Flot fejring i Århus af 100-året for Oktoberrevolutionen – og stor interesse for revolutionens muligheder i dag

Revolutionen – og socialismen – bliver igen og igen erklæret død, mens de samme borgerlige talspersoner bruger en masse krudt på at slå den ihjel. At tanken om at ændre samfundet grundlæggende lever – også hos danske unge – blev klart demonstreret, da man i Århus fejrede 100-året. Rigtig mange unge havde nemlig fundet frem til arrangementet og var dybt interesserede i revolutionens historie og erfaringer – og hvordan de kan bruges i dag.

Oktoberevolutionsmøde 7 nov Aarhus
Mødet blev afholdt af Arbejderpartiet Kommunisterne og Oktober Bogsalg i samarbejde med politiske venner.

Mødet var bygget op med taler, debat og musikindslag.

Erfaringer fra Oktoberrevolutionen

Først talte Franz Krejbjerg, der fremhævede vigtige pointer til situationen i Rusland op til revolutionen i 1917 og udviklingen i de kampe der førte til verdens første gennemførte proletariske revolution.
En revolution der på ingen måde var et ‘kup’, som angrebene lyder her i 100-året. Der var tale om en massebevægelse der voksede sig stadigt stærkere og gennem bolsjevikkernes stadigt større indflydelse fik et klart mål og en virkningsfuld taktik.

Frans KrejbjergFør Oktoberrevolutionen havde der været en hel række opstande, der blev slagtet af zarens militær, men hverken arbejderklassen eller bolsjevikkerne gav op, og op til Oktoberrevolutionen var forholdene presset med høje fødevarepriser, sult og krigstræthed.

Arbejdere, bønder og soldater havde organiseret sig fra neden i sovjetterne, hvor bolsjevikkerne efterhånden vandt den politiske ledelse. Efter revolutionen i februar 2017 mente de borgerlige kræfter at man skulle stoppe der. Det borgerlige demokrati var opnået og herfra kunne kapitalismen udvikle sig.

Billedet: Franz Krejbjerg taler ved et tidligere arrangement –  Novemberkonferencen i København

Men den brede russiske befolkning fik ikke revolutionens krav om brød, jord og fred opfyldt. Regeringen fortsatte krigen, og de russiske masser valgte at følge bolsjevikkerne.
Situationen udløste et væld af strejker og demonstrationer frem til situationen, hvor bolsjevikkernes parole om en proletarisk revolution vandt tilstrækkelig tilslutning og Oktoberrevolutionen kunne gennemføres.

Kun socialismen hvor arbejderklassen overtog statsmagten i alliance med bønderne var i stand til at løse problemerne. Som det helt tilsvarende gør sig gældende under nutidens kapitalistiske system.

Under opbygningen af socialismen i Sovjetunionen blev et egentligt demokrati skabt. Hvad der blev produceret var ikke længere bestemt af de enkelte kapitalister, men efter en plan. 5-årsplanerne blev indført og dækkede det enorme lands produktion.

Da arbejderklassen og bønderne ikke alene tog magten, men også formåede at fastholde den og opbygge en socialistisk økonomi vandt de hjerterne hos arbejderklassen verden over og blev en kæmpe inspiration. Her blev socialismen og bolsjevikkerne for alvor borgerskabets skræmmebillede i den kapitalistiske del af verden. Og er det stadig.

Arbejderklassen viste de kunne stå i spidsen for samfundet og styre et land.

Franz fra APK i Århus bliver her interviewet af Radio 24/7. Start ca 5 minutter inde i udsendelsen.

Næste taler var Kaj Rudi Rasmussen med indlægget

Arbejderklasse og revolution i Danmark

Kaj Rudi RasmussenKaj Rudi tog i sin tale spørgsmålet op: Hvor er arbejderklassen, hvor er kampen mod kapitalismen i dag – findes arbejderklassen overhovedet?

I vores medier fremstilles arbejderne som klovne og dummernikker, folk der hverken kan styre deres eget liv eller økonomi. Vi ser arbejderklassen i Luksusfælden, i Hus til halsen, De unge mødre og Den vrede tømrer – den tænkende og kæmpende arbejder holdes skjult i mediebilledet.

Er forholdene blevet gode for arbejderklassen?

I den virkelige verden står arbejderne hele dagen ved fabrikkernes maskiner, som ofte er computerstyrede, sidder ved en skærm på kontor og svarer på opkald, kører rundt og reparerer vores gader, tager skraldet, bygger kæmpe bygninger, lægger tag og reparerer biler og muger ud under køerne, og meget meget mere.

Borgerskabets medier, tv, dagblade og ugeblade og radioer, propaganderer stærkt for at fremstille et fordrejet syn på de arbejdende i Danmark. I realiteten er reallønnen faldende, børnearbejde og ulønnet arbejde er sat i system.

