Danmark rustet til NATO-angreb: Arbejderpartiet Kommunisterne opfordrer til at give ‘forsvars’-forliget modstand

Over de næste 6 år skal Danmarks oprustning øges med 12,3 milliarder kr., hvad der svarer til en 20 % forhøjelse. Der skal bl.a. oprettes en 4000 mand stor professionel brigade til at operere uden for Danmarks grænser. Det betales med milliarder hugget fra almindelige menneskers skattekroner.
– Det er et NATO- røveri ved højlys dag, siger Dorte Grenaa, formand for Arbejderpartiet Kommunisterne. Partiet opfordrer til protest og modstand.


– Forliget mellem regeringsblokken + S og R er et tyveri fra almindelige mennesker, der skal betale milliarder for krigsforberedelser i stedet for velfærd. Det er dansk og amerikansk våbenindustri, som scorer kassen, siger APKs formand i en første kommentar til aftalen, der er blevet til bag lukkede døre.

– Som om det ikke var nok, så er forsvarsforliget direkte farligt for Danmarks sikkerhed, tilføjer Dorte Grenaa:
– Det er offensivt og rettet mod Rusland, som påstås at udgøre en akut trussel. Forliget vil udruste den danske hær med nye dyre  angrebsvåben. Men det er USA og NATO, der har fingeren på aftrækkeren, konstaterer APKs formand.

Hun opfordrer alle progressive kræfter, alle kræfter for fred. til ikke at acceptere denne farlige kurs mod krig, men markere sig med protester og modstand.

Et ‘forsvars’-forlig til angrebskrig

Der tegner sig et billede af et dansk militært beredskab klar til hurtig udrykning, et Danmark med helt nye våbensystemer og med stærkt forøget kapacitet til krigsdeltagelse mod nord, øst og syd. Begrundelsen for opskruningen af militæret beskrives i forligsteksten i vage vendinger, men den gængse propaganda om ‘den russiske trussel efter annekteringen af Krim’ indledte regeringens præsentation af forsvarsforliget. Den oppiskede frygt for et aggressivt Rusland skal retfærdiggøre den markant øgede oprustning.

 – Vi opfylder forpligtigelsen overfor NATO”, udtaler Claus Hjort Frederiksen, og tager første skridt frem mod det militærbudget, som USA kræver for at få medfinansieret dets våben og krige.

Forligsteksten erklærer, at der er et ‘nyt trusselsbillede’, men beskrivelsen er meget lidt konkret, og lader således mange muligheder for militære aktioner og krigsindsatser stå vidt åbne. Det er et smidigt forlig, der på den måde giver mulighed for at kunne rette sig mod nyudpegede fjender efter behov:

“Det internationale trusselsbillede er mere alvorligt end i nogen anden periode efter Murens fald. Mod øst står NATO over for et udfordrende og mere selvhævdende Rusland. Ustabilitet i Mellemøsten og Nordafrika nærer militant islamisme og skaber grundlag for terrortruslen og irregulære migrationsstrømme. I Arktis er der klimaforandringer og en forøget aktivitet. Truslerne fra cyberspace har alvorlige sikkerhedsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Påvirkningskampagner udfordrer demokratiske principper og spilleregler”.

‘Truslen’ er hverken konkret eller sandt beskrevet, men en mere realistisk forklaring om at USA og NATO opruster til en kommende konfrontation med de konkurrerende stormagter Rusland og Kina ville næppe blive accepteret af flertallet.

Helt overordnet skal Danmark fortsat være et kerneland i NATO, med en særlig rolle i Østersøområdet, Baltikum og Arktis og så i øvrigt være beredt og klar til at deltage i de internationale operationer og krigsmål som USA og NATO måtte udpege i fremtiden.

På spørgsmålet om aftalen nu også opfylder NATO’s krav – som der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved på nationalt TV – understregede Hjort Frederiksen, at godt nok er vi ikke helt i mål endnu med de 2 % af BNP, men til gengæld giver Danmark “God out-put for pengene. Danmark kan levere, også i den skarpe ende”. Dermed fik han også understreget at han virkelig lever op til betegnelsen krigsminister. Og en voldsforherligende en af slagsen.

Danmark blev på samme pressemøde beskrevet af krigsminister Hjort Frederiksen som ikke længere værende en frontlinjestat. Grænsen er nemlig rykket mod øst, så Danmark nu udgør ‘baglandet’, med de baltiske lande og Polen som de nye frontlinjestater. Danmark udgør nu et område til troppeopbygning og modtagelse af våben og soldater. Mens han i samme minut gentager løgnen om det truede og trængte NATO.

Hurtig udrykning i og udenfor NATO – klar til krig

Viljen og evnen til en hurtig krigsindsats tegner det nye forlig. Større hærenheder skal kunne indsættes både indenfor og udenfor NATO’s territorium. Der oprettes en 4000 mand stor udrykningsstyrke, og samtidig sker der en 50 % forøgelse af specialoperationsstyrkepatruljer.

