NORDAHL GRIEG – Om humanismen

Nordahl Grieg er her fotograferet sammen med den Internationale Brigade i 1936.
Nordahl Grieg omkom under et luftangreb over Berlin december 1943.

“Et upolitisk menneske er en eunuk, som kender sin afmagt og lader sit liv hemmelig bestemme af meget politiske mennesker”, skrev Nordahl Grieg i ”Arbeideren” den 17. sept. 1937 i en artikel ‘Om humanismen’.

Derfor tog han til Spanien og deltog på dets fronter i det spanske folks kamp.

Fra Spanien fortalte han hele verden ikke blot om begivenhedernes gang, men om dens lærdommer på godt og ondt. Han fortalte fra de bombede byer om hvad fascismen var, han påviste ud fra Spaniens erfaringer, hvor kort vejen er fra snak om “nationalisme” til nationalt forræderi.

Hans ord har stadig fuld gyldighed – døm selv

Dersom et enkelt barn blir myrdet, kan det ryste et helt land, undertiden hele verden, som tilfellet med Lindbergs baby. Men når tusener av barn blir myrdet, som det skjer i Spania, gjør det et svakere inntrykk på verden!

Hvorfor?

For mig er det klart at det er selve den borgerlige opfatningen af individualismen som vi må bryte ned for å opnå et sannere fellesskap mellem menneskene. Individualismen er blitt et lumskt og til det ytterste reaksjonært våben. La mig et øieblik stanse ved littera­turen. Beskrivelsen av et menneskes private anfektelser, er efter den borgerlige opfatning godt stoff, det er menneskeskildring.

Men skildringen av et menneske i den sociale sammenheng, der bestemmer hele dets liv, det er agitasjon. Kunsten må ikke bli politisk, ropes der.

Det betyr simpelthen: Mennesket må ikke tenke politisk, mennesket må overhodet ikke tenke i en tid hvor pinlige slutninger er nærliggende.

Jeg tror vår opfatning må være den stikk motsatte: et upolitisk menneske er en eunuk som kjenner sin avmakt og lar sitt liv hemmelig bestemme av meget politiske mennesker. Og den upolitiske kunst er aldeles ikke upolitisk, den er overordentlig nyttig for dem som ønsker å avlede opmerksomheten fra vesentlige og avgjørende ting.

Den borgerlige individualisme er blitt et politisk våben.

Et eksempel: Noen mennesker er blitt skutt i Sovjet-Unionen for tilstått landsforræ­deri og krigsforberedelse. De borgerlige aviser har her lett spil. Her er en del individuelle tragedier, og alle de befolkningslag som står under denne presses innflytelse vet at nå må de oprøres, i humanitetens navn reises en hetz-kampanje mot Sovjet-Unionen.

Men en ting er fullstendig sikkert: Dersom forræderiet var lyktes, dersom borgerkri­gen var brutt ut og hadde kostet titusener av liv, vilde disse konservative aviser ha hilst det med opriktig jubel uten en tåre over det utgytte blod.

Det borgerlige samfunds humanisme kan formuleres således: intet er så dyrt som et menneskeliv.

Men det står fullkommen fremmed overfor formuleringen: intet er så dyrt som tituse­ner menneskeliv.

Det er denne større humanisme vi må tilegne os. Den er klarere, men samtidig også varmere og dypere. Den innebærer i sig medansvarligheten for verdens liv.

Et sterkt Norden kan ha mulighed for å være med til å forme vår tid og vår fremtid. Det er bedre enn den nøitralitet som består i å vente på katastrofen.

Det er vår vilje, det er demokratiernes handlekraft som kan gi Spania dets rett og stanse katastrofen der.

Mot fascismens hysteri som dekker en indre svakhet, må vi sette den hårde, rolige vilje til fred.
Det er denne kamp vi må føre. Og til denne kamp hilser jeg dere med den spanske hilsen: Salud y animos — styrke og mot.

Arbeideren” 17. sept. 1937
(Fra Tidskriftet DIALOG 3.årgang hefte 8 december 1953)


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK


Udgives af 
APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

KPnet 21. oktober 2018