Ligesom den danske deltagelse i USAs erobringskrige og andre uhyrligheder næsten aldrig bliver omtalt.
Vores lands arvesølv røves fra os, og et rush er gået gennem de offentlige kontorer. ”Udbyd alt i licitation, uanset hvad det koster os. Arbejderne betaler.”

Bankerne får lov til at drive åger, samtidig med at de flytter formuer ud i skattely. De store foretagender flytter milliarder rundt i verden, for at slippe for skat. Ingen rører en finger mod det. Regningen kan kun lande hos arbejderne. De rige får nedsat formueskatten og arveafgiften.

Men kæmper arbejderklassen?

Her fremhævede Kaj Rudi, at arbejderklassen ser alt dette. Men stærke kræfter er sat ind på at stoppe en samlet kamp. Der er rigtig mange protester og strejker overalt på de danske arbejdspladser, som ikke bliver omtalt nogen steder. Det er ”De hemmelige arbejdskampe,” som ikke mange interesserer sig for.

Fagforeningerne og tillidsmændene på de højere niveauer går borgerskabets ærinde ved af al deres magt og manipulation, at holde ro på arbejdsmarkedet, og synes heller ikke, at en arbejdskamp må blive kendt. Arbejdskøberne klapper i deres blege hænder. ”Tak guderne for fagforeningerne i Danmark.”

Under dække af Den danske model, gøres der de allerstørste anstrengelser for at stoppe enhver uro, på små såvel som store arbejdspladser. De kunne jo danne præcedens, brede sig, og de gamle dyder for arbejdskamp kunne blive populære igen.

For de gamle dyder for arbejdskamp er ikke glemt. Godt nok ser det ud til at arbejderklassen er i dvale, men dog ikke mere end at der kan komme et udbrud derfra, der meget vel kan blive svært at stoppe.

Arbejderklassen ser også udviklingen i borgerskabets voldsapparat, at der nu er militær på gaderne, klar til at dræbe og indføre undtagelsestilstand efter for godt befindende.

Kaj Rudi sluttede af med at sige:

Alt dette ser arbejderklassen, men for at udløse og lede et oprør og arbejderklassens kampkraft, må der være et parti, et kommunistisk parti, der vil og kan have tillid til klassen. Et kommunistisk parti, der ikke er bange for arbejderklassen, men har mod til at udløse dens kræfter, i sidste ende til en socialistisk revolution.

Læs hele talen her

Alle lande har brug for en revolution

Ali Kyi fra Tyrkiets Arbejderparti, EMEP holdt aftenens internationale tale. Som APK er også EMEP tilsluttet Den internationale konference af marxstisk-leninistiske partier og organisationer CIPOML.

Ali KyiAli Kyi præsenterer APKs tidsskrift Kommunistisk Politik – ENHED OG KAMP’s temanummer om Oktoberrevolutionen – med artikler fra partier tilsluttet CIPOML

Ali sagde bl.a.:

Alle lande har brug for en revolution – og dette står meget klart i Tyrkiet, hvor folket gentagne gange i den nyere historie er blevet udsat for overgreb fra et fascistisk styre. Armenierne i 1915, kurderne i 1938.

I de seneste år har vi oplevet Tyrkiet som hovedaktør bag IS og religion er blevet brugt til at mobilisere den fanatiske del af befolkningen.

EMEP arbejder for at alle arbejdere, revolutionære, demokrater, minoriteter vil kæmpe sammen i fællesskab mod det fascistiske styre, og tager selv del i denne kamp. EMEP støtter det kurdiske folks kamp.

Styret har indenfor de sidste par år gået hårdt frem mod alle der står i opposition. Journalister, politikere, jurister, arbejdere eller akademikere.

Ali sluttede med at en appel om international solidaritet.

EMEP opfordrer alle til at gå sammen i en fælles kamp mod styret. Søsterpartier, demokrater, socialister og alle andre grupper der stiller sig imod undertrykkelse.

EMEP har en tro på at det fascistiske styre kan fjernes og de undertrykte folk vil sejre. Der er ikke meget at miste.

Folkelig og revolutionær musik

Faiz Cebiroğlu (øverst) og Hanifi underholdt med folkeviser og revolutionære sange på flere sprog.

Faiz Cebiroğlu

HanifiDagen igennem var der udstilling med historiske plakater, bøger og sjældne udgivelserne fra tiden med opbygningen af socialismen i Sovjetunionen. Trådene blev trukket til Marx og Engels udgivelse af Det Kommunistiske Manifest i 1848, over Pariserkommunen, 1905-revolutionene, Februarrevolutionen, Oktoberrevolutionen og opbygningen af socialismen op til 1950-erne.

UdstillingOktoberrevolution plakat copyPlakat for fejringen af 100-året i Århus

Læs også

APKs Novemberkonference og festmøde for Oktoberrevolutionen: Kamp for revolution og socialisme
KPnet 6. november 2017

Perspektiver for kampen – for revolution og socialisme – Af Gerd Berlev
KPnet 7. november 2017

 

 

KPnet 8. november 2017