Hvad var ‘Den store terror’ i Sovjetunionen? Grover Furr’s historiske korrektion

Den amerikanske professor Grover Furr gør op med historiske myter og løgne om Stalin-tiden

grover furr

Grover Furr taler og skriver engelsk, fransk, russisk, tysk og endnu flere sprog. Han har med sine bøger og artikler om Stalin-tiden i Sovjetunionen skabt sig et  navn ved at at tage fat på myter og borgerlig propaganda i den gængse internationale historieskrivning om perioden. Hans forskning bygger på grundlæggende kildearbejde – bl.a.  med russiske medarbejdere i arkiverne.

Han går til rødderne i det, der anvendes som ‘videnskabelige’ beviser og dokumentation for f.eks. ‘Stalin-diktaturet’, ‘henrettelser af uskyldige’, ’skueprocesser’ og meget andet. Han dokumenterer hvor mange af de falske myter er opstået. At politiske kampagner for at tilsværte socialismen har ført til cementering af en helt igennem løgnagtig fortælling om perioden. Den er altdominerende og nærmest enerådende i nutidens historieskrivning. Stort set ingen håbefuld historiker vover at gå op imod den.

hrustjov_lied

Furr’s bedst kendte bog er ‘Khrushchev Lied’ (‘Hrusjov løj!’)  med udgangspunkt i Hrusjovs ‘hemmelige tale’ i 1956, som dannede afsæt ikke bare for et opgør med Stalin, men også med socialismen i Sovjetunionen.

Talen var ikke spor ‘hemmelig’ – den blev voldsomt promoveret som et nyt udgangspunkt for den internationale kommunistiske bevægelse. I praksis eliminerede den marxistisk-leninistisk ideologi og politik som grundlag for dens kamp for revolution og socialisme.  De erstattedes med reformistiske ideer om ‘fredelig overgang til socialisme’ og ‘fredelig sameksistens’ mellem kapitalisme og socialisme.

“Hrustjov løj!”  er oversat til alle hovedsprog plus flere. Men den er samtidig bare én i en serie af veldokumenterede afhandlinger fra Furr’s side. De retter hårde slag mod årtiers vestlig antikommunistisk historieskrivning.

De er spændende. Det er krimier fra den reelle verdenshistorie. Hver af dem tager nye vinkler op – med titler som ‘Trotsky’s Amalgams’, ‘The Murder of Sergei Kirov’, ‘Blood Lies’ og ‘Yezhov vs. Stalin’. Med rasende energi og grundige noter gør de op med de cementerede borgerlige løgne om Stalin og Stalin-tiden.

Mange har forsøgt at imødegå hans omhyggelige og minutiøse forskning – uden at det er lykkedes. Man har forsøgt at miskreditere ham som videnskabsmand,  uden at slippe afsted med det. Til sidst har en stor del af de borgerlige medier simpelthen valgt at ignorere ham. Til gengæld vokser hans ry blandt alle, der seriøst undersøger og studerer en rigtig vigtig periode  i klassekampens historie.

Grover Furr har omfattende dokumenteret og imødegået Leon Trotskys kampagner mod Stalin, som bevidstløst er blevet viderebefordret af hans tilhængere frem til i dag. Han har  belyst Trotskys nøglerolle i den underjordiske opposition, som i  30’erne med tysk og japansk hjælp håbede at få væltet Stalin,  bremse opbygningen af socialismen og genindføre kapitalismen. Og ikke mindst har han bidraget til at optrævle Trotskys gigantiske spind af løgne.

De såkaldte Moskva-processer i 1936, 37 og 38 rettede sig ikke mod politisk opposition, men imod en række grupper, der havde dannet sig i det sovjettiske kommunistparti som efter at have tabt partikampen i slutningen af 20’erne i hemmelighed arbejdede videre på at stoppe gennemførelsen af den vedtagne plan for socialismens opbygning. De samarbejdede med Sovjetstatens fjender – ikke mindst Nazitykland. De brugte terror og vold – herunder mord på ledende partifolk. Et eksempel er Zinoviev-gruppens mord på Kirov i 1934, der gav anstød til afsløringen af den store underjordiske sammensvægelse.  De lagde også planer for at slå Stalin og andre af hans nærmeste medarbejdere ihjel.

I sin artikel YEZHOV VS. STALIN: THE CAUSES OF THE MASS REPRESSIONS OF 1937–1938 IN THE USSR sporer Grover Furr årsagerne til masserepressionerne i 1937–1938. Disse repressioner var – siger han, stik imod den officielle sovjetdogmatik – et resultat af anti-Stalin
sammensværgelser fra to gruppers side – oppositionen af Grigorij Zinovievs tilhængere, trotskister, højrefolk  (Bukharin, Rykov og deres støtter); og af militærfolk (Marskal Mikhail Tukhachevsky og andre); samt af højt rangerende partileder, formelt støtter af Stalin, som modsatte sig de demokratiske aspekter i ‘Stalin’-forfatningen fra 1936.

Se
Furr_Yehzov_Stalin

Stalin-syndromet har forhindret historikere og andre videnskabsfolk i at forstå, hvad der egentlig skete i disse dramatiske år for den unge sovjetstat. Grover Furr påviser,  at det er en forfalskning, når den autorisrede antikommunistiske historieskrivning endnu i dag påstår, at masseudrensningerne, der gennemførtes af det hemmelige politi NKVD under ledelse af Nikolaj Jeshov, foregik efter Stalins ordrer.

Ifølge dette ‘anti-Stalin-kodeks’, som Furr kalder det, var Stalin en diktator, som derfor kunne iværksatte alt hvad han ville, og han kunne også have stoppet hvad han ikke bifaldt. De påståede sammensværgelser mod Stalin var ikke reelle, men ‘opfundne’ (i en gal mands hjerne). Og bevismaterialet fra Moskva-processerne – herunder vidneudsagn og tilståelser – er også  rent ‘opspind’.

Det holder bare ikke. Furr stiller to spørgsmål: Om Stalin rent faktisk var ansvarlig for mordene på hundredtusinder af mennesker, som det hævdes – og hvis han IKKE var det hvordan kunne Jeshov og hans NKVD-folk i mere end et år slå så mange uskyldige ihjel?

Furr peger på en tilspidset klassekampssituation i Sovjetunionen, der i stod over for en voksende fascistisk trussel fra Tyskland og Japan, og som var rystet over Moskva-processernes afsløringer. Stalins magt var simpelthen ikke absolut og han led et større politisk nederlag i bestræbelser på at ændre og demokratisere partiets rolle i staten. Det skete i forbindelse med vedtagelsen af den ny forfatning i 1936.

Dele af det sovjetiske partiapparat kunne operere mere eller mindre ‘autonomt’. Lokale ledere kunne skabe og fastholde en magtbasis bl.a. i kraft af at de ikke var på valg – hvad Stalin ønskede.

Det gav muligheder for en person som Nikolaj Jeshov – en af de sammensvorne modstandere af partiets politik, som havde undgået afsløring – at udnytte sin position som  chef for NKVD i ca. halvandet år (1936-38) til at gennemføre masserepressalier, som i vidt omfang ramte uskyldige og tilfældigt udvalgte ofre. Yeshov, som blev arresteret, tilstod og blev skudt, udvidede NKVDs undertrykkelse til at ramme hundredtusinder af ofre.

‘Jeshoviana’en’ – som denne periode i Sovjets historie også kaldes – var ikke Stalins værk, men skete imod Stalins politik, iværksat af desperate kupmagere omkring NKVD-chefen. Furr’s grundige arbejde sætter tingene på plads.

Undertrykkelsen har givet anledning til at bruge udtrykket ‘Den store terror’ om 30’ernes Sovjet og fremstille det, som om der var tale om en massiv undertrykkelse af det russiske folk, der blev tyranniseret af en brutal enehersker.  Det er politisk tendentiøst og indholdsmæssigt forkert, understreger Furr. Sovjetbefolkningen blev ikke regeret i kraft af terror. Opbygningen af socialismen havde reel støtte fra masserne, det store flertal.

Furr konkluderer:

“Jeshovs masserepressalier var en fortsættelse af de konspirationer, som blev afdækket i de tre Moskva-processer og i forbindelse med Tukhachevsky-affæren (afsløringen af en kupplan i det øverste militære hieraki). Yeshov iværksatte sit eget NKVD-komplot – massemordene – efter at militærsammensværgelsen var afsløret og i hovedsagen tilintetgjort.

Et meget stort antal uskyldige personer var blevet myrdet. Fra 1939 og ind i krigsårene gennemgik Beria (som udnævntes til leder af NKVD efter Yeshov. da denne blev afsløret) og sovjetiske retsinstanser hundredtusinder af sager og løslod hundredtusinder, som bedømtes at være fængslet uden grund. Samtidig fortsatte de med at undersøge, afsløre og straffe folk, som reelt var involverede i anti-sovjettiske sammensværgelser”‘.

Udrensningerne – der altså i Jesjov-perioden kom til at ramme et stort antal uskyldige – ramte også skyldige, fjender af socialismen, som greb til terror imod regimet.

Da Hitlertyskland i juni 1941 overfaldt Sovjetunionen i det 20. århundredes mest brutale angrebs- og udslettelseskrig eksisterede reelt ingen 5. kolonne, som kunne sabotere og ødelægge forsvaret af landet. Den var optrevlet og tilintetgjort med Moskvaprocesserne og afsløringen af den militære sammensværgelse og Jeshovs repressionsbølge.

Den brede befolkning sluttede massivt op om Stalins politik for forsvaret af socialismen under Den store Fædrelandskrig, der knækkede halsen på Hitler og datidens fascisme i Europa.

Se meget mere på Grover Furr’s hjemmeside

Grover Furr’s Home Page

Se også video med Grover Furr’s oplæg ‘Trotskis løgne – hvad de er og hvad de betyder’ på det internationale seminar i Tübingen, Tyskland, i anledning af 100 året for Oktoberrevolutionen  (tysk tale)

Grover Furr

 

KPnet 24. oktober 2017