af unge mænd, der via deres computere kan dirigere droner og bomber til at udslette huse og mennesker i Irak eller hvor USA vil. ”No boots on the ground”. De hører ikke skrigene, lugter ikke blodet og det brændte kød.

Det er hvad NATOs krigsmaskine betyder.

Så hvad betyder alt det her for Danmark?

Det betyder, at der er NATO, der har brug for Danmark. Ikke omvendt. NATO har brug for Danmark som brik i en kommende krig mod øst og nord – Rusland og Kina. Og omvendt har dansk erhvervsliv – Mærsk, den danske krigsindustri, dansk imperialisme og det danske borgerskab brug for EU og NATO til at beskytte deres globale investeringer og profit rundt om i verden. Det er det, dansk krigsdeltagelse rundt om i verden handler om.

Så når APK rejser kravet om ”Stop for dansk krigsdeltagelse og tropperne ud” af Syrien, Afghanistan, Mali, hvor som helst det foregår, så er det ud fra en klar klasseholdning. Vi ønsker ikke at styrke dansk imperialismes økonomiske og militære interesser og positioner. Tværtimod. Arbejderklassen og ungdommen skal ikke bruges til imperialistisk udplyndring og myrderier for imperialisternes profit og magt. Arbejderklassens allierede er ikke dets eget borgerskab, men den internationale arbejderklasse. Og den bedste støtte vi kan give både os selv og internationalt, er at styrke klassekampen herhjemme mod vores eget borgerskab og krigsmagere.

I dag kaldes krigene ikke direkte for forsvar af ”fædrelandet” men forsvaret af de vestlige værdier, demokrati og kristendom. Al national og EU lovgivning ligger klar til at dømme enhver tale og modstand mod dette som ”terrorisme”. I Tyrkiet er kammerater fra EMEP, bl.a. forkvinden Selma Gürkan anklaget og fængslet på denne anklage, for at tale mod Tyrkiets krig i Syrien.

Arbejderklassen er daglig udsat for massiv krigs-og krigsforberedende propaganda. I disse år er NATOs kampagne for at skabe frygt for et angreb fra Rusland intens. Vi forsvarer hverken Putin eller Rusland et øjeblik, de er ikke offeret her. Arbejderklassen bliver offeret, hvis vi ikke hele tiden afslører, at denne kampagnes virkelige indhold er at aflede fra det faktum, at en kommende storkrig vil bryde ud – ikke på baggrund af én part – men på baggrund af de skærpede modsætninger mellem imperialistiske supermagter og deres allianceblokke og den politik de fører og forfølger.

Vi kommer aldrig til at få overbevist arbejderklassen og ungdommen, om at vi kan og skal ud af de imperialistiske alliancer NATO og EU, hvis der hersker en opfattelse af eller tvivl om, at det er endnu farligere at være udenfor. Vi skal rette kampen konkret mod dansk imperialisme og USA’s vestlige alliancer NATO og EU som dansk imperialisme er bundet til – samtidig med at vi afslører Ruslands og Kinas del i den skærpede rivalisering om at udbytte jordens folk og ressourcer til egen fordel.

Kampen mod krigen

Lenin er nok den der klarest har sammenfattet holdningen til krig, bl.a. i pjecen: ”Socialisme og krig”.

Socialister har altid fordømt krige mellem nationer som barbariske og brutale. Vores holdning til krig er imidlertid fundamentalt forskellig fra borgerlige pacifisters (støtter og fortalere for fred) og anarkisternes. Vi adskiller os fra den første på den måde, at vi forstår den uundgåelige forbindelse mellem krig og klassekamp indenfor et land; vi forstår, at krige ikke kan afskaffes medmindre klasserne afskaffes, og der indføres socialisme;”

Al snak om konfliktløsning som middel og fred som mål ved vi i bedste fald er from, men under alle omstændigheder tom opportunistisk afledning og tågesnak. Det handler om klassekamp. Krig er en forsættelse af politikken med voldelige midler – imperialismen med dens store grundlæggende klassemodsætninger vil hele tiden føre til nye røverkrige. For at opnå virkelig fred kræver det klassernes afskaffelse med indførelse af socialisme. Der findes ingen anden vej end at rydde årsagerne af vejen.

Men det betyder jo ikke at vi bare siger Nej til krig – for socialisme. Eller opstiller handlingsparoler som Krig mod krigen eller krigen må mødes med revolution. I spørgsmålet om kampen mod krigsfaren trækker Lenin det meget skarpt op i en række artikler ”Om krigen”, at den dag krigen kommer vil det være for sent og at stikke arbejderne blår i øjnene og efterlade dem hjælpeløse at rejse det som svar på krigen. Den ideologiske og politiske kamp om hvorvidt arbejderklassen og ungdommen vil gå med i en krig eller mod den udkæmpes lang tid før selve krigen udløses.

