Tre år efter reform af erhvervsskolerne: 27 procent færre elever og kæmpe mangel på lærepladser

Reformen af erhvervsuddannelserne i 2014 betød indførelse af karakterkrav og efterfølgende er der på hver finanslov skåret hårdt ned på økonomien på skolerne. Samtidigt mangler der 10-12.000 lærerpladser. Det går den forkerte vej for arbejderungdommens uddannelse, mens regeringen påstår ’at kurven er knækket’.

Billede fra en tidligere kampagne i Erhvervsskolernes Elevorganisation

Det officielle formål med reformen af erhvervsuddannelserne var, at flere unge skulle tage en faglig uddannelse. Det er gået lige modsat. Karakterkravene skulle angiveligt gøre det mere attraktivt at følge uddannelserne, men kravene har især sat en stopper for voksne unges mulighed for at tage uddannelse.

Fra 2014 og frem til 2017 er der ifølge tal fra Undervisningsministeriet 27 procent færre elever, der er startet på en erhvervsuddannelse. I foråret 2018 var der en lille stigning på 0,9 procent der søgte ind direkte fra grundskolen, hvad der har fået regeringen til jublende at fastholde, at ’kurven nu er knækket’. Men eftersom stigningen her dels er ganske lille, og at faldet i tilgang især ligger hos den store gruppe af unge voksne, der ikke kommer direkte fra skolen er kurven på ingen måde knækket. Langt færre unge får alt i alt en faglig uddannelse efter reformen.

Foretrækker billig arbejdskraft fra udlandet

Arbejdsgiverne råber op om mangel på faglært arbejdskraft, men vil ikke betale. Der mangler 10-12.000 lærepladser og der tages ikke fat om problemet. De nye tiltag som regeringen satser på ifht at nå de officielle mål om øgning af fagligt uddannede unge tyder ikke på at være løsninger, tværtimod. Faktum er, at der er adgangsbegrænsning til erhvervsuddannelserne, at der er blevet fyret flere tusinde lærere og at uddannelsestilbuddene er indskrænket.

Et af de tiltag regeringen mener vil hjælpe er indførelse af adgangsbegrænsning til gymnasiet, der træder i kraft 2019. Krav om et gennemsnit på 5 i årskarakter og 3 til afgangsprøven skulle tvinge flere unge over i erhvervsuddannelserne. Udover dette er der vage forslag som ’bedre ungdomskultur på skolerne’ og at lægge mere ansvar på kommunerne for oplysning om uddannelserne.
Ifht manglen på arbejdskraft ønsker DA og regeringen at lempe reglerne for brug af udenlandsk arbejdskraft også udenfor EU. Konkret ved at nedsætte den minimumsgrænse der er sat for lønnen for arbejdere der kommer til Danmark fra lande udenfor EU.

Arbejdsgivernes, regeringens og de øvrige nedskæringspolitikeres tiltag giver ingen reelle løsninger. De ønsker simpelthen ikke at prioritere arbejderungdommens uddannelse, men satser på den billige løsning, at stjæle arbejdskraften fra andre lande både i og udenfor EU.

Læs også

Hvad arbejdsgiverne vil have er billigere arbejdskraft – Af Arbejderpartiet Kommunisterne APK
KPnet 11. august 2018

200 fuldtidsstillinger skæres væk på erhvervsskolerne – Regeringen og DF kalder det ’et ekstraordinært løft’
KPnet 11. december 2017

 

KPnetavisenDette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgiver APK Arbejderpartiet Kommunisterne  – FACEBOOK

KPnet  27. august 2018