Århus som europæisk ‘Frivillighovedstad’ – Hvad betyder det?

Og hvorfor det store fokus på at være frivillig giver grund til bekymring …

Århus er blevet såkaldt Frivillighovedstad. Med fest og royale smil har man sat rekrutteringen til det frivillige arbejde for kommunen i system. Det markerer et nyt lavpunkt i kommunens omsorg for de svageste og nedskæringer af ufaglærte arbejdspladser.

Af APK-Østjylland

Århus’ som ‘Friviillighovedstad’ er ikke noget århusianerne har fundet på. Det er en del af et større EU-projekt. Århus er nr. 5 i rækken af europæiske såkaldte frivillighedshovedstæder: Barcelona (2014), Lissabon (2015), London (2016) og irske Sligo i 2017.

Se
Aarhus Europæisk Frivillighovedstad 2018

I Århus kommer ‘frivilligheden’ til udtryk i, at ‘frivillige organisationer’ har fået en stigende rolle i det kommunale arbejde. Især på fire store områder der hedder kultur, velfærd, beredskab og idræt.

I midten af januar 2018 havde kommunen stablet et en stor fest på benene, der især var møntet på at skabe opmærksomhed om foreningerne selv. Det var en slags basar for foreninger, der gerne ville tiltrække nye frivillige.

Med andre ord var kommunen selv vært ved et arrangement, der skulle tiltrække gratis arbejdskraft til at erstatte de mange hænder, som den i årernes løb har skåret væk.

Det sætter ligesom hele problematikken om udliciteringer og privatiseringer og løndumpning i perspektiv, at indsatsen nu er fremme ved at organisere, hvordan arbejdet kan udføres helt uden at skulle betale løn. Uden løn til dem på gulvet forstås. For eliten i embedsværket tager sig betalt som aldrig før.

Efter åbningsarrangementet forklarede Lasse Holm fra Red Barnet i Århus:
Vi fik talt med en masse folk, som var nysgerrige på, hvordan vi laver sociale aktiviteter for børn, så det var et godt boost til vores normale rekrutteringsmøder, som vi har én gang om måneden i Frivilligcentret. Samtidig fik vi talt om fundraising, om vores genbrugsbutik og netværkede med andre foreninger såsom KFUM og Ældre Sagen, som har besøgsvenner i børnehaver og på skoler. Vi vil klart bruge året til at gøre os endnu mere synlige.”

Frivillig i stedet for regulært arbejde

Først og fremmest er problemet, at mange af de job, der nu besættes af pårørende og mere eller mindre frivillige, faktisk er reelle jobs, der er sparet væk. Det er gerne ufaglærte stillinger, eller stillinger der kunne klares af folk i fleksjob, der nu er overtaget af f.eks. velfungerende pensionister.

Men også for de resterende fastansatte er de frivillige en udfordring, fordi det kræver ekstra arbejde at organisere dagligdagen, og fordi det i sagens natur er svært at kræve stabilitet og fast tilknytning over en lang periode.

De frivillige  får så ‘det nemme arbejde’, fordi de hverken har tempo eller rutine – og de kræver naturligt også ekstra opmærksomhed fra de fastansatte.

Det kunne måske gå,  hvis frivillige blot er et supplement til særlige lejligheder, eller hvis de frivillige selv er udsatte mennesker,  der er organiseret med henblik på at understøtte social aktivitet, hvor de selv tager del.

Men det er fuldstændigt ulovligt for ‘de svageste’ at deltage i frivilligt arbejde. De vil straks blive anklaget af kommunen for at være sociale bedragere, hvis blot man har kræfter til at rejse et banner.

Der er altså også en bagvedliggende systemisk årsag til at segmentet af frivillige findes blandt pensionister eller folk der har et arbejde.

Her er grænserne for længst overskredet, og frivillige bliver mange steder regnet med som nødvendige for at holde sammen på den kommunale velfærd.

Frivillighed med historie bagud

I Århus kan denne nye trend trækkes tilbage 80erne, hvor man så de første såkaldte arbejdsløshedsprojekter. Det var bl.a. værksteder som Huset, Genbrugsfabrikken og Gyngen og teatre, lokalradio, væresteder og cafeer mm. som kommunen havde som tilbud til de unge der ikke var kommet ind på arbejdsmarkedet.

Det var langt hen ad vejen rigtig fine tilbud med et socialpolitisk og uddannelsesmæssigt indhold, og noget der lignede løn under aktivering, i den anden ende var der mange blevet løftet ind på arbejdsmarkedet med ret til dagpenge.

Men gradvist er alle de gode projekter blevet lukket, og der er meget få rigtige ansatte tilbage. Der er hverken udsigt til det ene eller andet og da slet ingen løn eller dagpenge.

Da kommunen overførte aktivering af arbejdsløse til rigtige stillinger i børnehaver og grønne områder mm. tog det med det samme en drejning væk og blev til organiseret løntrykkeri, og brugt til nedskæringer og massefyringer.

Langt det meste af kommunen kunne slet ikke køres uden flere tusinde bistandsmodtagere, der under frivillig tvang holder tingene åbne uden at få noget for det.

Det er meget langt hen af vejen nogenlunde samme tendens der nu fortsætter. Det der i gamle dage var rigtige job, blev forvandlet til arbejdsløshedsprojekter, og nu er det en blanding af frivillige og korttids-stillinger.

Hos mange virksomheder bliver det nu set som et plus på CVet, at man har arbejdet gratis en periode, og såkaldte studenterjobs er i høj kurs. I store dele af kulturlivet er det en også lang trend, at man skal forvente at arbejde uden løn i månedsvis ved siden at sine studier for at få foden indenfor. I idrætten er alle pengene placeret i den lille bitte professionelle fodboldverden og alle andre forventes at gå for lud og koldt vand.

Hvem er de frivillige organisationer?

Men det er også problematisk, at de frivillige organisationer ikke altid har en åben dagsorden. Deres arbejde går som regel langt videre end til blot at samle ind til fattige og være besøgsven for seniorer og gode mod børn og dyr.

Der kan være tale om både religiøse og politiske organisationer, hvis egentlige formål ikke er at hjælpe fattige, men at udbrede en eller anden dagsorden og rekruttere medlemmer til f.eks.  religiøst vås. Hjælp bliver ikke længere en ret, men en del af en moralsk bedømmelse, om du har gjort dig fortjent, set med denne eller hin kirkes øjne.

Eller det frivillige kan være en del af en kriminel virksomhed, der dækker over økonomisk svindel, eller børnemishandling osv.. De kommunale myndigheder er meget langmodige med at bedrive opsøgende arbejde, når udsatte børn er i hænderne på private institutioners, plejeforældre eller frivillige organisationer.

Derfor burde al frivilligt arbejde, og alle ‘diverse arbejdsløshedsprojekter’ konverteres tilbage til rigtige stillinger. Det kunne give arbejde til mange, der nu er smidt uden for arbejdsmarkedet.

Det handler ikke om at der ikke er penge nok. Der er rigeligt med penge i samfundet. De sidder bare i lommerne hos de få ultrarige.

Titlen som ‘frivilighovedstad’ giver mange århusianere en rigtig dårlig smag i munden.


Dette er en artikel fra KPnet. 

Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgives af APK Arbejderpartiet Kommunisterne

 

KPnet 3. februar 2018