Hvorfor sagde arbejderklassen og befolkningen ikke stop, dengang Danmark blev en krigsførende nation i 2002, hvor Danmark gik ind i NATOs krig i Afghanistan? De ønskede ingen krig. Havde ingen interesse i krig. Svaret er enkelt nok. Den revolutionære bevægelse i Danmark gjorde hvad den kunne og fik startet en ny anti-krigsbevægelse, men var for svag til at kunne hamle op med hele modbevægelsen fra den gamle revisionistiske fredsbevægelse som sad fuldstændig uforberedt og snakkede om FN og fred i verden, den socialdemokratiske opportunisme der bakkede landets top og regerings krig op og lammelsen af en ny æra med USA’s terrorkrig lå tungt. Situationen fra ”Fred i vor tid” til USAog NATOalliancens terrorkrig skiftede over få måneder, med en klar taktik for lammelse og frygt. Dette for at sige at udviklingen bevæger sig fremad i spring, også når det gælder krigsfare og krig.

Krigens karakter, formål, årsager, kræfter må atter og atter afsløres i kampen mod krigsfaren. De konkrete begivenheder – som f.ex. når Haderslev Kommune har underskrevet en samarbejdsaftale med den amerikansk forsvarsvirksomhed Cubik om at etablere et nyt trænings- og kommandocenter i Skrydstrup for samtlige nordeuropæiske F-35-kampfly, må det bruges som konkret eksempler til at afsløre, at de nye danske arbejdspladser betyder øget fare for en ny imperialistisk krig og at fagbevægelsens top spiller en rådden socialchauvinistisk rolle ved trække det kort for at skjule krigsfaren.

Lenin beskriver meget aktuelt for i dag hvordan arbejderklassen, hvis den kun overlades til borgerskabets massive krigsretorik og propaganda kan gribes af ren og skær frygt og rædsel – et eldorado for religiøs opblomstring, højreradikalisme, konservatisme og populisme. Gribes af lammelse og defatisme. Men at den også kan gribes af forøget klassehad til imperialismen og borgerskabet, når den gives muligheder for at forstå krigens klassekarakter og for at opstille handlemuligheder.

Konklusion

Hvordan handler vi som parti og revolutionær bevægelse i kampen mod krigsfaren, NATOs og EUs militarisering og hvilke redskaber har vi?

Vores største force er at vi den nødvendige teori og metode – marxismen-leninismen til at forstå udviklingen og krigsfaren ud fra og alle de tidligere og aktuelle erfaringer fra hele den internationale bevægelse at trække på. Men vi er jo ikke et analyseinstitut. Vi analyser for at afsløre klassefjendens og krigens løgne, for at afsløre opportunisternes vildveje for klassefred og for at kunne komme med svar og anvisninger til at handle og styrke klassekampen.

Vi har en kommunistisk stemme i mediebilledet, lille men ihærdig, skarp og uvurdelig. Vi har de daglige nyheder og analyser på KPnet og facebook og radio. Vi har det magasinet Enhed og Kamp med konkrete analyser ud fra ml-teorien, hvor vi har haft en række artikler netop om de spørgsmål vi har været inde på i dag. Vi har tidsskriftet Håndslag som rummer artikler fra anti-krigskampen og bevægelserne i dag og ikke mindst helt unikke konkrete erfaringer fra modstandskampen under 2. verdenskrig og kampen mod fascisme og nazisme, som vi helt klart bør studere og tilegne os i dag. Vi har Stop Terrorkrigen – ud af NATO.

Vi har fra APKs start arbejdet med og i at opbygge en ny bred militant antikrigsbevæglse med en bred vifte af aktiviteter fra gadeaktioner, møder, festivaler, og små og kæmpe demoer. En bred folkelig modstand mod NATO, EU, militariseringen og krigsfaren er nødvendig. Men som en del af klassekampen med arbejderklassen og ungdommen som centrum.

Og lige til allersidst

Hvis ikke I kender og har læst Hans Scherfigs vidunderlige satiriske sønderrivning af den danske pjece ”Hvis Krigen kommer” i hans Krigs ABC fra 1960, skal I unde jer selv at få fat i den. Den er stadig højaktuel. ”Hvis krigen kommer” slutter sådan her:

Ovennævnte regler skal ikke være nogen garanti for, at alle kommer helskindet igennem et atomvåbens eksplosion, men De er måske en af de tusinder, som reglerne kan bringe frelst gennem katastrofen”.

Hvortil Scherfig kommenterer:

Denne pjece er virkelig affattet sådan, at den kan bidrage til at frelse os alle fra krig og katastrofe. Det er en nyttig pjece. Den bør snarest udsendes gratis til samtlige husstande i Danmark, og folk, som læser den, vil af sig selv forme de enkle beskyttelsesregler, som er fornødne:

Beskyt Dem mod civilforsvaret. Beskyt Dem mod militæret. Beskyt Dem mod idioter! ”

Læs også

40 året for stiftelsen af DKP/ML – Kampen for det kommunistiske parti i Danmark
Indlæg på Novemberkonference 2018

Arbejderklassens parti i går, i dag og i fremtiden: Novemberkonferencen 2018


Det
te er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne


KPnet 2. december 2018