Eurokrisen har kastet Italien ud i en institutionel politiske krise

Efter det italienske parlamentsvalg i marts har flere forskellige konstellationer af partier forsøgt at danne en regering. Efter to måneders politisk tumult lykkedes det for den populistiske Femstjernebevægelse og Liga (det tidligere Liga Nord) at blive enige om et regeringsgrundlag, og et ministerhold.

Palermo – fra en tidligere demonstration mod nedskæringspolitikken

Men da nedlagde Italiens præsident Sergio Mattarella veto mod regeringen og nægtede at godkende deres valg til finansminister, Paolo Savona, da han er kendt for at være kritiker af euroen. De to partier nægtede på deres side at stille med en anden kandidat, men sværgede dog troskab til EU og euromedlemskabet og alt hvad det indebærer. Hvilket dog stadig ikke var nok for præsidenten.

Denne magtkamp mellem parlamentsflertallet og præsidenten endte i første omgang med at den kommende regeringsleder, Giuseppe Conte fra Femstjernebevægelsen, trådte tilbage som regeringsleder. I stedet overtog Præsidenten magten og bad den tidligere IMF økonom Carlo Cottarelli om at danne en teknokrat regering uden eurokritikere. En regering der kun ville side på lånt tid frem til en tillidsafstemning i parlamentet, som den forventes at tabe.

Præsidenten forklarer sin beslutning med at Paolo Savona ikke er egnet til en så vigtig post, når han er åben kritiker af Italiens egen valuta. Det ville få fatale konsekvenser for finansmarkedet, mener han. Og tilføjer, at man ikke kan sætte en euromodstander ind på en så central post, uden en debat om hvorvidt Italien hører til i euroen.

Italiens økonomiske problemer har gradvist vokset sig større og større siden deltagelsen i valutasamarbejdet og efterfølgende tilslutning til euroen, og landet er endnu ikke kommet sig ovenpå den økonomiske verdenskrise i 2008. Statsgælden er nu 130 procent af BNP, og ligner de omstændigheder, der sendte Irland og Portugal og Spanien under administration af EU’s trojka, (EU-kommissionen, EU-centralbanken og Den internationale valutafond der har stået i spidsen for at gennemtrumfe et spareregime i eurozonens kriselande).

Der er brug for et revolutionært alternativ

Den italienske organisation Kommunistisk Platform, der medlem af CIPOML, skriver at situationen med al tydelighed viser, at det borgerlige demokrati har udviklet sig til en ren facade for finansmonopolerne. Når selv en borgerlig populistisk regering der reelt kun på overfladen er en smule kritisk overfor nedskæringsdiktater og eurozonen bliver vraget til fordel for en teknokrat regering, begrundet i ”bekymringer for de finansielle markeder”, så må det stå klart for alle at korthuset er ved at ramle.

Giv ikke pladsen til populister og chauvinister, det racistiske og fascistiske højre, der er brug for at arbejderklassen genvinder tilliden til sin egen styrke.

Kommunisterne og de bevidste lag af arbejdere skal må adskille sig klart og bestemt fra opportunister af alle slags. De må organisere sig og forene sig på basis af den videnskabelige socialisme og fremme opbygningen af et politisk parti med rod i arbejderklassen, der er helt fri fra borgerskabets interesser mange partier.

Vi opfordrer de ærlige kommunister og klassebevidste arbejdere og kæmpende kræfter til at forene sig i et enkelt kommunistisk parti, der kan guide og lede kampen for et nyt samfund uden udbytning! Skriver Kommunistisk Platform i en udtalelse.

Femstjernebevægelsen og Liga har endnu ikke helt opgivet kampen om regeringsmagten, og har forhandlet med præsidenten om at ændre fordelingen af poster i regeringen så den alligevel kan blive godkendt. Men tilbage står stadig et billede af at eurotilhængerne og EU er i gang med at begå et overgreb mod det italienske demokrati.

Se Kommunistisk Platforms hjemmeside piattaformacomunista.com

 

KPnetavisenDette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgiver APK Arbejderpartiet Kommunisterne  – FACEBOOK

KPnet  31. maj 2018