Ældre Sagen: Folkepensionen bliver udhulet år for år – Afskaf satspuljefradraget!

De sidste årtier er folkepensionen systematisk blevet udhulet. Satspuljen æder stigningen i folkepensionen. Det er på tide at satspuljefradraget afskaffes, mener Ældre Sagen.

Omkring 300.000 folkepensionister har stort set ikke anden indkomst end folkepensionen og ATP. Siden satspuljen blev indført i 1990 er den lave folkepensionen sakket bagud i forhold til lønudviklingen i Danmark. Og lige siden har den økonomiske ulighed ramt de mindste indkomster hårdest.

Folkepensionister og alle andre på overførselsindkomster får hvert år mindre at leve. Også for de folkepensionister, der kun har deres folkepension og ATP,  betyder det et meget stramt budget, og at det er svært at få den daglige økonomi til at hænge sammen.

For alle på overførselsindkomster – inklusive folkepensionister – gælder det, at den automatiske indkomstregulering er 0,3 pct. mindre end den gennemsnitlige lønudvikling på arbejdsmarkedet.

I 2017 var det blevet til en formue på over en milliard kroner i satspuljen, som angiveligt skal bruges til at hjælpe de selvsamme mennesker som man stjæler pengene fra. Langt de fleste penge bruges som bloktilskud til kommunerne

Det er nu på høje tid at tage et opgør med fradraget til satspuljen, mener Ældre Sagen.

– Vi vil have, at folkepensionen bliver reguleret fuldt ud på linje med lønningerne på arbejdsmarkedet. Sker det ikke, øges uligheden mellem dem i arbejde og dem, der har forladt arbejdsmarkedet. Medregner man størrelsen af de skattelettelser, som for nyligt kun er givet til dem i arbejde, er forskellen mellem de to gruppers indkomster vokset endnu mere, siger adm. direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup.

Tidligere blev overførselsindkomsterne – og dermed også folkepensionen –  reguleret, så de præcist fulgte lønudviklingen. Med satsreguleringsloven fra 1990 indførtes den årlige ekstra skat, som det reelt er, til dem med de laveste indtægter.

Hvert år deler folketinget ‘gavmildt’ ud af en lille del af satspuljemidlerne i forbindelse med finansloven.Til social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet, som om det var statens egne penge.

I 2014 måtte finansministeriet tilbagebetale 1,6 mia.kr. til satspuljen, da det kom frem at de var udbetalt til projekter i kommunerne, der for længst var ophørt.

Folkepensionsgrænsen er aktuelt 65 år. Pensionsalderen bliver gradvist forhøjet til 67 år i perioden 2019-2022 og reguleres yderligere til 68 år i 2030.

Der skal arbejdes længere – for mindre pension.

Se
Folkepensionen bliver udhulet år for år
Ældre Sagen

KPnetavisenDette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgiver APK Arbejderpartiet Kommunisterne  – FACEBOOK

KPnet  9. maj 2018