Macron kan blive mødt af et nyt majoprør

Ligesom i Danmark er der aktuelt i Frankrig røre og kampvilje vendt mod den EU-politik, der betyder krig mod den offentlige sektor. Aktuelt har præsident Emmanuel Macron planer om omfattende privatiseringer, blandt andet af jernbanerne. Jernbanearbejderne svarer igen med omfattende, rullende strejker foråret igennem.

Franske offentligt ansatte og lokoførere protesterer over hele Frankrig. Foto: PCOF

MACRON KAN BLIVE MØDT AF ET NYT MAJ-OPRØR

Af Jan R. Steinholt, Revolusjon

En bølge af strejker vil præge Frankrig i dette forår, halvtreds år efter majoprøret i 1968. Angreb fra regeringen mod den offentlige sektor og mod jernbanearbejderne og det statsdrevne SNCF, møder kraftig modstand.

Strejkebevægelsen demonstrerede d. 22. marts fremgang og vil fortsætte med rullende strejker foråret igennem. Startdatoen var ikke tilfældigt valgt. Datoen markerede begyndelsen på studenter- og arbejderoprøret i Frankrig for halvtreds år siden, i 1968. Det var et oprør der fik en stor afsmittende effekt i hele den vestlige verden.

Bag de rullerende strejker står syv franske faglige organisationer som organiserer ansatte i den offentlige sektor, med forbundet CGT og jernbanearbejderne i forreste række. Protesterne retter sig mod reformforslagene fra præsident Emmanuel Macron og statsminister Edouard Philippe, som skal “ryste op i” landets offentlige sektor.

Vil bruge præsidentdekret

Regeringen truer med at hastebehandle forslagene inden sommer. Macron vil tvinge dem igennem som egne dekreter (par ordonnances), uden parlamentsbehandling i første omgang. Angrebene er særlig rettet mod jernbanesektoren og jernbanearbejderne. Som i Norge har de franske jernbanearbejdere og lokoførerne tilkæmpet sig gode overenskomster og pensionsaftaler. Lokoførerne har, der som her, egne særaldersgrænser som gør at de kan gå af før de fylder 60.

Alt dette er nu under angreb fra den reaktionære regering. Går reformerne igennem, betyder det forværrede arbejdsforhold, lønnedgang og dårligere pensionsordninger. Dette er allerede sket i Norge som følge af jernbanereformen, hvor nattillæg nu bliver reduceret, og de ansatte tvinges over på indskudspensionsordninger.

I lighed med den norske jernbanereform, indeholder Macrons reformfremstød mange af elementerne fra EUs fjerde jernbanepakke.

Med EU-direktiver i baghånden

Det statslige franske jernbaneselskab SNCF har stadig monopol på jernbanedriften i landet, til trods for EUs systematiske pålæg om mere liberalisering. På grund af folkelig modstand har Frankrig ikke gjort meget for at konkurrenceudsætte persontrafikken, således som EUs fjerde jernbanepakke kræver det. EU-forordningen om at åbne det indenlandske persontrafikmarked er allerede trådt i kraft, mens direktivet som ligger til grund skal gælde i hele EU fra 25. december i år. Derfor har præsident Macron fået ekstra travlt og vil have det han kalder “et mere effektivt og fleksibelt SNCF”.

I en rapport fra et udvalg ledet af Jean-Cyril Spinetta er der forslag om 43 reformtiltag. Udover at kræve en stærkere skelnen mellem drift og infrastruktur, vil udvalget have fælles regler om forvaltning af jernbaneinfrastrukturen. Videre lægges der op til at nyansatte skal have kraftig forringede løn- og arbejdsforhold. De forskellige dele af selskaberne foreslås oprettet som offentligt ejede aktieselskaber. Godstrafikken skal overtages af et datterselskab. Alt er som snydt ud af EUs visioner for det europæiske jernbanemarked – og minder til forveksling om den norske jernbanereform.

Stor gæld og store overskud

Som i Norge er der i Frankrig et stort efterslæb når det gælder udbygning af jernbaneinfrastrukturen. SNCF har desuden oparbejdet en stor gæld. Ikke desto mindre havde selskabet hele €1,6 milliarder i driftsoverskud i fjor.

Højhastighedstogene TGV har gode indtægter, men dem ønsker Spinetta-udvalget ikke at prioritere en videre udbygning af. Rapporten mener der hellere må satses på konventionelle linjer indenlands, og at strækninger med mindre trafikgrundlag bør lukkes helt. Her skal det nævnes at Spinetta er tidligere bestyrelsesformand for Air France-KLM, dvs. en direkte konkurrent til SNCF på de korte og mellemlange distancer.

Forslagene har fuld tilslutning fra præsidenten, statsministeren og transportministeren.

Langvarig kamp mod nedbrydning af den offentlige sektor

De franske jernbaner har vært i offentlig eje siden 1937, da landet havde en såkaldt folkefrontregering. Hensigten med oprettelsen af SNCF var at franskmænd skulle kunne rejse på kryds og tværs af landet for en billig penge.

Jernbanearbejderne har altid stået i forreste række i modstanden mod en række såkaldte reformforsøg fra forskellige franske regeringer, forsøg som er gået ud på at rulle sociale reformer tilbage, liberalisere arbejdsmiljølovgivningen, nedbryde den offentlige sektor og hæve pensionsalderen.

Lignende fremstød fra præsidenter som Mitterand, Chirac, Sarkozy og Hollande er helt eller delvist blevet slået tilbage, blandt andet i 1995, 2005, 2007 og 2016. Den franske fagbevægelse er svag målt i procentvis medlemstilslutning, men evner gang på gang at mobilisere langt udenfor medlemsrækkerne for at slå angreb på sociale rettigheder og på den offentlige sektor tilbage.

Nu drejer det sig om at slå præsident Macron forslag tilbage, forslag som ikke er mindre omfattende en dem hans forgængere lagde frem.

Det handler om fremtiden for såvel fagbevægelsen som den offentlige sektor i Frankrig. Privatiseringen af landets elektricitetsforsyning og af postvæsenet uden større modstand.

Jernbanen er den sidste skanse

– Dette er et afgørende øjeblik. Vi er de sidste som holder stand. Lykkes det for dem at knække SNCF, vil der ikke længere findes modstand i Frankrig, og Macron ved det, siger forbundssekretær Bruno Poncet fra den lille venstreorienterede fagforening SUD Rail til Jacobin magazine.

Ved at erklære krig mod jernbanearbejderne har Macron også erklæret krig mod landets store offentlige sektor – både mod de ansatte og mod de millioner der er afhængige af disse tjenester.

De kommende uger vil vise om det nok engang vil lykkes de militante franske arbejdere at slå angrebene tilbage. Hvis studenterne også kommer på banen, kan Macron være i færd med at udløse noget som begynder at ligne oprøret i ’68.

Oversat af KPnet fra
Macron kan bli møtt med et nytt maiopprør
Revolusjon 28. marts 2018

KPnetavisenDette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgiver APK Arbejderpartiet Kommunisterne  – FACEBOOK

KPnet 31. marts 2018