Handelskrige og USA’s nye strategi i kampen om verdensherredømmet – Af Dorte Grenaa

Kernen i USA’s handelskrig omkring told på stål handler hverken om arbejdspladser eller overholdes af internationale handelsaftaler. Det handler om sikring af den voksende krigsindustri.

Af Dorte Grenaa
formand/forkvinde Arbejderpartiet Kommunisterne – APK

USA’s præsident Donald Trump er om nogen billedet på nyliberalismens rige hvide mands drøm om magt. Men uanset hvor vanvittig og utilregnelig manden forekommer, så skal vi ikke tage fejl af, at han repræsenterer og er sat i førersædet af de mest magtfulde og reaktionære kapitalkræfter og monopolgrupper i USA. Og det er deres interesser, supermagten USA forsvarer i kampen om verdensherredømmet.

USA’s dominans som verdens førende imperialistmagt økonomisk og militært og som enehersker er ikke længere en selvfølge. Den er truet, dels af sin egen økonomiske krise og dels af konkurrence fra voksende supermagter som Rusland og Kina og på længere sigt imperialistmagter som EU.

I forsøget på at bevare sin magtposition har monopolborgerskabet i USA trukket kredsen af politiske høge fra det ekstreme højres ”neocon”-kreds frem i landets politiske ledelse og sat Trump som den stærke mand, der skal redde landet.

Den nye strategi for at bevare USA’s verdensherredømme blev i starten af året lanceret under navnet ”America First”. Den består af fire elementer: styrkelse af økonomien, styrkelse af USA egne grænser, styrkelse af USA’s militær og en ny krigspolitik (udenrigspolitik) med brug af atomvåben.

Det er vigtigt, at USA beskytter civilbefolkningen, beskytter sine alliancer, beskytter økonomien. Så der er et stort stykke arbejde foran os,” sagde John Bolton, en af høgene på den republikanske højrefløj, ved sin udpegning til ny national sikkerhedsrådgiver i USA i marts 2018.

USA’s nye sikkerhedsstrategi

“I de kommende år vil den største trussel mod det amerikanske homeland ikke længere komme fra terrororganisationer, men fra andre stater. Det er den sikkerhedspolitiske virkelighed, USA står i over for en langvarig, strategisk rivalisering med verdens andre magtfulde lande.”

Sådan begrundede den amerikanske krigsminister Jim Mattis baggrunden for USA’s nye ”nationale forsvarsstrategi” og militære prioriteter de kommende år.

Den betyder, at USA vil øge sin oprustning og militærbudgetter betragteligt. USA har i forvejen verdens højeste militærbudget og bruger flere penge på atomvåben end alle andre lande tilsammen.

USA skal med sin sikkerhedsstrategi modernisere sit arsenal af atomvåben, modernisere sine væbnede styrker og forøge og fleksibilisere deres størrelse og formåen. Ligesom der skal udnyttes ny teknologi på slagmarken i form af big data, cyberkrig og robotter.

Beskyttelse af USA’s allierede betyder, at de skal overtage en række militære opgaver samt øge deres oprustning og militærbudgetter. Det er helt kontante krav, der er stillet til NATO-lande som Danmark. USA krigsminister Jim Mattis har desuden understreget nødvendigheden af, at NATO-landene placerer nye milliardordrer i krigsmateriel. Med det danske indkøb af amerikanske kampfly for et ukendt milliardbeløb er Danmark pareret ordre.

Med et nyt forsvarsforlig på 4,8 milliarder kr. er Danmark godt på vej til at imødekomme USA’s forventninger. Forsvarsforliget øger den årlige bevilling med mere end 20 procent i forhold til i dag, og derudover sigter Danmark mod, at en femtedel af budgettet bruges på nye materielinvesteringer. Samtidig flugter store dele af forsvarsforliget også med USA’s fokus på rivaliseringen mellem stater.

For Danmark gælder det især forholdet til Rusland, hvor Danmark i samarbejde med sine allierede i Østersøen skal afskrække russisk aktivitet. Men også i forhold til at sikre danske myndigheder og private virksomheder mod cyberangreb og industrispionage får Forsvaret tilført 1,4 milliarder kroner.

Både USA og Danmark ser mod en sikkerhedspolitisk virkelighed, som adskiller sig markant fra årene efter terrorangrebene 11. september. I dag er propagandakampagner, økonomisk tvang og tyveri fra private virksomheder en lige så vigtig del af staters arsenal som soldater, kampvogne og jagerfly.

Atomtrussel

Den nye doktrin indeholder begrebet ‘forebyggende atomangreb’, der kan sættes ind mod lande som Iran, Nordkorea, Kina og Rusland.

Pentagons og Trumps atomstrategi blev i februar 2018 officiel amerikansk politik. Atomvåben skal være et dagligdags våben på slagmarken, forlyder det kortfattet i et Ritzautelegram, bragt enslydende og uden kommentarer i alle de større danske medier, som var der tale om en mindre detalje:

USA vil modernisere sit atomarsenal ved blandt andet at udvikle en ny og mindre atombombe, der er beregnet til at blive brugt på en slagmark.” Og: “Dette er et svar på Ruslands udvidelse af sin kapacitet og landets strategi og doktrin,” citerer Ritzau krigsminister Jim Mattis.

Atomangreb skal nu bl.a. kunne udløses af et formodet cyberangreb. Hvis USA vurderer, at et kommende eller igangværende cyberangreb truer landets infrastruktur, som energinettet eller kommunikationslinjerne, er det ifølge den nye atomdoktrin o.k. at vælge at svare med et atomangreb.

Der skal udvikles nye atomvåben, der kan anvendes mod de lande, som USA’s præsident nu betegner som hovedfjenden – Rusland og Kina.

Et arsenal af atomsprænghoveder med ‘svagere’ kraft beregnet til brug for ballistiske missiler er på vej. Konventionel krigsførelse og atomkrig skal integreres – dvs. at atombomben bliver et våben, USA vil være klar til at tage i brug, også i et slå først-angreb eller ‘forebyggende’ angreb.

‘America First’ betyder på ingen måde, at USA holder sig inden for egne landegrænser eller til et forsvar af disse. Verdensmagt er målet, og ‘USA’s allierede i Europa, Asien og Stillehavsområdet’ skal ‘forsvares’ i den nye atomstrategi.

Atomangreb og deres virkning kan aldrig begrænses geografisk eller holdes inden for landegrænser. Ødelæggelsen og den radioaktive stråling vil være enorm, uanset hvor ‘små’ atombomber der tages i brug, og vil række langt ud over det enkelte afgrænsede mål. Og slippes atombomben først løs, vil andre atommagter svare igen.

Som USA’s allierede i NATO lever vi under USA’s atomparaply – USA’s atomdoktrin er også Danmarks atomdoktrin, selvom vi ikke formelt har atomvåben på dansk jord. Vores oprustning mod Rusland og opslutning om USA som ‘den fri verdens beskytter’ gør os til en brik i USA’s vidtrækkende krigsforberedelser.

I en krigssituation kan også Danmark hurtigt atombevæbnes. Vores F-35-kampfly er bygget til at bære atomvåben, ligesom de krydsermissiler, danske krigspolitikere på sigt forventer at få monteret på de danske fregatter, vil være det.

Den nye strategi er en glidende videreudvikling af USA’s tidligere atomdoktriner siden 2001 under USA’s ’krig mod terror’. Man har i denne periode skabt idéen om, at ’små’ taktiske atomvåben (mini-nukes) angiveligt vil kunne bruges i ”forebyggende angreb” uden de store skadevirkninger for civilsamfundet og menneskeheden i det hele taget. Det er en åbenlys løgn. Brugen af enhver atombombe er ødelæggende og indebærer en overhængende risiko for en verdensomspændende atomkrig.

I 2005 gik man et skridt videre. Nu kunne atomvåben anvendes mod en ‘slyngelstat’, der kunne tænkes at ville udvikle masseødelæggelsesvåben, konkret Iran. Man havde nu flyttet sig langt fra den tidligere doktrin, hvor atomvåben angiveligt kun måtte bruges som advarsel eller i forsvar mod et atomangreb. (Samtidig har det dog altid siden afslutningen af 2. verdenskrig været en bagvedliggende dagsorden, at atomvåben ville kunne bruges i en imperialistisk storkrig).

Nu vil Pentagon gå endnu et skridt videre og lave endnu mindre taktisk rettede atomvåben øremærket til indgriben i angivelige trusler mod USA. Ikke mindst skal truslen rettes mod Rusland, hvor Europa skal udrustes med de nye mini-nukes, og med færre begrænsninger for deres brug.

Styrkelse af krigsindustrien

Beskyttelse af stålindustrien er et spørgsmål om national sikkerhed, hedder i den nye sikkerhedsstrategi. Hvorfor?

USA’s regering siger, at den vil styrke sin økonomi gennem indførelsen af en protektionistisk handelspolitik. Den har derfor indført en toldmur på stål på 25 % og aluminium på 10 %. Ifølge Trump er ståltolden rettet mod Kina, som i 2000-tallet er vokset til verdens største stålproducent med 49 % af verdensmarkedet.

Men bare én procent af den kinesiske stålproduktion går til USA. Kina eksporterer først og fremmest til Sydkorea, Vietnam, Filippinerne og EU. Den største import af stål i USA kommer fra Canada, Sydkorea og fra EU, der alene står for en femtedel af USA’s stålimport. Kinesisk stål truer ikke USA’s hjemmemarked, en toldmur vil ikke skabe flere arbejdspladser og mere gang i hjulene i USA selv. Sidst USA indførte en toldmur på stål i 2002 under Bush, mistede 197.000 deres job i stål, maskin- og metalindustrien og deres underleverandører.

Kernen i en handelskrig eller krise omkring told på stål handler hverken om arbejdspladser eller overholdes af internationale handelsaftaler.

Stål og aluminium er livsvigtig for militærindustrien på verdensplan.

Militærblokkene og ikke bare NATO opruster som aldrig før. Militærindustrien står med et stort økonomisk boom med superprofitter. Derfor kan USA ikke lade Kina beholde sin dominans. Og derfor må USA’s stålmagnater sikre mod de øvrige konkurrerende aktører på verdensmarkedet og USA sikre sine forsyninger. Vi ser også et EU, der er verdens andenstørste stålproducent, beskytte sit marked med importtold på billigere stål udefra.

For at sikre sin krigsindustri og militærmaskine er det også et mål af gøre USA selvforsynende med energi og til en eksporterende energimagt. En bestræbelse, der ligger helt på linje med EU’s satsning på at opbygge og sikre sin energiforsyning og krigsindustri.

Trump ønsker som bekendt også at sikre USA’s monopoler gennem opsigelse af internationale aftaler som klimaaftaler, der kan stå i vejen for at så høj en indtjening som muligt.

Migranter skal betale for ”Strategisk beskyttelse af hjemlandet”

Hvad ”America First”-platformen svulstigt kalder ”strategisk beskyttelse af hjemlandet”, består dybest set i at lade arbejderklassen, de fattige, migranter og indvandrere uden papirer betale prisen for øget militarisering og opretholdelse af det amerikanske samfund med al dets undertrykkelse og udbytning.

Ulighederne i samfundet er enorme og voksende. De rigeste 0,1 pct. af befolkningen ejer lige så meget som 90 pct. af hele befolkningen tilsammen. En ulighed, der er stødt voksende. En overklasse, der skovler ufattelige rigdomme til sig, mens millioner af fattige lever under sundheds-, bolig og uddannelsesforhold, som levede de i det fattigste uland. Med millioner af arbejdsløse og en skoleungdom, der nu marcherer i gaderne i protest mod, at deres skoler er omdannet til krigszoner med bevæbnede vagter og masseskyderier.

Som vi kender det fra bl.a. EU-landene, forsøger man at kanalisere befolkningens utilfredshed over i frygt og fremmedhad mod indvandrere. En meget stor del af arbejdskraften er indvandrere med og uden papirer, ofte gennem generationer, og for dem er forholdene og ikke mindst retssikkerheden blevet væsentligt forværret.

Den amerikanske præsident har pr. dekret beordret opførelsen af en massiv mur langs grænsen mod syd til Mexico.

Siden 1990’erne har USA gradvis opført i alt 1100 kilometer hegn, hvilket dækker cirka en tredjedel af grænsen til Mexico. Men det er ikke nok, mener Donald Trump og fortsætter: ”Vi har brug for muren for at sikre vores lands sikkerhed og tryghed. Vi har brug for muren til at hjælpe med at sætte en stopper for den massive tilstrømning af stoffer fra Mexico.” Og vi ved fra hans mange valgtaler og twit, at han ofte sviner mexicanere til med langt værre udsagn.

Muren vurderes at koste 18 milliarder dollar over de næste ti år. Den skal ifølge en plan, som er sendt til Kongressen, måle omkring 1500 kilometer. Og vil stå som et kæmpe monument over ”Fort USA”.

”America First” er, som det fremgår, både en økonomisk, politisk og militær strategi for at sikre USA’s position i stadig større konkurrence med opkommende imperialistmagter. Modsætningerne mellem de imperialistiske magter skærpes i disse år med kampen om nyopdeling af markeder. Det handler dybest set om at forsvare de multinationales monopoler, oligarker og finanstrusters ret til superprofitter, plyndring af råvarer og udvinding af energi uanset miljøomkostninger.

”America First” handler om at lægge et nationalistisk sikkerhedsrøgslør udover, at det er arbejderklassen i USA, der skal betale med store nyliberalistiske forringelser på arbejdsmarkedet, socialt og i leveforhold. Og at det er arbejderklassen og befolkningen i resten af verden, der er udset til at betale, hvad enten deres lands regering er allieret eller fjende. USA har i årtier vist, at det er villig til at føre krige overalt i verden for ”at beskytte sine interesser”, for at knuse dem, der ikke makker ret.

”America First” er en dødsensfarlig strategi for forlængelse af kapitalismen. Et system, hvis indbyggende modsætninger og privatejendom gør det umuligt at sikre en fremtid. En atomkrigskonfrontation vil uundgåeligt føre til udbrud af en 3. verdenskrig – en krig, der vil true selve menneskehedens eksistens.

Det gælder om at stoppe krigsmagterne nu. Bekæmpe al imperialisme. Kræve NATO ud af Danmark og Danmark ud af NATO.

Denne artikel har været bragt i APKs tidsskrift Enhed og Kamp nr. 2, 2018

Se mere om Enhed og Kamp – Tegn abonnement

 

KPnetavisenDette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgiver APK Arbejderpartiet Kommunisterne  – FACEBOOK

KPnet  2. juni 2018