Hvad ligger bag palæstinensernes harme i Øst Jerusalem og ved al-Aqsa moskeen? Af Henning Paaske Jensen

I medierne fremstilles de dødelige uroligheder med udgangspunkt i Øst-Jerusalem og ved al-Aqsa mosskeen som en i hovedsiden uoverskuelig religiøs konflikt, hvor religiøse fanatikere ikke kan forliges- gemt er israels fortsatte nationale undertrykkelse af palæstinenserne.

Gemt og glemt er et undertrykt og besat folks legitime ret til modstand mod den besættelse og kolonisering som fortsætter dag for dag med besættelses soldater og illegale bosættere.

Ingen fokus på at Israel igennem 50 år illegalt har besat Vestbredden og taget mere og mere kontrol over Øst-Jerusalem og koloniseret mere og mere uden at verdenssamfundet har skredet ind.

Siden april har regeringen annonceret planer om bygning af 15.000 nye israelske bebyggelser i Øst-Jerusalem på bekostning af den palæstinensiske befolkning. Mange af palæstinensernes huse rives ned af ”sikkerhedsgrunde”, samtidig sker der en voldsom udbygning af illegale bosættelser på Vestbredden.

Alt dette sker uden konsekvenser, på trods af verdenssamfundet anerkender Øst-Jerusalem som palæstinensisk.

For palæstinensere, religiøse og ikke religiøse er al-Aqsa moskeen i det besatte Øst-Jerusalem en form for et fyrtårn, der forener dem om deres deres nationale rettigheder som Israel træder mere og mere under fode.
Israels massive kolonisering i Jerusalem og Vestbredden peger på at Israel forfølger planen om et Storisrael. Det Storisrael hvor flere og flere zionister taler om bygning af et jødisk tempel, netop der hvor al-Aqsa moskeen ligger, symbolet for palæstinensere og for muslimer i hele den arabiske verden.

For apartheid-Israel indgår en stadig mere ydmygende israelsk kontrol og illegale bosætteres adgang til stedet som en del af og et led i Israels udvidede kolonisering og undertrykkelse af palæstinenserne.

Kontrol over Tempelbjerget og al-Aqsa Moskeen skal vise, at palæstinensere ingen rettigheder har og er 2. klasses borgere i deres eget land.
Palæstinenserne ved alt for godt hvilken betydning Tempelbjerget har for deres nationale rettigheder.
Derfor var det heller ingen tilfældighed at da Ariel Sharon provokatorisk i 2000 besteg tempelbjerget i Øst-Jerusalem, udløste det den 2. intifada.

Det palæstinensiske folks harme og oprør over Israels opsætning af metaldetektorer og nu erstattet af avanceret overvågning indgår i Israels besættelse og kontrol og vækker fortsat massiv palæstinensisk harme og modstand.

En modstand der imødegås med israelsk fascistisk angreb på bedende palæstinensere,  der protesterer som led i en civil ulydighedsaktion imod Israels kontrol og begrænsninger.
Det palæstinensiske folks utrættelige  kamp for deres legitime nationale rettigheder vil fortsætte så længe der er apartheid og besættelse.
Det hele foregår også i en situation, hvor Trump forud for sin indsættelse lovede sin ven Netanyahu, at USA ville flytte sin ambassade til Jerusalem, som apartheid Israel kalder sin ”udelte hovedstad”. Endnu en handling, som hvis den gennemføres vil sætte ild til krudttønden i Jerusalem og brede sig til alle de besatte områder og blandt den arabiske befolkning i Mellemøsten.
Hvor længe vil verdenssamfundet blot se på og ikke påføre Israel sanktioner for dets 50-årige illegale besættelse?
På trods af zionistisk forsøg på medie kontrol især i USA og Europa tager befolkningerne i verden i højere og højere grad afstand fra Israels skruppelløse fremfærd og udvidede besættelse, støtter boykot af Israel og mange henviser til Nelsons Mandelas berømte ord:
”We know too well our freedom is incomplete without the freedom of the Palestinans”