CIPOML: Afvis imperialistisk intervention i Venezuela! Den reaktionære vold må fordømmes!

Udtalelse fra Koordinationskomiteen for Den internationale konference af marxstisk-leninistiske partier og organisationer (CIPOML) samt fra mødet af marxistisk-leninistiske partier i Latinamerika

hands_off_venezuela

De begivenheder, der nu udspiller sig i Venezuela, vidner om den amerikanske imperialismes og de imperialistiske EU-landes indblanding og intervention fra OAS’ (1) og de reaktionære latinamerikanske regeringers side. De vidner om oligarkiets og reaktionens brug af reaktionære vold, som forsøger at genetablere deres privilegier og gøre en ende på de sociale fremskridt, som blev opnået i den første fase af, hvad man almindeligvis betegner som den ‘bolivariske revolution’.

Den amerikanske imperialisme vil ikke affinde sig med de tiltag, hvormed den venezuelanske regering vil udnytte den genvundne kontrol med råolien, og tåler heller ikke kinesisk indblanding i den venezuelanske økonomi. Derfor forstærker den sine anstrengelser på at genvinde og udbygge sine positioner med hensyn til udnyttelsen af råolien og andre naturtilgange og på det venezuelanske marked.

Den sociale og politiske konfrontation finder sted på gaden og inddrager millioner af mennesker fra arbejderklassen og unge fra alle sociale klasser og lag samt væbnede styrker og politi, og omfatter i kraft af den borgerlige oppositions formidling også elementer fra pjalteproletariatet, der optræder som lejesoldater.

Nicolas Maduros regering viser sig at være ude af stand til at reagere på venezuelanernes mest påtrængende behov og fjerne grundlaget for, hvad den selv betegner som en ‘indefra kommende udvikling’. Dens ineffektive forvaltning og dens kompromissøgende position over for virksomhedsejere og fabriksherrer har ført til mangel på levnedsmidler, medikamenter og hygiejne-artikler. Den har accepteret de kriminelle banders fremvækst, som er en alvorlig trussel mod sikkerheden, den lod udlandsgælden vokse massivt og har åbnet landet for de kinesiske og russiske imperialister. Den er i vidt omfang indviklet i korruption i de højeste kredse.

Venezuela er fanget i en økonomisk krise, der dagligt forstærkes. Den resulterer i massiv arbejdsløshed og fordyrelse af fødevarer og har frembragt en inflation på over 700 pct. med gentagne devalueringer som følge. Disse forhold udnyttes af reaktionen og imperialismen til ideologisk og politisk manipulation af rigtig mange mennesker, som stiller sig i opposition til den bolivariske bevægelse og forlanger Maduros afgang og fremrykning af nyvalg.

Disse dagligt skærpede voldelige sammenstød uddyber den politiske krise og truer med at den falder ud til fordel for imperialismen, oligarkiet og reaktionen.

Vi har tidligere understreget, at Venezuela ikke er slået ind på den sociale revolutions vej, at man ikke opbygger et socialistisk samfund, og at den politik, der udfoldes, ikke bevæger sig ud over de demokratiske forandringers niveau. Disse udsagn er stadig gyldige.

Se
CIPOML: Den internationale situation og de proletariske revolutionæres opgaver
Resolution november 2014

De venezuelanske arbejdere længes efter en sådan forandring, efter socialismens fordele, som de imidlertid ikke har set med den ‘bolivariske revolution’ eller ‘det 21. århundredes socialisme’, hvad der får dem til at miste håbet og kan drive dem i armene på højrekræfterne.

De fremskredne arbejdere, de konsekvente venstrekræfter, demokraterne og de revolutionære, de venezuelanske marxister-leninister står i kamp for et alternativ til gunst for arbejdernes og folkets nutid og fremtid. De står over for store vanskeligheder, som gør den revolutionære proces ualmindelig kompliceret. Men de har ret. Og hurtigere end man tror, vil de lede kampen for revolutionen og socialismen, og der er ingen tvivl om, at de vil sejre.

Begivenhederne i Venezuela  gør det endnu engang klart, at populismen og reformismen på ingen måde er et svar på massernes stræben efter forandring. De beviser, at ‘den bolivariske revolution’ og ‘det 21. århundredes socialisme’ ikke har kunnet sønderrive den kapitalistiske udbytnings og det imperialistiske herredømmes lænker, hverken i Venezuela eller i verden som helhed.

I dag og ved andre historiske tilfælde bekræftes det, at de er udtryk for den ene eller anden fraktion af den herskende klasse, som objektivt forvandler sig til støtter for det kapitalistiske system.

Vi marxister-leninister bekræfter vores overbevisning om, at kun arbejderklassens, proletariatets, sociale revolution, at kun socialismen er redskabet til at opnå social retfærdighed, frihed og demokrati for folket. At kun arbejderne kan befri sig selv og derved kan udvirke hele menneskehedens frigørelse.

Koordinationskomiteen for Den internationale konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer og de latinamerikanske marxistisk-leninistiske parties møde afviser USAs og EUs imperialistiske intervention (indbefattet truslen om økonomiske sanktioner) og de reaktionære latinamerikanske regeringers medskyld. De fordømmer oligarkiet og højrekræfternes reaktionære vold. De bekræfter, at Venezuelas må løses af venezuelanerne, af arbejderne og folket.

Vi  udtaler vores støtte til og solidaritet med arbejderklassen og folket, med demokraterne, antifascisterne, venstrekræfterne, de konsekvente revolutionære og de organiserede proletariske revolutionære i Venezuelas Kommunistiske Marxistisk-Leninistiske Parti (PCMLV). Vores solidaritet omfatter også folkefrontens organisationer og enhedsprocessen mellem de sociale og politiske venstrekræfter, som er forenet i den revolutionære og antiimperialistiske folkefront – Unión Popular Revolucionaria Antiimperialista (UPRA)

Koordinationskomiteen for Den internationale konference af marxstisk-leninistiske partier og organisationer

Mødet af marxistisk-leninistiske partier i Latinamerika

Quito, Ecuador, Juli 2017

Note: 1) OAS = Organisationen af Amerikanske Stater, som omfatter alle amerikanske lande. Medlemsstaterne fastlægger politik og vigtige mål på deres generalforsamling, hvor kontinentets udenrigsministre træffes en gang om året.

Se også

Efter Chavez’ død: Hvorhen Latinamerika?
KPnet 6. marts 2013

Hugo Chavez og ’Det 21. århundredes socialisme’
KPnet 2. februar 2007

 

 

KPnet 5. august 2017