Magtdemonstration mod Det Muslimske Broderskab, Qatar og Tyrkiet

den persiske golf

Af Revolusjon, Norge.

Bare to uger efter at præsident Donald Trump talte til Golfstaternes ledere i Riyadh og hyllede «the magnificent Kingdom of Saudi Arabia», gik værtskabet løs på sin gamle rival Qatar – og dermed Det Muslimske Broderskab.

En nærmest total blokade er et forvarsel om kup og måske krig. Rivaliseringen på den arabiske halvø er ikke af ny dato, men den har aldrig været så alvorlig som nu.

Saudi-Arabien og Qatar indgik i 2014 en aftale om forbrødring og deling af interessesfærer. Saudierne mener åbenbart at Qatar har forspist sig og må sættes på plads.

Blokade og krigstrusler

I Riyadh gjorde Trump det tydeligt at Saudi-Arabien og Emiraterne er amerikanernes yndlinge. Saudi-Arabien tog ham på ordet. Sammen med Bahrain, Egypten og De forenede arabiske Emiraterne (UAE) brød de mandag 5. juni alle diplomatiske bånd med Qatar. Havnetrafik og luftrum er lukket for transport til og fra Qatar, og forbindelsen til den indflydelsesrige Tv-kanal al-Jazeera, som sender fra Doha, er blokeret. Flyselskabet Qatar Airways tvinges til at omdirigere alle sine fly over iransk og tyrkisk luftrum. Qatar er også lukket ude fra den saudi-styrede alliance som terrorbomber civilbefolkningen og den shia-dominerede Houthi-milits i Yemen.

Dermed er det fuld krise indenfor den pro-amerikanske alliance på den arabiske halvø. For Qatar er situationen ekstremt alvorlig. Halvdelen af landets madforsyninger kommer (den eneste mulige) via landevejen fra Saudi-Arabien. Det som i praksis er en økonomisk blokade kan blive fulgt op af enten statskup mod emir Tamim Bin Hamad al-Thani, eller militær invasion.

«Genkøbsaftale» USA–Saudi-Arabien

Saudi-Arabien føler sig ekstra begunstiget og i en stærk position efter at have indgået våbenkontrakter med Washington for svimlende 109,7 milliarder dollars. Saudi-Arabien har desuden givet løfter om investeringer i USA i størrelsesordenen 40 milliarder dollar. Landet har fra allerede et kraftigt greb om betydelige dele af amerikansk økonomi og kan i realiteten afgøre dollarens fremtidsudsigter.

Den formelle begrundelse for at støde Qatar ud i kulden er latterlig nok at landet støtter «terrorisme». Det er som om Cosa Nostra skulle anklage Camorraen i Napoli for at drive mafiavirksomhed. Flere indflydelsesrige stammer i Saudi-Arabien har knyttet bånd til emir al-Thani. Skriftlærde wahabister i Saudi-Arabien har kvitteret med at erklære at de nuværende herskere i Doha ikke længere er at betragte som del af Abdel Wahab-klanen, og derved frataget dem deres religiøse legitimitet.

Gas, olie og terrorstøtte

Al-Thani fortsætter med at støtte palæstinensiske Hamas i Gaza og holder en åben dialog i gang med Iran, Saudi-Arabiens regionale hovedmodstander. Qatar og Iran deler verdens største gasfelt, South Pars, mellem sig. Qatar er ifølge Germany Trade & Invest verdens største eksportør af flydende naturgas. LNG-gassen herfra er en direkte konkurrent til saudiernes uudtømmelige oliefelt. Qatars iver efter at støtte «oprørerne» i Syrien mod regimet til Bashar al-Assad har sammenhæng med landets ønske om en gasrørledning gennem netop Syrien. Her har de stødt på modstand fra Rusland og Gazprom, som ser sin monopolstilling som gasleverandør til Europa truet. Dette er en blandt flere grunde til at Moskva støtter regimet i Damaskus. I takt med at den syriske hæren har drevet Al-Nusra fronten og Daesh (IS) på retræte, har Qatar justeret kursen i forhold til Rusland – blandt andet gennem store investeringer i det statslige russiske olieselskab Rosneft Oil. Tankegangen ser ud til at være: If you can’t beat them, join them.

Både Saudi-Arabien og Qatar bekender sig til wahhabismen, det religiøse fundamentet for salafistene i Daesh og al-Qaida med aflæggere som Al-Nusra fronten (omdøbt til Tahrir al-Sham efter en intern splittelse). Begge stater har været direkte og indirekte hovedsponsorer for disse terroristgrupper som har været brugt til at dele indflydelsessfærer mellem Riyadh og Doha. Syrien er det mest aktuelle og blodigste eksemplet. Begge land er også nøglestater for den amerikanske imperialismens Mellemøsten-strategi.

Regionale knudepunkter for USAs krigsmaskine

Det militær-industrielle kompleks og Washington har altid holdt tætte bånd til kongehuset Saud. Lockheed Martin, Boeing og Raytheon profiterer stort på våbenaftalerne. Den femte amerikanske flåde er baseret i Bahrain, en klientstat for Riyadh. Den største amerikanske flybase i regionen befinder sig imidlertid i Qatar. Her ligger også USAs centralkommando sammen med ca. 10.000 amerikanske soldater.

Umiddelbart vil lukkede kommunikation- og transportlinjer skabe problemer for amerikanernes militære logistik. USA er næppe udelt begejstret for at Saudi-Arabien har dristet sig til et fremstød for at gøre op med den egenrådige lillebror en gang for alle.

Washington vil kræve en hurtig «løsning» på konflikten. En sådan løsning vil betyde at Qatar bankes på plads. Militært har landet lidt at stille op med mod sin store nabo i vest, til trods for enorme finansielle muskler.

Broderskab og brodermord

Sagen er Qatar støtter «forkerte» terrorister, nemlig rundt om og i Al-Qaeda samt Det muslimske Broderskab. Qatar har i årtier været et slags ideologisk hovedkvarter og tilflugtssted for Det Muslimske Broderskab og deres medlemmer. Med Morsi-regimet i Egypten styrkede Qatar og Broderskabet sin regionale position betragtelig, med aflæggere fra Tyrkiet til Tunesien.

Dette tog bræt slut da Saudi-Arabien sponserede militærkuppet mod Morsi og Broderskabet og genindsatte generalerne som magthavere i Kairo. Det var et kup med folkelig forankring efter skuffelsen over Morsi-regimet som kom til magten på ryggen af det arabiske forår på Tahrir-pladsen.

Dermed satte Riyadh også Doha på plads. Qatar har tætte forbindelser med både Hamas og det tyrkiske regime, begge tæt involveret med Broderskabet.

Er Tyrkiet den egentlige målskive?

Tyrkiet forholdt sig i starten stille om golfstaternes straffeaktion mod Qatar, et land som har investeret kraftig både økonomisk og politisk i Erdoğans regime og som Tyrkiet indgik en militær samarbejdsaftale med i 2016. Nu er Tyrkiet gået ud med varmt forsvar for Qatar, Ankara vil forstærke sin militære tilstedeværelse i landet og lover at sikre forsyninger til sine muslimske brødre. Den tyrkiske nationalforsamling har godkendt at sende hele tre tusind tyrkiske soldater til Qatar, oven i de 600 som allerede er stationeret i landet.

Et blandt flere ubesvarede spørgsmål er om det saudi-arabiske fremstød sker i forståelse med USA. Mens Riyadh har egeninteresse af at tøjle Doha, har USA interesse af at øge presset på den langt fra medgørlige Recep Tayyip Erdoğan i Ankara. Det kan indikere at USA er i færd med at vende ryggen til Nusrafronten og deres salafistiske omland, det vil sige netop de grupper som har haft Tyrkiet og Qatar i ryggen. USA lader i stedet til at satse på kurderne i YPG, som sammen med den syriske hæren er i færd med at sætte nådestødet ind mod Daesh-terroristenes «hovedstad» Raqqa.

Dramatiske konsekvenser

Iran ser sig på kort sigt tjent med splittelsen blandt golfstaterne. Men et Qatar som tvinges til at underkaste sig Riyadh vil byde på nye og store farer og trusler for Teheran. Sandsynligheden er stor for at skuddramaet og selvmordsaktionen i den iranske nationalforsamling har sammenhæng med hændelserne på den modsatte side af Den Persiske Bugt. Det mener blandt andet det marxist-leninistiske Arbejdets parti i Iran, som kobler terrorangrepet i Teheran direkte til Trumps besøg i Saudi-Arabien.

Det som nu sker i Golfen kan få uoverskuelige konsekvenser for hele Mellemøsten, ikke mindst for terrorsponsorenes lejesvende som opererer i Syrien. Israel, De Forenede Arabiske Emirater og kræfter i Trump-administrationen har trukket i trådene bag det som nu udspiller sig. Men de kan ha forregnet sig hvad konsekvensener angår. Det ligger op til bratte linjeskift og skiftende alliancer som kan forpurre imperialisternes strategiske mål i regionen.

Artiklen er oversat fra Revolusjon.no.

Læs også Qatar og USA: Aftalt spil eller modsatte interesser