Tyrkiets Arbejderparti EMEP: Folkeafstemningen er manipuleret og ugyldig! Kampen for et demokratisk Tyrkiet vil rejse sig overalt!

Folkeafstemningen, som den tyrkiske præsident Erdogan har brugt til at styrke sit en-mands herredømme og forstærke undertrykkelsen af den demokratiske opposition bør annulleres og erklæres ugyldig, siger Tyrkiets Arbejderparti EMEP i denne udtalelse. Modstanden mod Erdogan-regimet har igen manifesteret sig efter det  manipulerede afstemningsresultat og kampen for et demokratisk Tyrkiet vil fortsætte overalt.

TyrkietDen historiske folkeafstemning om landets styreform blev præget af indblanding fra ‘et øverste valg-råd YSK,  der vendte op og ned på resultatet. Denne skandale førte sammen med polariseringen og den tiltagende reaktion til et modsvar fra befolkningen. Folk fastholder og forsvarer deres stemme og Nej’et til ’en-mandsvældet’.

Folkeafstemningen er ugyldig og bør annulleres. Vi må fastholde kravet om arbejde, fred og demokrati imod dem,  der splitter befolkningen med trusler fra  præsidentsystemet.

Det faktum, at stemmefordelingen mellem Ja og Nej ved folkeafstemningen balancerede på en knivsæg – selv under ulige og uretfærdige betingelser og i en situation med undtagelsestilstand (OHAL) og undertrykkelse – førte til indblanding og falskneri.

Indblandingen skete gennem den øverste valgledelse (YSK), der bør være neutralt, men som optrådte som et regeringsorgan.

YSKs beslutning om at godkende ikke-autoriserede stemmer blev taget inden afstemningen var slut på AKP’s (Erdogans parti) forlangende og i klar modstrid med loven. Den legitimerede svindel og kapring af valget.

Som om dette ikke var nok,  er alle former for opposition og krav om annullering blevet afvist af YSK. Selvom resultatet af folkeafstemningen blev forrykket og dets lovlighed anfægtes, er den udråbt som en sejr for Ja-sigerne.

Omfanget af  af undertrykkelse fra regeringens side, der som konsekvens førte til at YSK handlede ulovligt, har uddybet den dybe tillidskrise fra befolkningen til regeringen og til retssystemet.

Svindelen med og indblandingen i folkeafstemningen og disrespekten for landets vilje er heller ikke blevet godtaget af dem, der stemte Ja, men som ikke tog del i kapringen af valget. Der har ikke været nogen sejrsstemning.

Forrykte projekter, løfter og valgsvindel, hvis omkostninger vil blive båret af befolkningen, har ikke givet stemmer. Omfattende ideologiske og politiske tiltag og skræmmekampagner er blevet brugt til at knuse modstanden. Propagandamidlerne har haft til formål at dele og polarisere folk på arbejdspladserne og i beboelsesområderne. Ydre fjender, terror, militærkup, religiøs sekterisme,  fjendskab, racisme osv er blevet påkaldt, men intet af dette har ført til det ønskede resultat.

De der insisterer på præsidentstyret og muligheden for at samme person fortsætter i 15-år har lidt et politisk nederlag.

I industri- og handelsbyerne, der domineres af det moderne liv og dets klasseforhold og konflikter dominerer –  med Istanbul i spidsen, hvor AKP har haft magten siden 1994 – var det Nej-stemmerne der vandt. AKP og MHP har mistet mange stemmer i metropolerne, hvor de tidligere havde en stor stemmeandel.

Som en konsekvens fik Erdogan, APK-regeringen og kapitalen, som står bag dem, ikke støtte blandt byens arbejdere, ungdommen eller kvinderne – på trods af deres bestræbelser på at lokke deres stemmer til.

Stillet overfor dette har statens leder (Erdogan)– der konstant taler om ”folkets vilje” og som har erklæret oppositionen som fjender – klart slået fast, at det er hans intention at fortsætte lovløshed, vilkårlighed og en aggressiv politik med sin erklæring om, at ”Det er for sent på dagen”. Forlængelsen af undtagelsestilstanden og forberedelserne til indførelse af dødsstraf som et instrument til at disciplinere og true alle sektorer af befolkningen er udtryk for denne aggressivitet.

Arbejdsløsheden, der er på 25 procent blandt den ungdom der forsvarede Nej’et i gaderne, er nået op på 13 procent i landet som helhed. Priserne stiger og fattigdomsøkonomien øges gennem nedskæringspolitikken. Millioner af arbejdere og offentligt ansatte har fået forringede arbejds- og levevilkår, først og fremmest gennem fjernelse af rettigheder som lønregulering og sikkerhed i jobbet. Den kurdiske befolkning og deres krav om et fælles og demokratisk liv, udsættes for krig og afstraffelse i forsøget på at lukke munden på dem og fjerne dem fra den politiske scene.

Det parlamentariske system er udsat for nye politiske kriser under undtagelsestilstanden. Der oppiskes fordomme mod de 3,5 millioner migrantarbejdere, der forsøger at overleve, men betragtes som en byrde for landet. Vi ser en tyrkisk befolkning med voksende bekymringer, usikkerhed og vrede.

Dette viser, at vi går ind i tiden efter folkeafstemningen med meget betydelige problemer som land og som folk. Udviklingen viser, at arbejdere, kvinder og unge kommer til at kæmpe under hårdere betingelser. Derfor må vi rejse kampen for økonomiske og sociale rettigheder og politisk frihed.

Folkeafstemningen, hvis resultat tilsidesætter folkets vilje, må erklæres ugyldig. Vi må arbejde for en demokratisk forfatning, der inddrager befolkningens krav, som samler den og forberedes af en grundlovgivende forsamling.

Derfor må vi rejse protesten i gaderne, og vores demokratiske opposition må standse dem, der intervenerede på svindleragtig vis og kaprede resultatet – standse dem, der fik en tabt folkeafstemning til at se ud som en sejr.

Vi må synliggøre denne kamp frem på 1. maj-dagen, den internationale enheds-, kamp- og solidaritetsdag.

Vi må fejre 1. maj 2017 overalt med kravet om ”Arbejde, brød og frihed for krig, udbytning og undertrykkelse”.
Oversat efter

IT WILL NOT BE OVER UNTIL THE PEOPLE SAY SO THE STRUGGLE FOR A DEMOCRATIC TURKEY WILL RISE EVERYWHERE!

Se også

EMEP: Skridt for skridt hen imod diktaturet
KPnet 30. november 2016

Efter folkeafstemning: Et splittet Tyrkiet på vej mod en-mands og et-parti-regime
KPnet 17. april 2017

 

 

 

KPnet 13. maj 2017