Sverige går til valg

Af Kommunistisk Politik

Det svenske valg er allerede afgjort. I al fald hvis man skal tro de danske medier. Det bliver et jordskredsvalg, som højrepartiet Sverigesdemokraterne står på toppen af. Sådan lyder det. Og der er ingen tvivl om, at partiet står til fremgang. Reelt set står det nogenlunde i vælgeropbakning som Dansk Folkeparti i Danmark. En fremgang betyder imidlertid ikke et nyt opbrud mod højre. Det vil nærmest være en justering.

Sverige kommer mere og mere tll at ligne de øvrige nordiske lande. Også med hensyn til vælgersammensætning. Det er blevet en del af Den europæiske Union og det politiske liv for længst tilpasset dette medlemskab.Det forsøger ikke længere at gå i spidsen for en selvstændig kurs og politik, som da den officielle politik var for selvstændighed og en anden vej mellem øst og vest. Sverige er slugt af Vesten, af EU.

Det politiske billede svarer til det. Sverigesdemokraterne vokser frem både som en protest mod at det svenske ‘velfærdssamfund’ er blevet udhulet og privatiseret i endnu højere grad end det danske og mod en indvandring, som har været langt større end i Danmark og de øvrige nordiske lande – som en rest af Sveriges humanitære politik og image i fortiden.For denne tilsyneladende progressive politik har også været en splittelsespolitik: Hverken den tidligere borgerlige regering eller den nuværende socialdemokratiske Löfven-regering har sikret jobs eller trygge forhold for hundredtusinder af de fattigste svenskere. De er ikke blevet støttet som de nye indvandrere og flygtninge. Deres forhold er generelt blevet forringet.

Denne splittelsespolitik tager også sigte på at så fremmedhad – det vil sige at opdele den svenske arbejderklasse og den brede befolkning politisk efter etnicitet. Det er lykkedes langt hen ad vejen. Og det er ikke bare Sverigesdemokraterne, der er ansvarlige, selvom de slår sig op og har fremgang på kritik af indvandringen og af reelle sociale skævheder.

De svenske venstrekræfter har ikke fundet et svar på denne situation, så lidt som de danske eller eksempelvis de tyske har det. I det omfang de har lagt sig i halen på den socialdemokratiske politik bliver de også straffet og ramt af socialdemokratiets krise.

Der savnes en selvstændig og klar klassepolitik, der taget sit udgangspunkt i et militant forsvar for arbejderklassens og de mest undertrykte og udbyttedes interesser og krav. Det svenske valg vil bare understrege det.