Danmark går med i ny europæisk militær angrebsalliance – Forsvarsundtagelsen i EU er sat ud af kraft

Krigsminister Claus Hjort Frederiksen har d. 25. juni meddelt, at Danmark fra dags dato er tilsluttet en ny militæralliance tæt knyttet til EU, kaldet det Europæiske Interventions Initiativ (EI2). 10 villige og angrebsparate lande i Europa, inklusive Storbritannien danner EI2, og hermed omgår regeringen svinagtigt den danske forsvarsundtagelse. Danmark er fra dags dato tilsluttet en ny og aggressiv militæralliance ganske uden forudgående debat eller folkelig opbakning.


Den ny alliance er ikke pakket ind i floskler om forsvar, men går lige til sagen – der er tale om et interventionsinitiativ, en koordinering af militære angreb. Målet er ’effektive militære operationer’ ude i verden og på længere sigt, at gøre ’Europa’ til en stærk militærmagt. EU har brug for handling, for evnen til militær intervention, lyder det.

“Vi kan være stolte af, at vi er inviteret med. Det er en anerkendelse af, at vi kan træffe hurtige beslutninger og stille op, når det gælder”, udtaler Claus Hjort Frederiksen (Jyllands-Posten 24. juni 2018), og ikke et ord om at et flertal af danskerne har sagt et klart nej til EU’s militære side. Meningsmålinger viser stadig en entydig opslutning bag forsvarsundtagelsen – 57 procent af danskerne bakker op.

Officielt er alliancen et mellemstatsligt samarbejde, men i realiteten en form for udbygning af EU’s militære dimension. Det er da også sigende, at aftalen vil blive underskrevet i dag i forbindelse med at EU-landenes forsvars- og udenrigsministre samles til rådsmøde i Luxembourg.

Regeringens argument er det samme der bruges når det gælder NATO-oprustning mod Rusland:

“Vi skal i Europa tage endnu mere ansvar for vores egen sikkerhed. Verden ser mere ustabil ud, end den har gjort længe, både i Mellemøsten og med Ruslands stadig mere selvhævdende adfærd. Det kræver, at der er lande, der har vilje og evne til at tage ansvar, hvis det bliver nødvendigt. Det har vi, og derfor går vi med,” siger Claus Hjort Frederiksen (Jyllands-Posten 24. juni 2018).

Den nye militæralliances formål ligger nok så meget i at pleje økonomiske interesser over hele verden, f.eks. i Afrika. EU opererer allerede i flere militære missioner her, bl.a. Mali, men det går alt for langsomt efter imperiebyggernes mening.

Macron og Frankrig som spydspids

EU’s beslutning om 25 EU-landes tilslutning til PESCO (Permanent Structured Cooperation), hvor Danmark står udenfor pga vores forsvarsundtagelse og beslutningen om at øge støtten til våbenindustrien, som Danmark deltager i på trods af forsvarsundtagelsen, går i samme retning. Men nu skal der sættes turbo på, og i 2017 lancerede Macron i Frankrig en ny ’vision’ om, at kernelandene i EU skulle tage nye og hurtige økonomiske og politiske skridt, men også militære. EU skal hurtigt nå frem til at råde over militære udrykningsstyrker.

Han sagde dengang bl.a:
“Ved starten af 2020’erne må Europa etablere en fælles interventionsstyrke, et fælles forsvarsbudget og en fælles doktrin for handling”

Deltagerlandene i den nye interventionsalliance er nøje håndplukket af Macron, for deres ‘evne og vilje til at tage aktivt ansvar for Europas sikkerhed’. Kernen i den nye militæralliance er EU’s stormagter Frankrig og Tyskland, men også Storbritannien er med, og holdes gennem dette greb fast i et militært EU-samarbejde, ligesom Danmarks forsvarsundtagelse sættes ud af kraft. Udover Frankrig, Tyskland, Storbritannien og Danmark er de øvrige deltagerlande Italien, Spanien, Portugal, Belgien, Holland og Estland.

Man kan i dag passende erindre sig Lars Løkke Rasmussens skriftlige kommentar i september til Macrons ‘visioner’ og fremover huske på, at statsministerens beroligelser ikke skal tages så højtideligt:

“Tiden er ikke til vidtløftige EU-integrationsprojekter. Tiden er til rugbrødsarbejde. Befolkningerne forventer med rette, at EU bekæmper terror og utryghed, sikrer fremgang og jobs og får styr på migrationen. Det er fælles problemer, som kalder på fælles løsninger. Derfor skal vi få EU’s institutioner til at fungere mere effektivt. Men vi skal ikke sætte alle mulige nye skibe i søen”.

