Præsident Juncker: Al magt til EU – Oktober Radio Aarhus

Udsendelsen 15. september 2018

I denne uges podcast fra Oktober Radio når vi både rundt om 10-året for finanskrisen og EU-kommissionens årlige tale om Unionens tilstand. Og vi markerer at det i denne weekend er 45 år siden at den chilenske musiker Victor Jara blev myrdet.

EU vil gerne frem på verdensscenen

I første halvdel af udsendelse taler vi om EU-kommissionsformandens State of the Union-tale, hvor han bl.a. kom ind på hvordan EU skal vinde deres retmæssige plads i verden, bl.a. ved at styrke solidariteten mellem medlemslandene.

EU forestiller sig at den bedste måde hvorpå man kan sikre at de indre grænser kan holdes åbne, er ved at overlade det til EU at bevogte de ydre grænser, og bestemme hvem der må komme ind, og hvem der skal blive ude, og hvem der skal skydes eller bare sendes til lejre.
I talen kom formanden også ind på at den kommende traktat der skal gennemføre næste fase af den økonomiske og monetære union.

Målet er at euroen kan konkurrere med dollaren om at blive verdenshandels valuta. Det vil bl.a. kræve at EU-centralbanken kan få lov til at sælge statsobligationer. Men det store spørgsmål er hvordan investorerne kan være sikre på at få deres penge igen, kan EU få lov til at udskrive skatter direkte hos unionsborgerne.

Læs mere her: EU ‘State of the Union’ tale: Juncker tegner ambitionen om en EU-verdensmagt uafhængig af USA

45 år siden Victor Jara blev myrdet

Den progressive musiker Víctor Jara blev sammen med tusinde andre interneret på det nationale fodboldstadion, i dagene efter militærkuppet i Chile 1973. Efter tortur blev han myrdet af militæret.

Den norske musiker Lillebjørn Nilsen hyldest og mindesang til Victor Jara:
Lillebjørn Nilsen Victor Jara

10 året for verdenskrisen

I disse dage markeres det i pressen at det er ti år siden, at Lehman Brothers Koncernen krakkede og markerede den finansielle verdenskrise brød ud.

Forkvinden for LO, Lizette Risgaard, var ude med et lille blip i Politiken hvor hun kræver at nu hvor tiderne er gode, skal vi sørge for at få alle med. Investere i velfærd og uddannelse, ikke skære ned. Men det er typisk at der fra LO godt kan komme en lille kritik af markedskræfterne ved en festlig lejlighed, mens de dækker over at de selv stod for den såkaldt ansvarlige linje, mens krisen rasende og der var brug for at kæmpe.

LO står ikke for at kalde til kamp for bedre forhold. I stedet kaldes der til at stemme på de rigtige… Altså Bjarne Corydon og kumpanerne, der ikke vil ændre en tøddel ved nedskæringspolitikken.

Se
Lønmodtagerne holdt for under krisen, men er aldrig blevet betalt tilbage

Krakket i 2008 havde været flere år under vejs og betød både en gigantisk arbejdsløshed, og lønnedgang, og i mange lande også massive hjemløshed, da de blev sat på gaden.

I hele verden fra USA til EU blev man hurtigt enige om at rede de største banker og sende regningen for kapitalismens krak til befolkningen. Hvilket helt konkret har betydet et 10 år med forstærkede nedskæringer af den offentlige sektor og overførselsindkomster. Og samtidig massive skattelettelser til de allerrigeste. En politik der har forstærket uligheden dramatisk.

EU brugte finanskrisen til at få endnu mere magt over medlemslandenes økonomiske politikker, og har endog skærpet kravene til skattelovgivning og offentlige underskud og gældsætning under krisen, hvilket har begrænset medlemslandenes spillerum til nedskæringer og salg af statslige værdier.

Resultatet af EU’s krav om ”balance” og ”den sunde økonomi” og ”nødvendighedens politik” er at fattigdom og arbejdsløshed er hverdagen for millioner mennesker i EU-landene. I virkeligheden er EUs politik fortsat at give al magt til markedskræfterne.

På trods af de mange bekymrede taler, om at tage ved lære af krisen, er der er ikke sket en tilbagerulning af alle de liberaliseringer der gjorde svindelspekulationen til en primær investering i det økonomiske boom i nullerne. Hvilket var medvirkende årsag til at den økonomiske krise i 2008 udløste den værste økonomiske verdenskrise siden 1929.

Alle de neo-liberalistiske økonomer sidder stadig på dagsordenen, som de har gjort siden de introducerede deres metoder i Pinochets diktatur i Chile, og siden de med Ronald Reagan og Margaret Thatcher i 1980erne blev den dominerende økonomiske ideologi.

Der er stadig intet reelt statsligt tilsyn af bankerne, og der er ingen adskillelse mellem spekulations- og børsmæglervirksomheder, og bankvirksomhed, og kreditinstitutter, og forsikringsselskaber.

Så vær beredt, økonomiske kriser er uundgåelige under kapitalismen, og det er kun et spørgsmål om tid før næste krak rammer.

HØR UDSENDELSEN HER

 

KPnetavisenDette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgiver APK Arbejderpartiet Kommunisterne  – FACEBOOK

KPnet  16. september 2018