Ghettoplan: Boligspekulationen vil få kronede dage

Hvad betyder det, når regeringen vil nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 procent? Og hvorfor vil Århus rive yderligere 1000 lejligheder ned?

Bispehaven – den ene af Århus’ ‘ghettoer’ er allerede under renovering – nu vil Århus Kommune stoppet den såkaldte ‘tryghedsrenovering’ og i stedet rive ned

Bag ghettoplanen ligger ønsket om at indskrænke antallet af boliger der er til at betale for folk med lav indtægt – antallet af almene familieboliger skal kraftigt reduceres og nye privatejede boliger skal på markedet. Denne udvikling vil betyde, at en endnu større del af budgettet kommer til at opsluges af boligudgiften. Og de der ikke har råd til en ny og dyr almen bolig eller en ejerbolig må hytte sig ved at flytte til udkantskommuner, bo på et lejet  værelse eller slutte sig til den voksende gruppe af hjemløse. Regeringen har ingen anvisning på hvor de deporterede beboere skal bo i fremtiden.

For at give et indblik i Folketingets og Kommunernes boligpolitik og brugen af ghettobegrebet, er her først et par citater fra Regeringens strategi mod parallelsamfund (vores fremhævelser).

De nye muligheder og forpligtigelser bygger ovenpå og udvider de eksisterende indsatser, der er i gang i ghettoområderne. Regeringen vil tage et opgør med ghettoområder, som har en stor koncentration af almene boliger og beboere på passiv forsørgelse. Derfor skal tilgangen til ghettoområderne ændres, så der fokuseres på gennemgribende fysiske omdannelser, en nedbringelse af andelen af almene familieboliger og en blanding af forskellige boligformer med fx ejerboliger og private lejeboliger.

I forbindelse med regeringens strategi mod parallelsamfund er det regeringens opfattelse, at ghettokriterierne bør opdateres og konsolideres. Det skal gøre kriterierne mere robuste og sikre, at regeringens indsatser rettes mod de rigtige områder.

Et af de væsentligste problemer i ghettoområderne er en alt for ensidig boligsammensætning.

Områderne består nærmest udelukkende af almene familieboliger, der er tydeligt afgrænset i forhold til det omkringliggende samfund.

Omdannelsen af ghettoområderne vil ske gennem et øget salg af almene boliger. Det giver mulighed for, at private investorer og boligejere med nye boligformer kan være med til at ændre beboersammensætningen i området. Det skal enten ske ved, at private investorer køber en del af de nuværende almene boliger eller ved at bygge nye private boliger i ghettoområderne. Desuden skal målrettet nedrivning være med til at omdanne og åbne ghettoområderne i forhold til det omkringliggende samfund.

I helhedsplanen i Gellerup satser Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening markant på at omdanne boligområdet til en bydel, der er en naturlig del af Aarhus.

Her rives boligblokke ned, så der bliver plads til handelsstrøg og nye veje, der ledes ind i området og bryder isolationen ved dels at koble områdets vejføring på vejene omkring bl.a. ringvejen og dels at forbinde City Vest med Bazar Vest. Fællesarealerne midt i området ændrer udtryk fra lukkede, uudnyttede og utrygge græsarealer og skumle stier til indbydende byrum med bypark, beboerhus og sportsfaciliteter, der er attraktive for hele byen.

Boligorganisationen frasælger byggegrunde til erhverv, og kommunen har planer om, at letbanen linjeføres til Gellerup. Midt i Gellerup opføres et nyt kommunalt kontordomicil til 1.000 medarbejdere. Senest er det offentliggjort, at pensionskassen PKA investerer 350 mio. kr. i nye private udlejningsboliger og modernisering og omdannelse af eksisterende boliger. Det forventes, at indbyggertallet i Gellerup/Toveshøj over de næste 10 år kommer til at stige fra 6.000 til 14.000, og at andelen af almene boliger i den samme periode støt bevæger sig mod målet om kun at udgøre 30 pct. af områdets boliger.

Løgnen fra Århus kommune

Bag ved alt dette mere eller mindre uforskammede angreb på beboerne i bestemte boliger, står den egentlige plan tilbage, et opgør med eksisterende almene familieboligerne.

En familiebolig er tilsyneladende alt der er alment, udover almene ungdomsboliger, hvor man kun kan bo under uddannelse eller under kommunal henvisning, og ældreboligerne, der skal være særligt indrettet.

Det er altså ikke antal værelser eller kvadratmeter der afgør om en lejlighed kan kaldes familiebolig eller ej. Og derfor er næste spørgsmål jo 40 procent af hvad?

For når et kvarter bliver til en ghetto og dermed kommer under de særdomstole der gør det muligt at dømme folk til husvildhed udenfor det almindelige demokrati, da er den første handling at sætte en grænse indenfor hvilken disse særlige bestemmelser gælder.

Hvis man i Århus opregnede alle boliger indenfor kommunegrænsen, udgør de udsatte kvarterer kun en brøkdel af indbyggere og den samlede boligmasse, men kan man indhegne en enkelt gade eller et par blokke, og kun føre statistik på dette udvalgte område, da kan man få hvilket som helst resultat man ønsker.

Således er statistikken for boligområder ikke et strengt videnskabeligt instrument, men et politisk redskab. Og når man kender Folketinget og Kommunerne, så er de meget bevidste om at udnytte statistikken til det yderste.

Således har der faktisk i lang tid været et økonomisk incitament for kommunerne til at under-udvikle områder med almen bebyggelse, så de kunne udløse forskellige puljer til socialindsats og renovering. Det er en kendsgerning at kommunerne har svigtet socialt udsatte mennesker og aktivt bosat socialt udsatte i bestemte kvarterer.

Således er alle de forskellige kriterier der afgør om et område kommer på en ghettoliste, ting som kommunerne sagtens kunne løse, men blot ikke har villet eller evnet. Eller rettere i virkeligheden med åbne øjne underprioriteret, og udsultet. Eller sagt på en anden måde: Udtryk for årtiers nedskæringspolitik.

Det er ikke fordi boligerne i betonforstæderne i sig selv er værd at samle på, der blev bygget meget møg i 60erne og 70erne, men dette handler på ingen måde om at ændre kvaliteten af boligerne, eller udforme mere fornuftige kommuneplaner i stedet for den funktionalistiske dystopi der kom i højsædet i hele Europa efter anden verdenskrig.

Det vil heller aldrig lykkedes for en almen boligforening at reducere antal af almene familieboliger indenfor de udstukne rammer, da en reduktion ikke er nok i sig selv. Der skal nybygges ejerlejligheder eller og private lejekaserner så det indenfor stregerne går op med kun 40 procent almene familieboliger.

Som man kan læse i citatet, så fremhæver regeringsudspillet den særlige helhedsplan der er udarbejdet i Gellerup, og som har været i gang i næsten fire år, som en model til efterfølgelse.

Det er en plan der allerede har betydet reduktion i antal af lejligheder i området. En plan hvor alle beboerne har været involveret på mange forskellige måder, og er ført igennem beboerdemokratiet og kommunalbestyrelsen med høringer og godkendelse af byggefonden osv.

Nu bruger Århus Kommune og et flertal af byrødderne regeringens udspil til at forkaste den eksisterende helhedsplan de selv har været med til at vedtage, og kræve yderligere 600 lejligheder revet ned i det områder.

Hvis man kigger nærmere på forløbet, kan det ses at det hele har været en stor løgn.

Boligorganisationen har allerede iværksat en plan der ville bringe antal lejligheder ned under de magiske 40 procent. Men kommunen har set en mulighed for at slå to fluer med et smæk, at få snablen i statskassen og sikre den totale udradering af eksisterende almennyttigt byggeri i Gellerup.
Det samme gør sig gældende i den anden udpegede ‘ghetto’, Bispehaven hvor 300 boliger skal nedrives hvis det står til et flertal i byrådet, selvom en renoveringsplan er i fuld gang.

Det kommer ikke til at hjælpe et eneste socialt udsat menneske at blive flytte. Men det må forventes at boligspekulationen vil få kronede dage.

Lige nu ved ingen hvad der skal ske, og en omfattende politiske kamp mod både Folketinget og Kommunen tegner sig.

Læs også

Ghettoplan Aarhus: Stop massakren på boligområderne!
KPnet 21. juni 2018

Hvor skal folk bo når 11.000 af ‘ghettoernes’ lejeboliger er væk?
KPnet 7. juni 2018

Ghetto aftale med indbygget jagt af folk på “nederste dæk”
KPnet 22. maj 2018

Ghettoplan eksperimentarium: Alle oplysninger om børns og familiers problemer skal samkøres i register
KPnet 8. marts 2018

Regeringens plan: ’Ghettoernes’ børnehaver og vuggestuer skal lukkes
KPnet 7. marts 2018

Regeringens ghettoplan buldozer og privatiserer den almene boligsektor – med penge stjålet fra lejerne
KPnet 2. marts 2018

Dette er en artikel fra KPnet. 
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgives af APK Arbejderpartiet Kommunisterne

KPnet  28. juni 2018