Macron sætter turbo på EUs plan: Unionsstat med egen angrebshær i 2020

Svaret på EU’s krise er hurtigt at skabe et centraliseret og forenet Europa med fælles interventionsstyrke, fælles militærbudget, fælles efterretningsvæsen, fælles finansminister, fælles asylmyndighed, fælles EU-grænsepoliti og fælles EU-budget. Alt på plads i 2020, sagde den franske præsident Emmanuel Macron i sin ’visionstale’ i Paris.

Nej til Macrons EU-reformFranske arbejdere demonstrerer mod EU’s og Macrons arbejdsmarkedsreform

Talen kom dagen efter at Macrons forhadte arbejdsmarkeds’reform’ trådte i kraft og helt konkret viste hvad det er for arbejdsgiver-rettigheder EU er garant for.
150.000 demonstrerede i Paris mod de nye regler, der gør det lettere at fyre arbejdere og skabe en ’fleksibel’ arbejdskraft. Mandag blokerede chauffører og vognmænd udfaldsvejene i flere større byer, og strejker og nye demonstrationer er planlagt. EU-integrationen vil blive mødt med modstand, både i Frankrig og i de øvrige EU-lande.

Macrons plan, der blev fremlagt umiddelbart efter det tyske valg matcher EU’s generelle plan, som den også blev fremlagt af EU Kommissionens formand Jean Claude Juncker for nylige.
Unionstale fra Jean Claude Juncker: Hurtig indførelse af fælles udenrigs-, arbejdsmarkeds-, finans- og økonomipolitik i EU
Men med ekstra turbo på og med de gamle stormagter Frankrig og Tyskland som garant for udviklingen. ’Demokratisk’ kaldte Macron denne EU-fremtid i sin tale – mens det klart fremgik, at Frankrig alene eller i partnerskab med Tyskland skal sætte kursen – de andre lande kan følge med.

Også på det parlamentariske plan skal nationalstaterne udraderes. Det er Macrons erklærede mål, at ved opstilling til EU parlamentsvalg i 2024 skal halvdelen af kandidaterne stå på føderale lister. Der skal også opbygges et særskilt parlament for Eurozonen, og bagved hele denne udviklingen ligger planen om glidende at fjerne beslutningsretten fra de nationale parlamenter på alle spørgsmål af betydning.

Macron forsøger at indfange progressive synspunkter i sin føderalisme. Der slås på problemer som skatteunddragelse, miljø/klima, løsning af flygtningeproblemer, ‘hjælp til Afrika’, og dele af venstrefløjen har da også for længst nappet maddingen og opbygger illusioner om ’internationale løsninger’ gennem EU og ‘demokratisering’ af EU’s opbygning. Men der vil ikke blive tale om løsninger for flertallet, kun diktater, og et demokratisk EU ligger helt udenfor dagsordenen.

Macron udnytter den højreorienterede EU-modstand til at fremme en stemning af EU-positivitet. At ville bevare sin nationalstat og indflydelse på eget samfund stemples som nationalistisk og reaktionært.
En stor del af den EU-modstand der samles i højrebevægelserne er reaktioner på EU’s asociale, udemokratiske og arbejderfjendske politik, mere end det er udtryk for højreekstreme synspunkter.
Ingen ny kurs for Tyskland eller EU – men forbundsdagsvalg med store konsekvenser
Men Macron stempler denne EU-modstand som direkte nazistisk med kommentaren:

”Vi troede at fortiden ikke ville vende tilbage…Vi troede vi havde lært lektien”.

I realiteten ligger Macron og Junckers mål for EU ganske tæt på de mål der lå bagved den tyske nazisme og de kapitalinteresser der skabte den. At skabe en dominerende europæisk stormagt med økonomisk og militær styrke, og bruge magten til at udvide sit ‘lebensraum’.

I Macrons ’vision’ kan diktaturstaten indføres ligeså stille og roligt, måske uden direkte at anvende vold mod befolkningen. Men voldsapparatet opbygges i baggrunden på EU-plan med både hær, et EU-efterretningsvæsen, og det kommende EU-politi ligger allerede i støbeskeen i Lissabon traktaten.

Lars Løkke holder lav profil og følger med

For at tækkes den udbredte EU-modstand i Danmark, der gennem gentagne folkeafstemninger har sagt nej til EU-politikernes unionsplaner mumler Lars Løkke, at det ikke er tiden til ”vidtløftige integrationsprojekter”. Men danske regeringer har aldrig gjort andet end at følge med i de vidtløftige planer, og har igen og igen forsøgt at presse og snyde befolkningen til at acceptere vejen mod en stadig tættere union.

EU i krise

Macrons og Junckers plan kommer på et tidspunkt, hvor EU er i dyb krise. Briterne er på vej ud, euro’en har skabt enorm fattigdom i en række lande, det indre marked presser arbejdernes forhold i bund. Det er eliten, ikke den brede befolkning i medlemslandene der vil lade EU-flaget gå til tops under afsyngningen af EU-hymnen, når de olympiske lege åbner 2024 i Paris.

Svaret på de fremskyndede unionsplaner for en ny militær og økonomisk supermagt kan kun være hurtigts muligt at få Danmark meldt ud af EU, der kun bevæger sig i én retning – Junckers og Macrons.

Se også

Reportage med billeder – modstand mod Macrons ‘reformer’
21 septembre: la contestation de la politique de Macron s’élargit
PCOF 21. september 2017

 

 

KPnet 27. september 2017