Reserven til hurtig udrykning i internationale operationer øges med 50 %, Freds- og stabiliseringsfonden øges med 75 %. Der oprettes en let infanteribataljon med op til 500 soldater, der kan bruges nationalt og internationalt, og der investeres i ekstra besætninger til Forsvarets transportfly. Alt i alt endnu mere omfattende end den nye 4000 mands NATO-udrykningsstyrke.

Hæren skal med timers varsel kunne stille enheder til rådighed for politiet. Soldater – voldsapparatets dræbende element – skal patruljere i gaderne.

Desuden skal ca 20.000 soldater i form af hjemsendte værnepligtige i Totalforsvarsstyrken og frivillige fra Hjemmeværnet kunne mobiliseres. Antallet af værnepligtige skal øges med 500, og der skal lægges mere vægt på ‘frivillighed’, altså en i endnu højere grad professionel hær.

I Grønland sætter man gang i en ny civil beredskabsuddannelse – en slags hjemmeværn – og afprøvning af værnepligt.

Udrykningsstyrke på 4000 mand

Den 4000 mand stor styrke skal hurtigt kunne samles, og vil kunne indsættes hvor som helst. Claus Hjort Frederiksen har tidligere forklaret, at brigaden var øremærket til en eventuel konflikt i Baltikum.

I forliget er den helt generelt beskrevet til indsats i enhver type konflikt, krise og internationale operationer. Brigaden skal kunne betjene sig selv og udstyres med alle former for materiel som kampvogne og andre våben, som f.eks. droner.

Missiler på fregatterne – Danmark på vej ind i NATO’s missilskjold

De danske fregatter skal nu udstyres med missiler. I første omgang kortrækkende, på længere sigt i perioden mere langtrækkende missiler, der lever op til NATO’s krav til deltagelse i missilskjoldet. Til gengæld er det endnu ikke besluttet, hvordan Danmark skal levere den såkaldte sensorkapacitet, som missilskjoldet også kræver. Der står i teksten:

“Erklæringen fra NATO-topmødet i 2014 i Wales om, at Danmark vil bidrage til NATO’s forsvar mod ballistiske missiler med en sensorkapacitet, genbekræftes. Den endelig beslutning om udmøntning afventer yderligere studier, der skal afdække alternative, fleksible løsningsmodeller, herunder evt. landbaserede bidrag.”

Fregatterne skal også kunne indsættes i internationale konflikter.

Fregatter og helikoptere får desuden sonar og anti-torpedo-system beregnet til ubådsjagt.

Til næste forsvarsforlig lægger man op til at tage det næste store skridt, og indføre krydsermissiler – førerløse fly der er bygget til at kunne medbringe atomvåben.

En kontant håndsrækning til våbenindustrien – og dræberdroner i Danmark

Udover at NATO stiller krav om forøgelse af militærbudgettet i al almindelighed kræves der også, at minimum 20 % af pengene bruges på nyt materiel. En kontant håndsrækning til våbenindustrien. Dette krav opfylder forsvarsforliget til fulde, og en række nye våbenindkøb er på vej.

Militæret skal samarbejde mere med våbenindustrien med støtte til forskning og midler til finansiering, og Danmark skal igen have droner, med hjælp til droneindustrien fra militærbudgettet. Der skal udvides med

– Flere operative kampvogne.
– Jordbaseret luftværn.
– Panserværn til kampbataljonerne.
– Yderligere artilleri.
– En ekstra opklaringseskadron.
– Yderligere materiel til elektronisk krigsførelse og nye sensorer.
– En dronekapacitet.
– Logistik, føringsstøtte, ingeniørmateriel mv.

Cyberkrig

Det såkaldte cyberforsvar styrkes. Og i ligeså høj grad vil styrken øges til at gennemføre cyberangreb, der er et af de områder krigsførelse og oprustning. Der afsættes 500 millioner til området.

EU og forsvarsundtagelsen

Forligsteksten slår fast, at EU og NATO er i et tæt samarbejde –  til opretholdelse af den internationale retsorden. Man følger ‘de nye initiativer inden for EU’s forsvarsdimension tæt’ og man tillader sig at fastslå, at “initiativerne angående industrisamarbejde (våbenindustrien o.a.) ikke er omfattet af forsvarsforbeholdet”.

Kampfly for milliarder

Samtidig skal det ikke glemmes at der oveni alle forsvarsforligets oprustning- og krigsinitiativer også er taget beslutning om at indkøbe 27 stk nye F-35 kampfly til en minimumspris på 57 milliarder kr. til brug for internationale krigsmissioner.

Forsvarsforliget er indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Se Ny aftale for Forsvaret 2018-2023

Se også
NATO har udpeget Danmark som opmarchområde for krigstropper
KPnet 29. januar 2018

APK: STOP dansk krigsdeltagelse – STOP for øgede krigsbudgetter!
12. oktober 2017


Dette er en artikel fra KPnet. 

Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgives af APK Arbejderpartiet Kommunisterne

 

 

 

KPnet 28. januar 2018