Forslag til revision af offentlighedsloven – Mørklægningen følger med

Et forslag til revision af offentlighedsloven er på vej fra justitsminister Søren Pape Poulsen. Sammen med Radikale og SF har Konservative, der i 2013 selv var med til at gennemføre den nye offentlighedslov sammen med V og SD, på det seneste slået sig op som kritikere af deres egen lov. Men forslaget ser ud til at være præcist lige så mørklæggende som den nuværende.

Fra “Lysfest mod mørkelægning” december 2013  – Udsnit af foto Ann Caleda

Den danske stat og dens administratorer har meget af skjule. Danmark er centralt placeret i NATO’s krigsforberedelser og USA’s og EU’s globale politik. På det økonomiske og sociale områder sker der en hurtig omfordeling af samfundets værdier til fordel for storkapitalen og de rigeste. Strukturer indenfor hele den offentlige administration er under hurtig tilpasning til konkurrencestaten og klassepolitikken – og for at kunne mørklægge alt dette, vedtog man i 2013 en af verdens strammeste offentlighedslove.

At hele denne udvikling kræver et tæt røgslør, var partierne fra begge regeringsblokke enige om, da Venstre, Socialdemokratiet, De Radikale, SF og De Konservative i 2012 vedtog den nye offentlighedslov med det rammende øgenavn Mørklægningsloven.

Vedtagelsen af loven mødte omfattende modstand i befolkningen, der vendte sig imod at baggrunde, motiver og forberedelser til nye love skulle holdes skjult for befolkningen. At regeringen bare ville være i fred for utidig indblanding fra undersåtterne var tydeligt – ’et fortroligt rum’, som daværende justitsminister, socialdemokraten Morten Bødskov udtrykte det.

Lige siden har lovens mørklægningsparagraffer vakt modstand, og partierne De Radikale, SF og Konservative har i de seneste år slået sig op på, at loven skulle revideres. I kritikken af deres egen lov, har de kunnet fremstå som demokratiets forsvarere!

Det blev under forhandlingerne og som et svar på de mange protester lovet, at loven skulle evalueres af ombudsmanden i 2017. Ombudsmanden afviste allerede dengang, at der ville være tale om nogen form for politisk evaluering ifht om om den nye offentlighedslov er for lukket eller ej. Han skulle bare vurdere, om den var overholdt.

I marts 2017 kom en kort evaluering fra ombudsmanden. Han slog fast, at reglerne benyttes ‘juridisk korrekt’ og helt ‘efter hensigten’.

Information skrev dengang:

– Det er en væsentlig pointe, som ombudsmanden her leverer. For da det omstridte forslag til en ændret offentlighedslov blev debatteret i Folketinget tilbage i foråret 2013, understregede tilhængerne ellers gang på gang, at ministerbetjeningsreglen skulle anvendes og fortolkes restriktivt. En sådan restriktiv anvendelse og fortolkning af mørklægningsreglen var netop betingelsen for, at de overhovedet ville stemme for loven”.

og

-Forudsætningen i lovens forarbejder om, at ministerbetjeningsreglen skal fortolkes og anvendes restriktivt, synes »at have meget begrænset betydning i praksis«, fastslår ombudsmanden således i evalueringen og fortsætter:

»Det skyldes som nævnt, at de tilfælde af juridisk tvivl, som forudsætningen tager sigte på, i praksis sjældent synes at opstå.«
Med andre ord har argumentet om en restriktiv fortolkning og anvendelse ikke ført til begrænsninger af mørklægningen. (Information: 9. marts 2017)

Der var altså tale om endnu et udtryk for mørklægning og manipulation, kun for at imødegå modstanden mod den nye lov.

Et forslag til ændring af loven fra Konservative er nu fremlagt. Det skal drøftes i kredsen af de 3 ‘kritikerpartier’ før det fremlægges.

Nye paragraffer – samme indhold

Dagbladet Information har fået adgang til forslaget til revision af loven.

Kort fortalt løsnes den mest kritiske paragraf (paragraf 24), der giver politikerne mulighed for at mørklægge dokumenter, som indgår i eller kan tænkes at indgå i betjeningen af en minister. Altså i praksis alt, hvad politikerne ønsker at holde udenfor offentlighedens kendskab.

Men til gengæld tilføjes en ny paragraf (29a), der indeholder de samme indskrænkninger som den gamle paragraf 24!

Den nye paragraf vil undtage oplysninger fra aktindsigt ”om den interne og politiske beslutningsproces” i dokumenter, der udveksles ”på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand”.
Se Søren Pape vil erstatte én mørklægningsparagraf i offentlighedsloven med to andre
Information 21. februar 2018

Den endnu ikke fremlagte forslag til ny offentlighedslov er tydeligvis gammel vin på nye flasker, så den ægte modstand mod mørklægningsloven må på banen igen.

Læs også

Den ny offentlighedslov virker efter hensigten: Den mørklægger politiske beslutninger
KPnet 28. december 2015

Stop den ny offentlighedslov – Regeringen ønsker ro til at manipulere i fred
KPnet 15. april 2013

 

KPnetavisenDette er en artikel fra KPnet. 
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgives af APK Arbejderpartiet Kommunisterne

KPnet 22. februar 2018