Boligkampen og kvindernes stilling – Af Marie Herget Christensen

Kvinder og boliger: Et af oplæggene til debatten om kvindekamp i dag og kvindeorganisering på APKs sommertræf 2018

Vi talte i går om den såkaldte ghettoplan og den nyliberale, EU-styrede og brutale kapitalistiske politik der sættes ind i frontalangreb på arbejderklassens boligmuligheder. Nu skal vi tale om hvorfor det rammer arbejderkvinderne hårdest og hvordan der i Danmark sker en kønsmæssig skævvridning af fattigdommen, den bliver feminiseret.

Vi har set det de sidste par år med de hæslige asociale reformer. De ramte de arbejdsløse, syge og nedslidte på livsgrundlagdet: indkomsten. Det har jo vist sig at det i helt ekstrem høj grad var kvinder og i sær enlige mødre der blev ramt af kontanthjælpsloftet.

Marie Herget Christensen

Vi kvinder vi er vel som folk er flest. Vi drømmer om at kunne leve i fred og sikkerhed uden at skulle bekymre os om morgendagen og om vi kan forsørge os selv og vores børn. Om vi og vores familie kan klare sig.

Og for at kunne det skal vi have en selvstændig indtægt. Derfor er den mest fundamentale grundsten for et kvindeliv: en selvstændig indtægt der er til at leve af.

Fordi når kvinder ikke kan forsørge sig selv og sine børn er vi tilbage til afhængighed af mænd enten i ægteskab eller som sugardaddies og forskellige grader af prostitution. Afhængighed af en mand med al hvad det indebærer nedværdigelse, ulighed og vold.

En meget stor del af den økonomiske uafhængighed er at have råd til et sted at bo. Også som enlig. Det er et afgørende område når det gælder levevilkårene fordi boligudgiften tager så stor en del af den samlede indtægt. I Danmark er boligudgifter kolossalt høje især i byerne. Det betyder at for at få det til at hænge sammen at bo i storbyerne med børn er det i høj grad sådan at man har brug for to indkomster i familien – og endda to store indkomster.

Hvis man skal have råd til en 80 kvadratmeter stor ejerlejlighed i København, skal man have to indkomster på 24219 stykket. Det er vel at mærke hvis man ikke har børn.

Så det er stort set umuligt at bo i storbyen med en indkomst. Man kan sige at det jo er en gensidig afhængighed i et parforhold. Men der er en række faktorer der gør det rammer kvinder hårdest.

For det første har vi ikke ligeløn. Der er lige kommet en ny opgørelse fra arbejderbevægelsens erhvervsråd der viser at gjort op på livsindskomst er uligelønnen astronomisk. Det er flere millioner mænd tjener end kvinder. Og hvad kan man så få for et par millioner?

Jo man kan måske netop få et sted at bo i byen. Når par går fra hinanden er det oftest sådan at manden har lettere ved at finde et nyt sted at bo, fordi han tjener mere. Det er klart at de meget høje boligpriser rammer lavindkomsterne højere. Vi skal simpelthen som kvinder bruge en større andel af vores indkomst på at bo end mænd, fordi vi har lavere indkomst.

For det andet er det stadig sådan i vid udstrækning at enlige forsørgere er enlige mødre. Det betyder at vi som mødre ofte har brug for en større lejlighed end mænd fordi vi skal have plads til børnene også. Nogle af jer kan måske huske Liva som vi var så heldige af have til at tale 8. marts. Hun fortalte om hvordan hendes mor havde været nødt til at leje værelser ud i deres lejlighed da de blev ramt af kontanthjælpsloftet. Hende og hendes bror og mor sov alle sammen i stuen.

Det betyder alt sammen at kvinder får ved at bo alene sammen med deres børn og sværere ved at kunne gå fra deres mænd.

Jeg er heldig, jeg har en høj indkomst. Jeg havde lige akkurat råd til en etværelses til mig og mine børn hvis jeg skulle have købt da jeg blev skilt. Men hvor skal de enlige mødre få en bolig hvis man er på kontanthjælp? Eller på integrationsydelse?

De bliver i høj grad presset ud af byerne. Men selv udenfor byerne er boligpriserne møntet på to-indkomstfamilier.

Måske så i fjernsynet for noget tid siden Mette Frederiksen stå og tude fordi hun var kommet til at gå ud i virkeligheden. Hun besøgte et hus hvor der for nylig havde boet en enlig mor med sine to børn. Huset lugtede af mug og urin og var ved at falde sammen. Mette var meget forarget over at nogen kunne finde på at bo der sammen med børn.

Jeg kom til at tænke på moren. Det mindede mig om den film Der heddet I am Daniel Blake. Hvis I ikke har set den, så se den. Der er en skildring af en mor der for nylig er kommet til byen. Måske er hun på flugt fra en mand der banker hende, måske er hun bare blevet presset ud af den by hun boede i. I hvert fald har hun fået et sted at bo i til hende og hendes børn. Og hun bruger hele natten på at prøve at fikse det op, men klinkerne falder bare ned af væggene jo mere hun prøver. Hun vil bare gerne have en chance for at skabe en tilværelse for sig selv om sine børn. Det får hun ikke. I stedet bliver hun sanktioneret af jobcentret fordi hun kommer for sent til sit møde fordi der ikke går nogen busser.

Hun gør det som hun er nødt til at gøre, hun begynder at prostituere sig. Det ser vi også i stigende grad her. For hvad gør man når man ikke har råd til en bolig på kontanthjælp, heller ikke hvis den ligger på Falster og væggene er mugne? Vi ser i stigende grad private udlejere der tager imod seksuelle ydelser som en del af lejen. Og en ting er hel sikkert de private udlejere for i endnu højere grad kronede dage med det her ghettoudspil.

Fordi hvis nogen stadig tror de får en chance af politikerne hvad enten de er røde eller blå, kan godt glemme det. Hvad var det Mette var på TV for at sige? Ville hun hjælpe moren? Nej hun ville gøre det ulovligt at udleje boliger, der var i dårlig stand. Præcis ligesom hun vil rive almene boliger ned. De boliger hvor enlige mødre måske ellers med hiv og sving og hvis ikke der er lukket for boligsikring kan bo.

Ghettoplanen er et frontalangreb mod alle arbejderkvinders boligmuligheder pakket ind i at være et racistisk angreb på indvandrere og deres efterkommere.

Vores modsvar er nødt til at være en samlet kvindekamp for retten til en bolig der er til at betale for en indkomst. Det krav er grundlæggende hvad enten du er tvangsgift indvandrekvinde i Gellerup, enlig mor på Falster eller voldsramt sosuassistent på Nørrebro.

Se også

Til sommertræf 2018 med APK – Revolutionær politik i dagens Danmark

Forsvar retten til gode og billige boliger! Stop ghettoplanen!

 

KPnetavisenDette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgiver APK Arbejderpartiet Kommunisterne  – FACEBOOK

KPnet  1. august 2018