Unge organiserer sig til faglig kamp

Udsigten til storkonflikt på det offentlige område får mange – og ikke mindst rigtig mange unge – til at melde sig ind i en fagforening. I rigtige fagforeninger – ikke i de gule strejkerbryderforeninger, der lokker med billig kontingent , men splitter sammenholdet.

Mange studerende er blevet klar over, at deres fremtid afhænger af, hvad der sker på det arbejdsmarked, som de er på vej til at være en del af, og med den offentlige sektor som sådan. Det offentlige område i dag er i EU-regi og skæres stadig ned. Det er langt fra en sikker karrierehavn. Der må kæmpes for bare for at forsvare tidligere tiders resultater.

Fagforeninger som Pædagogstuderendes Landssammenslutning PLS, FOA og Dansk Magisterforening oplever alle en betydelig stigning i antallet af nye unge medlemmer i år.

Det viser en stikprøve fra DR Nyheder. Udsigten til konflikt er en væsentlig grund. Det har konsekvenser ikke at være fagligt organiseret, og mange ønsker ved at organisere sig i fagforeninger at udtrykke deres solidaritet med dem, der måske snart er i konflikt.

Interessen for faglig kampe og deres historie og resultater er også i vækst. Den unge generation vil lære kamperfaringerne at kende – ikke mindst fra de store konflikter.
100.000 fagorganiserede vil strejke fra den 4. april. Den 10. har de offentlige arbejdsgivere – politikerne i stat, regioner og kommuner – varslet lockout af omkring 440.000 ansatte.

Organisationsgraden i Danmark er fortsat meget høj. Henimod 80 pct. eller næsten fire ud af fem. Et sted mellem mellem 12 og 18 pct. af de offentlig ansatte er uorganiserede – tallene er lidt usikre. Omkring 4 pct. er medlemmer af såkaldt gule fagforeninger som Krifa, Det Faglige Hus og ASE.

De gule annoncerer med billige kontingenter – men i deres reklamemateriale får det ikke nogen fremtrædende plads, at de ikke tegner kollektive overenskomster og at de har frasagt sig strejkeretten. Det vil sige at deres medlemmer ved arbejdskonflikter skal gå på arbejde som normalt. De må dog ikke påtage sig konfliktramt arbejde.

Betegnelsen ‘gule’ om disse særlige faglige foreninger – der ikke deltager i faglige konflikter og den kollektive kamp om løn, arbejdsforhold og arbejdspladser – stammer fra fransk. ‘Gul’ kunne være betegnelsen for en strejkebryder. Det er ikke fagforeninger overhovedet. Man kan kalde dem ‘gule fagkoncerner’ eller simpelthen ‘de gule’.

Disse foreningers medlemmer kommer under en konflikt til at optræde som skruebrækkere – strejkebrydere. De bryder de ansattes sammenhold og front mod arbejdsgiverne. Det er meget lidt befordrende for stemningen på arbejdspladsen.

Se også
En strejkebryder er en strejkebryder
Af Dorte Grenaa

Der er ingen grund til at have den fjerneste respekt for disse falske ‘ fag’-foreninger’. De er redskaber, der er lavet til at bekæmpe fagbevægelsen, arbejdernes og kvindernes, krav – både på det private og det offentlige område.

Strejkebrydervirksomhed skal blokeres. Det er en vigtig lære af den faglige kamps historie.

KPnetavisenDette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgiver APK Arbejderpartiet Kommunisterne  – FACEBOOK

KPnet 21. marts 2018