Tilbage til arbejdsanstalten – Mere kontrol – mere straf: Skrappere og hurtigere sanktioner mod fattige

Endnu et angreb mod kontanthjælpsmodtagere og mennesker på uddannelseshjælp og integrationsydelse flyder som galde fra regeringen. Denne gang i form af en stribe nye strafmuligheder, der skal hænge over hovedet på syge, arbejdsløse og flygtninge. Udgangspunktet for Troels Lund Poulsen er, at denne gruppe mennesker er både dovne og forbryderisk anlagte.

Fattighuset – Malet af Carl Wentorf 1891

Vi er rykket tilbage til 1869. Dorte Grenaa citerer på sin facebookside Slagelses kommunalbestyrelse 31.10.1869:

”Der er ikke så få som af mageligheds hensyn foretrækker en offentlig ydelse. Når de bliver anvist arbejde på arbejdsanstalten, må man håbe, at det vil få mange til at bekvemme sig til at tage et frit arbejde. Og derved i mindste ved hjælp af lavere offentlige ydelser kan blive frelst fra total moralsk undergang”.

Troels Lund Poulsen er ikke nået længere i sit tankesæt, når han fremmaner billedet af mennesker, der ‘pjækker, snyder og tager på badeferie i udlandet for pengene’ – i stedet for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

20 forslag til skærpede sanktioner

Systemet er allerede fuld af sanktioner. Rådighedskravet er utvetydigt, og sanktioner uddeles med rund hånd. Kontrollen og dyneløfteriet er sat i system. Som i de mange sager, hvor selv kontanthjælpsmodtageres personlige facebookprofil er inddraget i kontrollen. Især hvis modtagerne af ydelser formaster sig til at gå til kamp for egen og andre reformramtes sag.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet bliver cirka 16 procent af borgerne på kontanthjælp og uddannelseshjælp årligt mødt af en eller flere sanktioner.

Men strafmulighederne skal forfines og skabe yderligere utryghed og hetz. F.eks. lyder et af forslagene, at når en sanktion nedsætter en kontanthjælpsmodtagers ydelse, skal det sikres at der ikke sker en øgning af boligstøtten, der jo hver måned reguleres ifht indtægt.

Straffen skal også falde hurtigere. I dag går der i gennemsnit 34 dage. Alt for længe, mener regeringen. Som taget ud fra en lærebog om hundetræning udtaler Troels Lund Poulsen:

– Hvis en sanktion skal ændre en borgers adfærd, skal tidsforskydningen være markant mindre.

Både SD og DF bakker op om regeringens forslag. “Ret og pligt” tordner de. Og forsøger at dække sig ind ved at tilføje, at kravene skal være rimelige og tage hensyn til hvilke jobs den enkelte kan klare. Problemet er bare, at der vil være masser af tvivlstilfælde og usikkerheden ved truslen om fjernelse af levegrundlaget konstant vil være til stede.

Har man ‘forbrudt sig’ skal ydelsen kunne nedsættes med op til en tredjedel i 20 uger, mens den resterende ydelse skal betales tilbage.

Dorte Grenaa afslutter indlægget: Jeg bliver så forbandet vred:

”Det skal have mærkbare konsekvenser!” siger ministeren. Det skal det altid, når det gælder de underste. Men der er ingen konsekvenser for milliardskattesvindlere, økonomisk omgang med kvotekonger og millionbonusser for økonomiske og menneskelige skandaler.

Det er i den grad på tide, at det får konsekvenser for den regering og hele snylterlaget. Lige nu er samme regering ved at kaste befolkningen ud i en storkonflikt, der også handler om, hvordan den offentlige social-, omsorgs-og sundhedssektor skal fungere.

Der er al mulig grund til at støtte op om en fælles kamp.

 

KPnetavisenDette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgiver APK Arbejderpartiet Kommunisterne  – FACEBOOK

KPnet 15. marts 2018