Hver anden kvinde på krisecenter har levet med volden i over 3 år

Af de kvinder der har fået plads på et kvindekrisecenter efter at have brudt ud af et voldeligt forhold, svarer over halvdelen at de har levet med volden i over tre år. Hele tretten procent svarer de har levet i det voldelige forhold i over 10 år.

På trods af de store følgevirkninger det har for kvinder at leve i et voldeligt forhold, går der altså for rigtig mange kvinder i årevis, før de kan slippe ud af volden.

Det viser en ny rapport fra SIF – Statens Institut for Folkesundhed.

Nogle af de følgevirkninger der er typiske for voldsramte kvinder er ifølge organisationen Danner belastningsreaktioner som PTSD og depression, og mange voldsramte kvinder mister deres arbejde, fordi de ikke er i stand til at passe det på grund af volden.

Der er mange årsager til, at det er svært for kvinder i Danmark at bryde ud af volden. En af dem er at det typisk alene opfattes som kvindens ansvar at komme ud af et voldeligt forhold.

Således viser rapporten fra SIF,  at det langt oftest er kvinden selv, der har henvendt sig til krisecentret. Det vil sige kun i ganske få tilfælde har instanser som skadestue, den sociale døgnvagt eller relationer omkring kvinden henvendt sig til krisecentret.

Rapporten fra SIF er en opgørelse over voldsramte kvinder, der sidste år fik hjælp på et kvindekrisecenter. Tallene viser at der i alt i hele landet var 1.687 kvinder og 1.649 børn, der blev indskrevet på et af landets 42 krisecentre. Det er færre end året før. Men tallene viser samtidig, at 10.000 henvendte sig sidste år på et krisecenter.

Det anslås, at 33.000 kvinder årligt udsættes for partnervold, ifølge tal fra Danner. De kvinder, der kommer på krisecenter, er altså kun toppen af isbjerget, og antallet af pladser på krisecentrene er kolossalt underdimensioneret i forhold til antallet af voldsramte kvinder.

Det er nærliggende at forestille sig, at det at kvinder lever så længe i voldelige forhold hænger nøje sammen med de dårlige muligheder for hjælp for at komme ud af forholdet –  ikke mindst i betragtning af hvor mange forgæves henvendelser der sidste år var på krisecentrene.

For at bekæmpe volden mod kvinder, er det nødvendigt med en kulturel ændring blandt mændene og et opgør med den kvindefjendske samfundsopdragelse.

Men det er en langsommelig proces. Der er i høj grad også brug for lige nu og her at give sikkerhed til de mange voldsramte kvinder. Det kræver mange flere penge til krisecentrene nu og her.

Se mere om krisecentrer her

Se også

Stop volden mod kvinder – Vi glemmer aldrig Kim

KPnetavisenDette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgiver APK Arbejderpartiet Kommunisterne  – FACEBOOK

KPnet  23. september 2018