At lade markedskræfterne styre er en ulykke for energiforbruget

Det fri el-marked er blevet tvunget ned over Danmark, og nu viser resultaterne sig efterhånden i absurde prisforskelle og et helt uigennemskueligt energimarked.
Netselskabet Radius i københavnsområdet og NRGI Net i Østjylland annoncerede i sidste uge, at de som de første danske netselskaber gradvist vil opkræve en højere pris for at transportere strøm til private forbrugere mellem kl. 17 og 20. Resten af landet skal følge efter.

Madlavningstid – til højeste elpris

Almindelige forbrugere er blevet tabere i den omlægning af den danske energisektor som EU og skiftende danske regeringer har gennemført. Det hele er blevet solgt på en løgn om at det eksisterende system var alt for dyrt, og derfor er alting blevet kastet op i luften og splittet op efter neoliberalistiske principper.

Hvor der før var et kraftværk, der producerede strøm til nogle kunder som blev ført ud til dem gennem nogle ledninger, er alle dele nu adskilte. Kunderne har ingen indflydelse mere, de er fjernet fra ejerkredsen. Kraftværkerne er i princippet blevet til privatkapitalistiske enheder, men er i virkeligheden jo på vej til at blive samlet i nogle få monopoler. Selve ledningsnettet er i princippet blevet samlet i nogle mere eller mindre privatkapitalistiske enheder, men er også ved at blive samlet i nogle store foreninger, og skal sikkert også sælges til en udenlandsk kapitalfond, hvis det står til de mest liberalistiske del af det danske borgerskab.

Og så er det med alt dette stadig ikke kommet strøm ud til kunderne. Det sker nemlig gennem en ny type af forretning, en slags strøm supermarkeder, der køber strøm på el-børsen. Supermarkedet køber altså ikke engang strøm direkte hos kraftværkerne, men på ”markedet”, og de køber sig ind på ledningerne så strømmen kan komme ud til kunderne. Kunden betaler så både for at være tilsluttet ledningsnettet og forbruget i ledningerne – nettarif – og for strøm i el-supermarkedet.

For alle de involverede er deres middel til at tjene penge, at de sælger så meget strøm som muligt, og da der er en maks kapacitet på hvor stor effekt der kan produceres hos kraftværkerne og hvor meget der kan sendes over ledningerne, så er den bedste måde at fordele forbruget over hele døgnet.

En af måderne er at differentiere priserne så det er billigere at være oppe om natten. Så både ejerne af ledningsnettet og kraftværkerne og strømsupermarkederne har alle fået den ide, at de vil tage mere for strømmen i de perioder hvor der er spidsbelastning hos forbrugerne.

Hjemme hos den enkelte forbruger betyder det, at man har oplevet at elregningen er gået fra at være noget ganske simpelt og overskueligt, til ganske kompleks. Det gør det ikke bedre at der er lagt en mængde af statslige ekstraskatter på det private energiforbrug.

Men hele incitamentet der tidligere var at man skulle spare på energien er nu umærkeligt gået til at være at man skal forbruge så meget som muligt – bare brug løs udenfor myldretiden. Det er så godt som gratis.
Men der er ingenting der er gratis når det kommer til energiforbrug. Det er ikke en besparelse at forbruget bare spredes ud, selvom det isoleret set lyder fornuftigt. Det der er problemet i den danske energiforsyning er ikke mangel på kapacitet, men at de der står for at levere strømmen ikke længere er samfundsejede, men er blevet splittet ud på en bunke økonomiske selskaber, med den fælles interesse at alle ønsker at sælge så meget strøm som muligt.

Det koster stort set det samme at producere energi uanset tidspunkt på dagen. Og selvom det er rigtigt at nogle typer af el-produktion kræver at vinden blæser eller solen skinner, så er det kun et problem i den udstrækning af disse anlæg ikke har en ordentlig ledningsforbindelse eller er blevet udbygget med et tilstrækkeligt batterilager. Over et år kan olie- og kulpriserne godt svinge, og det samme kan valutakurserne som råstofferne handles i. Men det er ikke udsving hen over døgnet, det er altså ikke hos producenten at prisen varierer.

På transmissionsnettet er der heller ingen reel forskel på prisen hen over døgnet; transporten er måske en anelse billigere i energitab en klar vinterdag end på regnfuld sommerdag, men hen over døgnet er det knap målbart. Og hos forbrugeren leverer en kw det samme arbejde i hans eller hendes kaffemaskine om den arbejder om eftermiddagen eller om morgenen, der er ingen forskel. Det prisudsving der tales om er altså skabt af ”markedet”, altså et kunstigt lag af hokuspokus der er lagt ovenpå alt efterhånden.

Hos nogle de EU-begejstrede folketingspolitikere er markedskræfterne blevet det eneste sande styringselement, det er en visdommens kilde og Guds ord der strømmer ud fra markedet. Det er der bare ikke skygge af bevis for, tværtimod.

Markedskræfterne betyder meget tydeligt at demokratiet er blevet smidt ud af energipolitikken til fordel for økonomiske interesser der reelt er i modstrid med samfundsinteresserne, fordi de i stedet for at udbygge energiproduktionen og ledningsnettet så vind og sol kan udnyttes mest effektivt i stedet hellere ved lade vindmøllestrømmen forsvinde ud i luften og pumpe priserne op i myldretiden, og trække overskuddet ud til aktionærerne.

Læs mere her:

Nu løbes det fleksible elforbrug omsider i gang
Ingeniøren 12. december 2017

 

KPnetavisenDette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK

Udgives af APK Arbejderpartiet Kommunisterne

Bestil eller afbestil det på mail kpnet.dk/kontakt/

 

 

KPnet 14. december 2017


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater