En milliard kroner til danske angrebsmissiler – De ‘tomme affyringsramper’ bliver fyldt ud

De tre danske fregatter, “Iver Huitfeldt”, “Peter Willemoes” og “Niels Juel” blev søsat i 2010. Tiden var ikke dengang moden til i samme hug at komme igennem med indkøb af krigsmaskineri, der åbenlyst var til angreb. Fregatterne var angiveligt kun til forsvar. Men man undlod dog ikke at installere de (tomme) affyringsramper, der nu gør det muligt at installere SM-2-missiler, et angrebsvåben med en rækkevidde på 3-400 km.

Krigsophidselsen er planmæssigt bygget op i de senere år, hvor historien om Rusland som en farlig aggressor er gentaget igen og igen, og NATO har opbygget en hel militær front i de baltiske lande med Danmark og de øvrige nordiske lande i en hel central position. Nu tages et af de næste skridt, der blev besluttet i forsvarsforliget – bevæbning af de danske fregatter med mere vidtrækkende angrebsvåben.
Ikke at fregatterne indtil nu har været ubevæbnede. De er udstyret med både maskinkanoner, luftmåls- og sømålsmissiler samt ubådstorpedoer.

De nye missiler er et af det amerikanske søværns mest benyttede skibsbaserede missiler, ikke kun til beskyttelse, men til at yde såkaldt områdeluftforsvar, et andet ord for angreb.

“Vi kommer i en helt anden liga”, udtaler chefen for marinestaben, kontreadmiral Torben Mikkelsen. Nu er affyringsramperne ikke længere de ‘ønskebrønde’ som de blev kaldt da de i sin tid blev indsat på fregatterne.

Med våbenindkøbet af de 50 amerikanske missiler til en samlet pris på en milliard kroner gør Danmark sit til at leve op til det særlige NATO-krav om nye våbenindkøb. Minimum 20 procent af militærbudgettet skal i følge NATO gå i våbenfabrikanternes lommer – og de samlede militærudgifter skal som bekendt presses op og endnu mere op. Den samlede pris på de topmoderne fregatter var på 4,7 milliarder. De nye våben til en milliard kroner vil være en voldsom udskrivning, også set i sammenligning hermed. Men når det gælder oprustning sætter hverken stat eller EU nogen grænse for pengeforbruget, som de gør når det gælder offentlige udgifter til velfærd.

Sideløbende med indkøbet af SM-2-missilerne skal det undersøges, om Danmark også skal indkøbe det længererækkende SM-6-missil. Også de vil kunne affyres fra fregatternes affyringsramper. Med en rækkevidde på over 500 kilometer, vil de f.eks. kunne nå ind over russisk territorium i Kaliningrad. Næste skridt herfra vil være en opgradering af radarerne for at gøre fregatterne til en del af NATO’s missilskjold.

De danske fregatter – indrulleret i USA’s hær

Hvad bruges fregatterne til i dag?
En af de seneste opgaver for de danske fregatter var deltagelse i USA’s krigsmission i Irak og Syrien. Her var fregatten Peter Willemoes en del af Combined Maritime Forces under ledelse af USA. Fregatten indgik i en gruppe, der i alt bestod af 12 skibe, omkring det amerikanske hangarskib USS George H. W. Bush. Den danske opgave var kontrol af flytrafikken og udveksling af information med et overvågningsområde med en radius af 400 kilometer. Men også at være bodyguard for det hangarskib der sendte fly ind over Irak og Syrien. Operationsområdet for den amerikanske hangarskibsgruppe var hele Middelhavet, Det Røde Hav, Adenbugten, Det Arabiske Hav, Den Persiske Golf og i en lille del af Det Indiske Ocean. Peter Willemoes deltagelse afløste de danske F-16 krigsfly, der deltog i bombardementerne af Syrien.

Læs også

Claus Hjort Frederiksen og forsvarsforliget: Danmark gøres klar til krig med Rusland
KPnet 2. oktober 2017

 

Dette er en artikel fra KPnet. 
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgives af APK Arbejderpartiet Kommunisterne

KPnet 10. august 2018


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater