Ministerium sejler: Liberaliseret fiskeri og kvotekonger uden kontrol

Langt om længe har Rigsrevisionen kunnet aflevere deres rapport om forholdene i Fiskeriministeriet omkring administrationen af fiskekvoterne. Undersøgelsen har afdækket en række ulovligheder og en total mangel på kontrol fra 9 skiftende ministre fra både V- og S-regeringer siden liberaliseringen af fiskekvoterne.

thorupstrandMindre fiskekuttere – et sjældent syn efter monopoliseringen af fiskeriet

Blandt afsløringerne er en ekstrem koncentration og monopolisering indenfor fiskeriet, dokumentfalsk, brug af stråmænd i kvotehandler og embedsmænd der lod det hele ske. Men hvor var de ansvarlige ministre, og hvad var det der boostede denne udvikling?

Ministeren for området Esben Lunde Larsen (V) blev i sidste uge fjernet som minister af Lars Løkke pga den storm der tydeligvis var på vej. Således bekvemt sat udenfor ansvar, mens landbrugs- og fødevareområdet stadigt må trækkes med ham.

Liberalisering af fiskekvoterne startede i 2001

Fiskekvoterne blev liberaliseret og gjort til en vare, da VK-regeringen med støtte fra DF besluttede at oprette systemet for fiskekvoter Ny Regulering. En liberalisering helt i EU’s privatiseringsånd, og metoden er siden blevet mønster for andre EU-lande og lande i Afrika når man vil ‘løse’ problemet overfiskning.

Man var helt på det rene med at systemet ville føre til monopolisering og aflivning af store dele af erhvervet. Daværende fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) fremhævede at kvoterne ville give ‘bedre lønsomhed for fiskeriet, så fiskerne atter kunne ranke ryggen’.

De kapitalstærke kutter-ejere kunne købe op, mens de mindre fiskere måtte lukke ned og hugge bådene op. Kystfiskeriet og de små fiskerisamfund blev brutalt aflivet.

Forhandlingerne startede under Anders Fogh Rasmussen i 2001. Formanden for Danmarks Fiskeriforening, Bent Rulle udtalte dengang til Jyllands-Posten:

Vi skal ikke have kvoter her i landet, hvor ejendomsretten til fisken bliver privatiseret. Jeg forstår ikke, hvis det danske samfund ønsker at forære den slags ressourcer til fiskere eller andre”.

Foreningen endte dog med at sige god for privatiseringen efter indsættelsen af en ny formand, mens grupper af mindre fiskere forlod foreningen.

Nogle fiskere var pludselig millionærer og der var basis for store banklån med sikkerhed i de milliondyre kvoter. De ‘forudseende’ og kapitalstærke havde i årene forud for liberaliseringen også opkøbt kuttere for at kunne sætte sig på de kommende kvoter.

Fiskekvoterne blev fra starten givet gratis til de eksisterende ejere af fiskefartøjer ud fra mængden af deres fangst i perioden 2003-2005.

På 10 år lukkede 49 fiskerihavne og 56 havne stod med halvt så mange kuttere eller færre. Mange havnebyer mistede liv og arbejdspladser, mens de få kapitalstærke kutter-ejere overtog fiskerettighederne og blev til kvotekonger.

Den tilsigtede virkning skete nærmest hurtigere end bagmændene havde forventet.

– Den udvikling, som landbruget er gennemgået på 50 år har taget seks til syv år i fiskeriet, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforeningen. Småfiskerne med mindre fartøjer er en uddøende race. (DR 2015)

Kvoterne koncentreres og bådene lægger til i ganske få store havne som Skagen, Hirtshals og Thyborøn.

Reglerne siger, at der skulle være grænser for monopoliseringen, men dette er en af de ting der er blevet omgået i praksis. Der er blevet brugt stråmænd og falske underskrifter – og i Fiskeriministeriet har man hele vejen i gennem holdt øjnene helt lukket og undladt enhver kontrol. Det er bl.a. disse forhold som rapporten fra Rigsrevisionen afslører.

Det monopoliserede storfiskeri tømmer desuden havene på ødelæggende vis med metoder som trawl. Fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri kom som modsvar tidligere i år dette forslag til særlige kvoter for skånsomt kystfiskeri.

De skriver bl.a.:

“I dag fanges 90% af den danske fiskekvote af 119 fartøjer ud af en samlet flåde på 600. Dette er en konsekvens af en ureguleret liberalisering. Uden et politisk indgreb vil koncentrationen af kvoter fortsætte, og den totale afvikling af det naturskånsomme og kystnære fiskeri vil inden længe være en realitet.

Forslaget fra foreningen går ud på, at kystfiskerne får deres egne fiskekvoter uden om det eksisterende kvotesystem, samt undgår at kystfiskerkvoterne købes op af store rederier og samles på store fartøjer”.

Liberaliseringen af kvoterne vil uundgåeligt føre til kapitalkoncentration og monopol, slagtning af de små kuttere og fiskersamfund. Den rene lovløshed og korruption er derudover blevet dagligdagen i Fiskeriministeriet. De regler der angiveligt skulle holde en smule styr på tempoet i udviklingen har aldrig været håndhævet. Formentlig har det aldrig været tanken fra de skiftende regeringers side. Ingen minister har blandet sig, og ansvaret lægges nu over på embedsmændene, hvor foreløbig 2 er forflyttet til andet arbejde, ikke fyret, mens den nuværende (u)ansvarlige minister Lunde Larsen er blevet trukket i sikkerhed for kritik.

Kvotekonger og Lars Løkkes Fond

Kvotekongerne kender deres venner og er bl.a. store bidragydere til Løkkefonden, og mens Foreningen for skånsomt kystfiskeri forgæves har forsøgt at få møder med Lars Løkke Rasmussen om fiskeriets fremtid er dette dagligdag for kvotekonger.

Her ses Lars Løkke til torskegilde med ‘kvotekonge’ John-Anker Hametner

“Det var samtidig en god lejlighed til at få en god snak om fiskeriets fremtidsmuligheder”, skrev Lars Løkke på Facebook efter torskegilde i Thyborøn i 2016. (Ekstra Bladet).

Rigsrevisionens rapport fører nu til politianmeldelser og fordeling af ansvar. Tidligere minister Lars Lunde kan fortsætte sit tvivlsomme virke i Landbrugs- og Fødevareministeriet, mens den ny fiskeriminister Karen Ellemann skal ‘rydde op’.

En reel oprydning vil som minimum kræve en fyring af rækken af ansvarlige regeringer fra VK til SSFR.

KPnet 16. august 2017