Trump-kortet

“Trump sætter spørgsmålstegn ved vores sikkerhedspolitisk fællesskab. Derfor er det godt at signalere til USA, at vi holder sammen i Europa,” udtalerer udenrigsordfører Martin Lidegaard (R) begejstret i forbindelsen med lanceringen af den nye militæralliance (Jyllands-Posten 24. juni 2018). Trump’s kurs har siden det amerikanske præsidentvalg fra mange sider været brugt som argument for en ‘selvstændig’ oprustning af Europa.

For befolkningerne i de europæiske lande kan en skærpet konkurrence mellem et imperialistisk USA og et imperialistisk EU aldrig føre til et interessefællesskab med ‘vores egen’ imperialistiske blok. Interessefællesskabet går på tværs mellem kapitalinteresser der forbereder krig om økonomisk magt og dominans på den ene side, og det store flertal af verdens befolkning på den anden.

USA’s politik under Trump kommer som et belejligt argument for at sætte turbo under EU’s udvikling til en samlet imperialistisk militærmagt, men dette har ligget som en del af målet siden idéen om en europæisk union blev født. Sideløbende med denne bestræbelse fortsættes og intensiveres det tætte samarbejde med NATO. Helt aktuel med planerne for hvordan tropper og tunge våben hurtigt og effektivt kan transporteres gennem de europæiske lande frem til den russiske grænse. Og med et fælles pres for flere penge til oprustning.

Militær udrykningsstyrke under NATO lanceres senere på ugen

Krigspolitikerne har travlt. Senere på ugen rejser Claus Hjort Frederiksen til London, hvor endnu et offensivt militærinitiativ i Europa ser dagens lys, denne gang tilknyttet NATO. Det drejer sig om udrykningsstyrken Joint Expeditionary Force (JEF), som har været forberedt siden NATO topmødet i Wales i 2014. JEF skal kunne sættes ind over hele verden i ‘konflikter’. Danmark er som altid klar til krig:

“Det ville da være mærkeligt at gå med, hvis vi ikke vil bidrage”, siger Claus Hjort.

Tilsvarende det nye EU-samarbejde er samarbejdet i JEF også formelt udenfor NATO, men det er opbygget efter NATO’s standarder, så det er en byggeklods, der hurtigt kan indpasses i NATO og en NATO-ledet krig eller ‘kriseudrykning’.

Hvor EI2 formelt er mellemstatslig og ikke vil rykke ud som en samlet militærstyrke, men være en koordinering og paraply for de villige og krigsparate nationer, vil udrykningskorpset være operativt som én styrke fra dag ét.
Deltagerlandene er Storbritannien, Norge, Nederlandene, Estland, Letland, Litauen og Danmark.
Se
NATO opruster: Danmark med i ny europæisk krigsstyrke
KPnet 2. december 2015

Ud af EU og NATO – mobilisering mod de imperialistiske krigsforberedelser

Det er livsnødvendigt at samle til modstand mod krig og oprustning – her i Danmark, fælles i de nordiske lande, i Europa og på verdensplan. Krigene forberedes overalt, for magt og indflydelse på alle kontinenter og som opgør mellem stormagterne. En svækkelse af de imperialistiske alliancer EU og NATO er et vigtigt middel mod kommende krige. Først udenfor disse og de tilknyttede alliancer som det nye interventionsinitiativ vil Danmark kunne føre en fredelig udenrigspolitik.

Meddelelse fra Forsvarsministeriet 25. juni 2018
Danmark går med i nyt forsvarssamarbejde med bl.a. Frankrig

Læs også

Danmark må ud af NATO og EU
Udtalelse fra APKs 7. kongres

Fredsorganisationer i Norden udtaler: STOP OPRUSTNINGEN I NORDEN!
KPnet 22. juni 2018

Solidt flertal vil beholde forsvarsforbehold
Altinget 31. maj 2018

Danmark går ind i to nye militære alliancer
Jyllands-Posten 24. juni 2018

 

KPnetavisenDette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgiver APK Arbejderpartiet Kommunisterne  – FACEBOOK

KPnet  25. juni 2018