Regeringens ’afbureaukratisering’: Nedskæringer for 4 milliarder?

Regeringen lancerede sin ’afbureaukratiseringsreform’ i sidste uge, som en ud af 6 reformer, der tilsammen skal udgøre den såkaldte ’sammenhængsreform’. Ingen tvivl om at bureaukrati og manglende sammenhæng er et kæmpe problem, og kravet om flere varme hænder har lydt højt og klart i en årrække. Men hvad er logikken bag regeringens udspil?

Vreden ulmer over en velfærd der konsekvent er blevet beskåret og en offentlig sektor der i tidens privatiseringsånd bruger flere og flere af de sparsomme ressourcer på registrering, kontrol og indbyrdes konkurrence. Regeringen har følt sig nødsaget til at udtrykke, at de i en eller anden form ser problemerne i øjnene. De skriver i udspillet:

”… vi må også erkende, at der er vigtige områder, hvor det ikke fungerer godt nok. Hvor medarbejderne, der yder service til borgerne, ikke har den tilstrækkelige frihed til at udøve deres faglighed, hvor systemerne spænder ben for løsningerne, og hvor nogle borgere derfor ikke får så god en kvalitet i velfærden, som de bør have”.

Frihed, faglighed og mere tillid til medarbejderne skal give bedre velfærd til borgerne”
Se Sammenhængsreformen – mere tillid og tryghed

Regeringen har således forsøgt at indrullere den store utilfredshed og frustration over den forsvundne velfærd ved at gøre den til deres egen ved at sætte ord på og postulere at de har et svar. Desuden er ’afbureaukratiseringen’ og de nye ’løsninger’ en del af trepartsforhandlingerne, hvor fagbevægelsen indgår, og på den måde forsøger at tage luften ud af kampen mod nedskæringer ved at anerkende reformerne som løsningen på problemerne for den offentlige sektor.

Hvad dækker de fine ord over, hvilken løsning byder de på?

Det springende punkt er, at reformen opererer med en besparelse på 4 milliarder kroner, der skal skaffes ved at gennemføre 130 konkrete initiativer.

Det vil sige, at en forventet tidsbesparelse, f.eks. hos en sygeplejerske i det daglige arbejde vil blive omregnet til tid som han/hun på papiret nu har til andet arbejde – tid der kan bruges på ’kerneopgaver’. Det logiske resultat vil være, at i al fald en del af den forventede tidsbesparelse kun er forhåbninger, ikke reelle, mens det merarbejde man nu forventer de ansatte kan levere til kerneopgaven vil blive hug og stikfast og indregnet i budgettet og arbejdsplanerne.

Måske vil visse unødvendige bureaukratiske regler bliver afskaffet, måske ikke – men de er allerede på forhånd prissat af regeringen til 4 milliarder kroner, der med ‘afbureaukratiseringen’ ikke behøver at blive bevilget til det offentlige. Altså reelt en nedskæring.

Regeringens fine ord stinker langt væk at falskhed og kommende nedskæringer. Den største årsag til bureaukratisering af den offentlige sektor er markedsgørelsen, hvor alle funktioner skal kunne måles og gøres op i penge. Den har de ingen planer om at ændre på.

 

KPnetavisenDette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgiver APK Arbejderpartiet Kommunisterne  – FACEBOOK

KPnet  13. september 2018