Farvel til en stor spillemand og livslang aktivist

Af Klaus Riis

Hundreder gik med bag kisten, et langt følge i brede rækker, med orkestret forrest. Der skulle siges farvel med varme toner og fuld musik, og det blev der. Det var ikke Caribien eller Mexico eller New Orleans da jazzen blev født. Det var en januardag 2018 i København, det var på Blågårds Plads, i hjertet af Den sorte Firkant.

Det var et barn af stenbroen, den sagde farvel til: Musikeren, kapelmesteren og aktivisten Kazio Kierpaul. En sidste gang rundt om pladsen …

Som 19-årig i 1971 kom Kazio med i slumstormerbevægelsen, der besatte en lang række tomme huse i København, oprettede folkecafeer og aktionerede mod kommunens gale totalsaneringspolitik. Han var en af hovedkræfterne i det legendariske slumstormerorkester, der på to dage indspillede LP’en ‘Det kan blive bedre kammerat’ med en stribe sange, der lever endnu. Det var en rå virkelighed og en militant vilje til forandring, der her for alvor kom til udtryk.

En af dem var  ‘Den sorte firkant’ – med en blanding af revolutionær realisme og revolutionær romantik.

Fra stenbroen midt på Blågårds Plads
og 500 meter til hver side
lever nogle enkelte i spas
og alle andre ser du slide —

Sorte Firkant, dine gader er mørke
men i dit sind er der lys
Sorte Firkant, fra din stenørken
skal direktøren snart få sig et gys.

Michael Erichsen skrev teksten, Kazio og Klavs Egelund melodien.

Kazios rå, hæse stemme og hans banjo satte sit markante præg på lydbilledet. Han var forsanger bl.a. på ‘Balladen om Bandit’ (‘Der var en fyr i Jægergården’) og på ‘Uropatruljen’, der offentliggjorde nummerplader på civilstrømervogne, der overvågede de besatte (befriede) huse.

Se
Uropatruljen
KpnetTV 2013

Der var ingen navne på musikerne på pladecoveret i udgivelsen, nr. 4 i Demos’ nyskabende serie med musik, der tolkede de nye bevægelser, som for alvor slog igennem på den tid. Slumstormerne havde et princip om ‘kollektiv anonymitet’. Også når det gjaldt musikken.

Titelnummeret fra slumstormerpladen blev sunget som fællessang og med tryk på ved bisættelsen i Koncertkirken – den tidligere Blågårds kirke, der ophørte med at fungere som kirke i 2014 og nu er et kulturcenter for verdensmusik og moderne klassisk musik. Man kan leje de gamle kirkelokaler til en fest – eller en bisættelse.

Røde Klavs Egelund sang for på Det kan blive bedre kammerat, ligesom på pladen. Han og Kazio lavede melodien til Klaus Riis’ tekst, Røde Klavs melodilinjen, Kazio omkvædet, som på flere af de andre sange.

Slumstormerpladen blev genudgivet af Demos i 2013 som CD og på vinyl – denne gang med navnene på musikerne og sangskriverne. Og et noget decimeret, genforenet band gav en sidste koncert.

Se
Al magt til folket: Koncert med slumstormerorkestret 40+ år senere
KPnet 9. september 3013

Se også Kazios fortælling på facebooksiden Slumstormerpladen om pladen og orkestret

Slumstormersange og slumstormerorkester

Kazio var aldrig med for berømmelsens eller karrierens skyld. Da han blev en del af slumstormerne kom han fra en ungdomspension, hvor han boede efter hans polske forældres tidlige død. De var kommunister, hans far havde været med i den spanske borgerkrig i kampen mod Franco. Han kom til Danmark som barn og kom i skole her. Familien boede i portnerboligen på den polske ambassade. Senere søgte og fik hans forældre asyl.

Livet igennem var han aktiv i kampen for et bedre samfund – som orkesterleder og kapelmester, som komponist og sangskriver, som musikalsk opdagelsesrejsende, der fandt levende spillemandsmusik med danske rødder på Jomfruøerne, som koncert- og festivalorganisator, som leder af et kultursted. En tid var han med i et bydelsråd for Nørrebro.

Listen over hans orkestre er lang. Det første efter slumstormerorkestret var Oktobergruppen, hvor han begyndte at skrive både tekst og melodi. Det var mest Kazios sange, der blev spillet ved bisættelsen. Henved 25 medlemmer af Folkets Hus’ spillefolk indledte. Så kom Familieorkestret med hans musikalske medkæmper i årtier Anne Eltard i front. Hun sang stærkt og lidenskabeligt igennem.

Anne Eltard stod for også for afviklingen af programmet, der var helt uden præk, men med masser af musik og varme ord, bl.a. fra hans ekskone Birte May. Mange af hans venner og gamle kampfæller var oppe og skrive en sidste hilsen på kisten før den blev båret ud.

Kø af folk, som skriver en sidste hilsen til Kazio (Foto Ole Kragh)

Paulski & Den Ny Verdensorden sluttede af med den smukke ‘Når lyset forsvinder’, før The Original Danish Polycalypso Orchestra med venner gik i spidsen for optoget omkring Blågårds Plads.

Bagefter var der gravøl og koncert i eks-kirken aftenen igennem.

Se Gustavo Lopez’ video fra bisættelsen
Når lyset forsvinder

Kazio var en kammerat af den slags, som gør verden bedre.

PS!
Der samles ind til en gravsten. Donationer kan gives til konto:

Reg: O400 Konto: 4017948801
eller
Mobilepay: 31710305


Se også
De musikalske slumstormere

Dette er en artikel fra KPnet. 
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

KPnet 14. januar 2018

 

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater