Danske Bank skandalen er kun toppen af isbjerget

Onsdag kom endelig Den Danske Banks undersøgelse af forløbet omkring hvidvasksagen i deres filial i Estland. Man forsøger at tørre skylden på enkeltpersoner i ledelsen, men der kan ikke herske tvivl om, at alt har været kendt og udført bevidst.


Konklusionen var at der var løjet og fortiet om forholdene stort set fra samme øjeblik man købte banken i 2006. Og man havde bevidst overhørt, forfalsket og negligeret advarsler fra den russiske centralbank. Og det danske finanstilsyn havde fået samme advarsler og havde tilsvarende gjort mindre end ingenting.

Der indledes nu en politimæssig efterforskning, og det ender som regel med at tage rigtig mange år, så sagerne er forældede før de når domstolene og ingen kan strafforfølges. Eller at anklagerne ”forkludrer” sagen så den bliver afvist.

Allerede i 2007 blev Danske Bank advaret om mistænkelige kunder, der brugte bankens estiske filial til skattesnyd og hvidvask.

Det viser Danske Banks egen undersøgelse af forholdene i den estiske filial i perioden 2007 til 2015, der omhandler hvidvask for milliarder.

Advarslerne kom fra den russiske centralbank til det danske finanstilsyn, der omhandlede tvivlsomme transaktioner for milliarder af rubler hver måned, som kunne bestå i både skatteunddragelse og hvidvask.

Da det danske finanstilsyn spurgte om forholdene, skrev Danske Bank løgnagtigt at man “overholdt gældende regler” i Estland, og at det estiske tilsyn ikke havde haft nogen “væsentlige observationer”. Og det danske finanstilsyn gjorde ikke yderligere i sagen.

Noget råddent i Danmark

Skandalen i Den Danske Bank er på mange måde et symptom for tilstandene i post-Fogh-Danmark.

Da Anders Fogh-regeringen kom til magten i begyndelsen af årtusindet fjernede folketingsflertallet alle former for kontrol og reguleringer og overlod kassen til svindlere og kreative spekulanter.

Man behøver nærmest kun at nævne skattevæsenet, men manglen på kontrol med virksomheder eller hele det øverste parnas i samfundet er mere eller mindre forsvundet sammen med Foghs statsministertid, og ingen har efterfølgende forsøgt at genindføre denne krumtap i demokratiet.

Danmark var naturligvis ikke alene i sin maniske ultraliberaliserings fase, det er en svøbe der har fejet ind over det meste af verden, i større eller mindre målestok. Det groteske ved Danmark er bare, at der mangler fantasi og selverkendelse til at fatte, at kapitalismens lovmæssigheder og principper også gælder her.

Det er som om der findes en slags kollektiv blindhed, der har givet frit spil til svig, svindel, korruption, nepotisme og råddenskab af enhver art, og medier, politikere og embedsfolk har vendt det døve øre og blinde øje til udviklingen. Som om der netop i Danmark findes en særlig ærlighed, flid og nøjsomhed og ære og moralkodeks, hvor et ord er et ord, og enhver svarer enhver sit, og ingen tager af kassen…

End ikke da Socialdemokratiet og De radikale sammen med Lars Løkke-regeringen fandt 100 mia. kr. til at hjælpe Den danske bank under finanskrisen, fik man den ide at der skulle følge en demokratisk kontrol med banken.

Og mange er stadig klar til også gladeligt tro på, at skandalen i Danske Bank udelukkende handler om et par enkelte ansatte. Og tro på at alle andre på direktionsgangene og i bestyrelsen og blandt aktionærerne har rent mel i posen.

Ellers ville de vel aflevere udbyttet for svindelsagen tilbage til de retmæssige ejere i Rusland – ikke?

Det er på tide at åbne øjnene for tingene sande tilstand. Alle kan være helt og aldeles forvisset om, at den danske statsmagt og statsministeriets embedsfolk har været helt på det rene med, hvad der er foregået i den filial.

Venstrepolitikere på stribe har kastet sig ind i et rasende forsvar for de baltiske landes ret til at forfølge Rusland, og blive medlem af Nato og EU, og det har kostet danske skatteydere kassen at stille tropper og F-16 jagere og F35 kampfly til rådighed til at kontrollere det baltiske luftrum.

Fra den allerøverste top i samfundet har man vidst lige nøjagtig, hvordan man skulle få en bid af kagen i den gigantiske udplyndring af de tidligere østbloklande. Det handlede om at købe en lokal bank og begynde at hjælpe med at trille pengene ned til vesteuropæiske skattelylande.

 

KPnetavisenDette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgiver APK Arbejderpartiet Kommunisterne  – FACEBOOK

KPnet  20. september 2018