VLAKs skatteudspil er maskerede topskattelettelser – Af Henrik Herløv Lund

VLAK-regeringen måtte opgive sin plan om at gennemføre direkte topskattelettelser. Den har nu lagt en række skatteudspil frem. Økonomen Henrik Herløv Lund har analyseret udspillene og konstaterer, at de gør Danmark skævere, uligheden større og er maskerede topskattelettelser. Konklusionen lyder sådan

arbejdsgivere_agitprop_skilte

1.
Regeringens udspil vedr. person-, pensions– og bilskat: ”Jobreform fase II” består af maskerede topskattelettelser.

Selvom finansministeren har forsøgt at tilsløre fordelingsprofilen, så tilgodeser udspillets personskattelettelser både i kroner og i procent af den disponible indkomst først og fremmest de højere indkomster, tilsvarende gælder regeringens forslag til øgede fradrag for pensionsopsparing– dem får de mest velstående igen langt størst gevinst af.

Og som prikken over i ́et nedsættes registreringsafgiften for de dyreste biler, som kun de højestlønnede har råd til at købe.

Almindelige  lønarbejdere spises af med pebernødder og de fattigste udenfor arbejdsmarkedet får overhovedet intet.

2.

VLAK–regeringen har også fremsat et forslag til aktieskatte- og erhvervspolitisk udspil: “Sammen om virksomhederne”.

I forvejen gav regeringens personskatteforslag både absolut og relativt langt den største skattelettelse til de rigeste. Med nedsættelse af topskatten på aktieindkomst og indførelse af en såkaldt ”aktiesparekonto” giver aktieskatte- og erhvervsudspillet endnu flere skattelettelser til de rigeste.

Der er således tale om endnu et skatteudspil, hvor VLAK– regeringen ”med åbne øjne øger uligheden” og hvor den borgerlige regering på velfærdens og befolkningsflertallets bekostning uddeler en gaveregn til sit eget vælgermæssige bagland blandt virksomhedsejere, ledere og højere funktionærer.

3.

Også finansieringen af VLAK -regeringens skatteudspil, der er offentliggjort selvstændig i forbindelse med finanslovsforslaget for 2018, byder på store problemer.

For det første er der store, sorte huller i regeringens finansiering af sine 25 milliarder skattelettelser.

Regeringen kan IKKE regne med de 8 mia. kr. i dynamiske effekter fra skattelettelserne. Og VLAK kan heller IKKE regnemed de 9¼ mia. kr, som man vil ”låne fra fremtiden” gennem at trække på råderummet efter 2020. Og også det meste af de 8 ¾ mia., som skal komme fra besparelser på overførselsindkomster og fra pensionsaftalen med DF er særdeles tvivlsomme.

For det andet vil den fordelingspolitiske skævhed og uligheden af skattelettelserne blive endnu større, hvis regeringens finansieringsplaner gennemføres på bekostning af velfærd og modtagere af overførselsindkomster.

Se hele Henrik Herløb Lunds analyse i pdf her

Se også

Stop overklassepolitikken: Skrot fattigdomsreformerne!
KPnet 31. august 2017

 


 

KPnet 11. september 2017