Tunesien: ‘Hvad venter vi på?’ – En ny kampagne mod regeringens nedskæringspolitik

Tunesien oplever lige nu en bølge af protester over hele landet mod regeringens nedskæringspolitik, der er blevet sammenlignet med situationen der førte til Ben Ali-diktaturets fald i 2011 og udløste ‘det arabiske forår’. Tunesien befinder sig i en dyb økonomisk og politisk krise.

Her kommer Tunesiens Arbejderpartis vurdering af situationen. Partiet spillede en hovedrolle i kampen mod diktaturet. Dets formand Hamma Hammami er også leder af Folkefronten – en brede venstrekoalition af flere partier og bevægelser. Den udgør et betydeligt mindretal i parlamentet. Hamma Hammami blev nummer tre ved præsidentvalget i 2015.

De nuværende folkelige protester blev udløst af ‘Hvad venter vi på?’, en ungdoms- og aktivistbevægelse, der kræver løfterne fra 2011 indfriet. Regeringen og de reaktionære kræfter, indbefattet de reaktionære religiøse kræfter, er til gengæld gået til angreb på Folkefronten og Arbejderpartiet.

Tunesiens Arbejderparti er medlem af CIPOML – Den internationale konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer – og søsterparti til Arbejderpartiet Kommunisterne.

Annonceringen af, at en række tiltag i en ny finanslov, der netop var vedtaget af det tunesiske parlament, ville træde i kraft med det samme, udløste en protestbølge i hele landet. Parlamentet har et reaktionært flertal.

Også før finansloven blev fremlagt i parlamentet og kun blev drøftet bag lukkede døre i særlige udvalg advarede Folkefronten – som i overensstemmelse med forfatningen er formand for finansudvalget – offentligt imod de antifolkelige nedskæringstiltag, som den indeholder, der ikke har andet formål end at vælte krisens byrder over på arbejderklassen og de arbejdende.

I november advarede lederne af Fronten ved en massiv uddeling af løbesedler og med møder og mobiliseringer over hele landet, arbejderne og de fattige om de vanskelige tider, de står overfor.

I hele december måned deltog Folkefrontens parlamentariske blok meget aktivt i debatterne om det ny statsbudget og lavede en lang række indlæg i og udenfor parlamentet for at fordømme, hvad der blev brygget sammen imod folket. Men dette forhindrede ikke den reaktionære alliance, som er ved magten i den 31. december 2017 at vedtage det ny budget og finansloven med et stort flertal.

Næste dag blev de første prisstigninger annonceret. Arbejderpartiet udsendte en første erklæring, der konstaterede at regeringen netop havde erklæret krig mod folket. Derefter fulgte den ene udtrykkelige stillingtagen efter den anden, der afviste de nye regeringstiltag. De kom ikke bare fra Folkefronten og dens forskellige organisationer. men også fra en stribe politiske partier og organisationer i civilsamfundet.

Om morgenen den 3. januar var murene i hovedstaden Tunis og de store byer dækket med det samme slagord: “Hvad venter vi på?”, der var malet af hundreder af unge i nattens løb og annoncerede starten på en protestkampagne af det navn. Samme dag afholdtes de første mobiliseringer af unge i en række byer for at forklare kampagnens mål.

De fastslog at denne kampagne var besluttet af en revolutionær ungdom, som har mistet al tiltid til myndighederne og til de pompøse valgløfter, og da den kommer lige efter prisstigningerne på basisvarer organiseres den omkring nogle bredere krav:

– Prisreduktioner
– Økonomisk støtte og helbredssikring for de arbejdsløse
– Øget støtte til nødstedte familier
– Øjeblikkelig ansættelse af mindst et medlem af disse familier og sikring af sociale boliger til de fattige
– Udarbejdelsen af en national plan mod korruption
– Stop for privatisering af offentlige institutioner
– Gennemførelse af en mere retfærdig skattepolitik

samt en øjeblikkelig suspendering af gennemførelsen af den nye finanslov, indtil der foreligger en anden, som tager hensyn til arbejderne og de arbejdende.

Kampagnen blev positivt modtaget af et stadig voksende antal af både unge og gamle fra det øjeblik, den blev lanceret. I dag vokser den stadig i styrke og tiltrækker nye sociale grupper, især alle dem, som er oprørte ikke bare over de seneste regeringstiltag, men over alle de antifolkelige tiltag, der er gennemført af skiftende regeringer gennem syv år til gavn for et kompradorborgerskab, hvis eneste mål er at få afsluttet den revolutionære proces, som blev indledt i 2011.

Hvad der yderligere vil anspore protesten er myndighedernes reaktion, som svarede alene med politivold i håb om at dræbe bevægelsen, mens den endnu var i kim. I forstæderne til hovedstaden organiseres der natlige angreb på politistationer, mod uropatruljerne, men også mod store forretninger og bankafdelinger. Sammenstød har kostet en ung mand livet, der blev ramt af en politibil, i Tébourba, en vestlig forstad. Mere end tusind unge er blevet arresteret og en stribe retssager forberedes.

Arbejderpartiet og Folkefronten har ikke lagt skjul på deres støtte til protestbevægelsen. Tværtimod har lederne forstærket appellerne til folket om at gå på gaden og tordnet imod regeringskoalitionens ultraliberale politik, som alene sigter på at lade folket betale for deres kaotiske økonomiske styring af landet.

Demonstrationen den 14. januar i centrum af Tunis indkaldt af Folkefronten samlede adskillige tusinde deltagere. Også andre kræfter deltog, heriblandt aktivister fra kampagen ‘Hvad venter vi på?’. Tilsvarende manifestationer og bevægelser er organiseret i landets store byer (Sousse, Sfax, Sidi Bouzid, Kasserine, Bizerte … ialt 16 byer, fra syd til nord).

Hamma Hammami

Der er indledt en kampagne til dæmonisering af Fronten og dens ledere i medier i regerings sold – ligesom i ‘de gode gamle dage’ under Ben Ali. I fredagsbønnen den 12. januar blev ‘imamerne’ i de fem tusinde moskeer rundt om i landet beordret til at fordømme Folkefronten og fremstille den som en ballademager.

Nogle ytringer var tæt på at opfordre til forbrydelse. Og der var ikke langt fra ord til handling. Arbejderpartiets lokale partiafdeling i landsbyen Aroussa i den nordvestlige del af landet, hvor Hamma Hammami blev født, blev nedbrændt samme aften.

Til gengæld har der udviklet sig en bred koalition af politiske og sociale kræfter omkring folkefronten, der har stillet sig som umiddelbart mål at forhindre gennemførelsen af finansloven med henblik på at revidere den.

Om dette lykkes, vil det betyde afslutningen på denne regering og begyndelsen på en ny fase af kampen.

CIPOMLs 23. verdenskonference blev afholdt i Tunesien i november 2017 –
se udtalelsen her

Se også

Tunesien: Hamma Hammamis sikkerhed skal sikres
KPnet 17. august 2017

 

KPnetavisenDette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK

Udgiver APK Arbejderpartiet Kommunisterne  – FACEBOOK

KPnet 18. januar 2017

 

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater