Staten sætter vores DNA-oplysninger til salg – Medicinalindustrien skal vælge danske patienter til forsøg

Et omfattende sæt af oplysninger knyttet til vores DNA er af regeringen og medicinalindustrien udpeget som en vigtig ny salgsvare. Som danskere er vi tiltænkt rollen som industriens forsøgskaniner nummer 1.

Læge Thomas Birk Kristiansen fortæller i en afslørende artikel på DenOffentlige.dk om det omfattende offentligt-private samarbejde og den tilpasning af lovgivningen der finder sted.

Regeringen anser ‘Life Science’ som en yderst profitgivende virksomhed, en betegnelse der dækker over industrien for lægemidler og medicinsk udstyr. Gennem samkørte registre og en yderst let adgang til personlige oplysninger håber regeringen, at gøre Danmark til førstevalget for medicinalindustrien, når ny medicin skal afprøves på mennesker. Forsøget på at sikre sig EU’s lægemiddelagentur til landet kan sikkert betragtes som en del af denne forretningsmodel.

Igennem de seneste år er lovgivningen blevet tilpasset netop dette formål, at skabe et omfattende register over befolkningen med så mange oplysninger som muligt knyttet til cpr.nummeret.

Den ny databeskyttelseslov svækker privatlivsbeskyttelsen og gør i højere grad end tidligere private oplysninger åbne for analyse, og senest er der fremlagt et forslag til ændringer af sundhedsloven, der vil betyde at alle DNA-oplysninger kan samlet i ét register. Udadtil lyder begrundelsen at dette skal give mulighed for at forske i personligt tilrettet medicin, men dette er langt fra den reelle grund til lovændringen.

Data samles i centralt register – og sælges

Efter enhver kontakt med sundhedsvæsenet sendes oplysningerne videre til et centralt register uden vores vidende, og dataoplysningerne er dårligt beskyttet.

Staten reklamerer ligefrem med den lette adgang i deres salgsfremstød overfor udenlandske firmaer. Forskere får her mulighed for at samkøre oplysninger på kryds og tværs.

Thomas Birk Kristiansen skriver:
“Forskning kan også samkøre et hav af oplysninger om hver enkelt borger for derved at tegne præcise, detaljerede og meget personlige profiler om alt fra henvendelser, diagnoser, medicinforbrug og sundhedsvaner for derefter at kombinere det med indkomst, sygedagpenge, uddannelsesniveau, familiestatus og meget mere på individniveau. Disse profiler rummer stort potentiale for styring, kontrol og kommerciel udnyttelse”.

NEXT – Det offentligt-private partnerskab mellem medicinalindustrien
og bl.a. danske hospitaler.

Siden 2014 har staten i samarbejde med medicinalindustrien opbygget et offentligt-privat partnerskab mellem landets regioner, hospitaler, universiteter og medicinalindustrien. Formålet er at gøre Danmark til det foretrukne land i verden for medicinalindustriens tidlige afprøvninger af nye stoffer, der endnu ikke er godkendt som lægemidler. Partnerskabet hedder NEXT (National Experimental Therapy Partnership).

Gennem NEXT kan medicinalindustrien finde præcis den type patienter de har brug for til afprøvning af deres medicin. Data i NEXT vil også kunne bruges i målrettet markedsføring. Her kan nævnes eksempler som medicin mod for højt kolesterol (statiner) eller ‘lykkepiller’, medicin som har ført til overmedicinering af et meget stort antal danskere.

Planerne er bl.a. udviklet i regeringens ‘Vækstteam for life science’, hvor 7 ud af 11 medlemmer var fra medicinalindustrien. Formand for vækstteamet var den administrerende direktør for Lundbeck. Se ‘Vækstteamets’ anbefalinger fra 2017 her.

Der er fra 2017 afsat 100 millioner pr år frem til 2021 til at opbygge Next samt et Genomcenter. Det er tænkt som en profitgivende forretning, hvor afkast pr krone beregnes til at være 1,64 kr. retur på BNP. Målsætningen nævner hverken sundhed eller patienter, beregningerne går kun på de økonomiske effekter.

Opbygningen af DNA-registrene gør mennesker og deres sygdomme til en handelsvare – og målsætningen med ‘forskningen’ er ikke sundhed, men profit.

Stort set al medicinsk forskning drives i dag kommercielt og under privat firmaers ledelse.  En anden betydning af forskning, som Thomas Birk Kristiansen nævner kan være brugen af viden til en øget registrering og kontrol gennem en ‘profilering af borgeren’.

I en undersøgelse Tværspor forsøger man at forudsige tilfælde af hospitalsindlæggelser. Her indgår bl.a. oplysninger fra lægernes sundhedsjournaler og fra kommunerne om kontanthjælp, sygedagpenge mm. på den enkelte. Brugt rigtigt kunne undersøgelser af den type sikkert bruges nyttigt, men under en kapitalistisk økonomi vil kommerciel udnyttelse og sortering af mennesker ligge snublende nær.

I øjeblikket kører der f.eks. en undersøgelse af danske gymnasieelever, hvor alle elever skal give oplysninger om deres trivsel og privatliv. Oplysningerne vil være knyttet til deres cpr.nummer og planen er at de aldrig vil blive slettet.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) kommenterer på facebook:

– I løbet af de kommende to måneder, vil vi og alle andre elever på gymnasielle uddannelser blive bedt om at deltage i en trivselsundersøgelse.

Vi har før svaret anonymt på spørgsmålene om ensomhed, stress og depression, men fremover vil vores svar blive koblet op på vores cpr-nummer og gemt hos ministeriet. For evigt.

Vi ved endnu ikke, om undersøgelsen vil blive præsenteret ude på skolerne som værende obligatorisk, men forhold jer kritisk og undlad at svare, hvis I ikke føler jer trygge ved at have jeres svar knyttet til jeres cpr-nummer.

Læs artiklen af Thomas Birk Kristiansen
Din DNA til salg: Staten vil tjene på DNA, sundhedsdata og forsøg på mennesker
DenOffentlige.dk 3. januar 2018

Læs også

Forskning med mundkurv på – ulovlig men almindelig praksis
KPnet 14. januar 2017

Diabetes behandling: Novo Nordisk sætter sig på det hele
KPnet 22. juli 2016

 

 

KPnet 6. januar 2018

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater