Folkebevægelsen mod EU: Nej til EU’s militær union – Af Lave K. Broch

Folkebevægelsen mod EU var  inviteret til at holde en tale om EU s militarisering på demonstrationen ved NATO-topmødet den 24. maj 2017 i København. Dette er  Lave K. Brochs tale ved Forsvarsministeriet.

Kære alle,

Tak for invitationen til at tale her i dag.

I en tid med ufred er det vigtigere end nogensinde at der aktivt gøres en indsats for en mere fredelig verden.

Folkebevægelsen mod EU vender sig imod  EU’s militarisering.

  • EU støtter våbenindustrien.
  • EU er i gang med at opbygge en egen militær struktur
  • Og EU fører en udenrigspolitik, der er til skade for freden.

EU har bl.a. oprettet et såkaldt forsvarsagentur i Bruxelles.

Forsvarsagenturet arbejder målrettet for en styrkelse af den europæiske våbenindustri.

En våbenindustri, der igennem mange år har eksporteret våben til lande der vedvarende krænker menneskerettighederne.

Jeg mødte for et par år siden en repræsentant fra Amnesty International, der kunne fortælle om at der var fundet ammunition fra EU i Gaza efter Israels store angreb på området.

Men også andre lande – der bruger våben mod civile – har gennem årene købt våben i EU.

F.eks. købte Irak under Saddam Hussein våben i EU.

Og nu vil EU også lave en forsvarsforskningsfond, der skal forske i udviklingen af nye våbentyper. Og den danske regering vil at Danmark skal støtte denne fond økonomisk.

Det mener vi er i strid med vores forsvarsforbehold.

Danske skatteydere skal ikke betale til udviklingen af våben i EU.

Hvis regeringen og EU-tilhængerne vil have Danmark med i EU’s forsvarspolitik, så bør de afholde en folkeafstemning.

EU er også i fuld gang med at opbygge en militær union.

Dette støttes ikke mindst af den franske og tyske regering, og efter at briterne træder ud af EU vil det blive nemmere for Frankrig og Tyskland at styrke EU’s militære side.

EU har allerede taget de første skridt i forhold til etableringen af et militært hovedkvarter også kaldet et kommandocenter.

I EU’s Lissabon-traktat står der at medlemslandene forpligter sig til vedvarende at forbedre deres miltære kapacitet.

Det er jo bindegalt.

Hvordan kan man binde landene til at opruste eller forbedre deres militære udrustning?

Hvad hvis medlemslandene en dag i fremtiden vil nedruste?

EU-traktaten er i øvrigt på over 300 sider og ingen steder i traktaten står der:

  • at EU-landene kun må lave militære aktioner uden for unionen, hvis der er et FN-mandat og
  • intet sted i traktaten står der at EU vender sig imod masseødelæggelsesvåben. Heriblandt atomvåben.

Nej – EU er ikke ligefrem fredens projekt.

Det gælder også når man ser på EU’s udenrigspolitik og ikke mindst EU’s terrorliste.

EU deler verden op i venner og fjender.

Men når man ser på verdens konflikter vil man hurtigt finde ud af at konflikterne er mere komplicerede.

Det er derfor Norge har valgt at takke nej til EU’s terrorliste.

I Norge vil der aldrig have været en sag om Roy-tv. For PKK er ikke på nogen terrorliste.

Nordmændene arbejder i stedet for at bringe stridende parter sammen til fredsforhandlinger.

Det lykkedes f.eks. i Colombia.

Over 200.000 colombianere havde mistet livet i den colombianske borgerkrig, og op mod 7 millioner colombianere lever som flygtninge i deres eget land.

Norge og Cuba støttede aktivt en fredsproces i Colombia og det lykkedes at få oprørsgruppen FARC og Colombias regering til at forhandle sig frem til en fredsaftale.

Men hvor var EU?

EU havde selvfølgelig terrorstemplet FARC og det var først da fredsaftalen var forhandlet på plads, at EU ophævede terrorstemplingen.

Colombia er ikke det eneste sted hvor EU har valgt side. Det sker stort set over alt.

I Sri Lanka-konflikten var EU’s terrorstempling af De Tamilske Tigre i 2006 ødelæggende for den igangværende fredsproces.

Også der spillede Norge en central rolle, og alle de fem nordiske lande deltog i en fredsmission i Sri Lanka.

Efter EU’s terrorstempling af De Tamilske Tigre startede kamphandlingerne i Sri Lanka.

De nordiske EU-lande – Danmark, Finland og Sverige – var på grund af EU’s terrorstempling nødt til at trække deres observatører ud af Sri Lanka.

Norge og Island – der ikke er med i EU – prøvede at styrke deres bidrag til fredsmissionen, men det hjalp desværre ikke, for Sri Lankas regering iværksatte en stor offensiv, der kostede titusinder af mennesker livet.

Norge var rasende på EU for terrorstemplingen, og den svenske leder af fredsmissionen, følte sig groft svigtet.

I Folkebevægelsen er vi derfor modstandere af EU’s terrorliste.

Vi ser hellere at Danmark bakker op om fredsforhandlinger i verden på linje med Norge.

Vi vender os også imod militariseringen af EU. Det er ikke det som verden har brug for.

Ja til fred og Danmarks forsvarsforbehold i EU.

Nej til EU’s militarisering
Original på Ud af EU Blog

I en tid med ufred er det vigtigere end nogensinde at der aktivt gøres en indsats for en mere fredelig verden

Se også af Lave K. Broch
Tillykke med 25-året for nejet til Maastricht-traktaten!

http://broch.dk/

KPnet 3. juni 2017


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater