Flygtninge ‘i arbejde fra dag ét’: Lovforslag vil barbere sprogundervisningen og tilpasse til rene virksomhedsbehov

Regeringen har stillet et lovforslag om en ’reform’ af danskundervisningen for udlændinge kaldet ’Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge’. Som navnet siger, er der tale om et forsøg på at skære til efter virksomhedernes behov. Væk er undervisning af ’det hele menneske’  og målet om integration i bredere forstand. Endnu mere af undervisningen skal privatiseres, og den kan gennemføres uden specialuddannelse –  i et baglokale til Bilka.

SprogpraktikantSprogpraktikant i Dansk Supermarked – uden jobmulighed

Forslaget bygger på en aftale som regeringen indgik i november 2016 med S, DF, LA, RV, SF og K, og som siden bekræftet i trepartsforhandlinger med LO-toppen. Lovforslaget blev førstebehandlet d. 27. april 2017.

Som enhver anden nyliberal reform er der tale om en stærk forringelse for brugerne. Lovændringen vil desuden kaste flere udgifter over på kommunerne og lægge op til meget mere privatisering. Det er markant at erhvervslivet får en central plads i udformningen og tilretningen af formålet.

Bag lovforslaget ligger hetzen mod de ’fremmede’, meget lig den der benyttes overfor kontanthjælpsmodtagere, idet kravet ’Du skal arbejde fra dag ét’ står centralt i loven. Trods det, at dette er både urealistisk og uhumant overfor nyankomne og traumatiserede flygtninge.

Undervisningen der er tale om er rettet mod udlændinge der opholder sig i Danmark som flygtninge, arbejdende eller studerende. I alt 55.000 udlændinge følger i øjeblikket undervisningen på landets 65 sprogcentre.

I de seneste år har uddannelserne været presset med nedskæringer, og mange steder er danskundervisningen udliciteret og gentagne udbudsrunder med 4 – 5 års mellemrum giver hver gang skruen en ekstra omgang. I Århus blev der unormalt voldsomt sparet 30 % ved sidst udlicitering i 2012. Andre steder foregår undervisningen stadig under kommunerne, som presses for at leve op til konkurrencekravene.

Undervisningen gennemføres i øjeblikket af uddannede sproglærere, der ud over deres grunduddannelse har taget en (ofte selvbetalt) et-års overbygning. Der er altså tale om kvalificerede undervisere med stor erfaring i undervisning af voksne i dansk som andetsprog. Det vil regeringen og et stort flertal i Folketinget lave om på.

Hvad går ændringerne ud på?

Først og fremmest skal der spares og målrettes erhvervslivets ønsker. Målet er ifølge lovforslaget en 15-30 % besparelse alene gennem det såkaldte ’effektiviseringspotentiale’ man mener det giver at udlicitere mere. Men den store besparelse ligger reelt i kombinationen med de forringede krav til undervisningens indhold. Der vil ikke være nogen nedre grænse for kvalitet og dermed sparemuligheder. F.eks. vil der komme et loft for hvor mange timers undervisning om ugen, kursisterne kan tilbydes – ikke en bund.

Kommunerne skal presses til mere ’konkurrenceudsættelse’. Og for at lægge et ekstra pres på kommunerne fjernes eller nedsættes statens refusion.

Al undervisning skal efter den ny reform have et målrettet erhvervsfokus. Undervisningen vil kunne foregå direkte på arbejdspladsen som en sprogoplæring forbundet til arbejdsfunktioner, og store virksomheder vil kunne bevilges penge til selv at stå for undervisningen.

Uddannede sproglærere kan skiftes ud med hvem som helst, for langt færre kvalifikationer vil blive krævet. I regeringens sære verden vil dette være langt mere effektivt.

Støjberg: ”Dansk læres bedst på arbejdspladsen”

Dette er mantraet hos partierne bag den nye ’reform’. Det kan lyde meget tilforladeligt og overbevisende, det er jo klart at dagligt samvær og samarbejde mellem mennesker er en god hjælp til at lære et sprog. Men hvilket sprog? Og hvilket samarbejde?

I realiteten dækker påstanden over et kynisk og rent profitmæssigt syn på udlændinge, der betragtes som ren arbejdskraft.

Som sådan behøver de kun at kunne sige ”Hvor skal kasserne stå” eller ”Der er ikke mere sulfo”. De arbejder oftest alene og uden kundekontakt. De vil ikke lære det sprog der giver dem mulighed for at kunne omgås danskere i en dagligdag udover de mest simple nødvendigheder eller blive sat ind i danske politiske og kulturelle forhold, som er en del af den nuværende sprogundervisning. Det er ikke en undervisning for det hele menneske, men kun for den del der udfører en simpel arbejdsfunktion, men på en arbejdsplads er det som andre steder nødvendigt at kunne et alment dansk på et vist niveau. Uden det bliver der ingen small-talk.

I stedet for specialuddannelsen sætter regeringen et halvt års pædagogikum. I lovforslagets formulering er det fremstillet som et plus, blot står der intet om hvad dette pædagogikum erstatter.

I følge Juni Søderbergs Arnfasts indlæg i Information d. 27. april har man i regeringen fået den geniale idé, at man kan slå to fluer med ét smæk og lade erhvervsvejledere, der har fået et halvt års kursus i pædagogik stå for undervisningen under den nye ordning. De skal jo alligevel snakke job med de samme mennesker!
Se Hvorfra ved Støjberg, at dansk læres bedst på arbejdspladsen?

’Reformen’ er tilpasset praktikkravet

Det nye undervisningssystem passer fuldstændigt til de politiske beslutninger om en lav integrationsydelse og kravet om arbejde ’fra dag 1’.

Flygtninge skal i virksomhedspraktik i løbet af deres første 14 dage i landet – og sådan skal det fortsætte. Kommer de ikke i fast job, må der for ’jobparate udlændinge’ højst gå 5 uger mellem hver ’virksomhedsrettet indsats’.

Virksomhedspraktik fremhæves som det sikre middel til at få flygtninge i arbejde. Men i realiteten er det kun hver 8. der får et arbejde som resultat af en virksomhedspraktik. Og dette dækker måske kun over få timer, tilpasset 225-kravet.

Virkeligheden er, at flygtninge oftest kommer i den ene praktik efter den anden, og deres forhåbning om at få fast arbejde bliver knust.

En dokumentar på TV2 d. 27. maj ”Er det sådan man bliver dansk” viste hvordan store virksomheder som Føtex og Bilka trækker tusindvis af ulønnede flygtninge igennem deres såkaldte sprogundervisning. Man kunne iagttage ’sprogpraktikanterne’ blive behandlet som uartige børn, der blev straffet med særligt trælse arbejdsopgaver eller sanktioner i form af stop eller træk i ydelsen.

Der var meget begrænsede forventninger fra deltagernes side til praktikkerne, der er kendt for ikke at føre til et normalt arbejde. Som det blev sagt i en kommentar – arbejde uden løn forekom dem at være et fremmed koncept.

Andre virksomheder, som Danish Crown bruger praktikken som en rekrutteringsmulighed, og lover jobs hvis der blev ydet hårdt arbejde. Dette resulterede i det konkrete tilfælde i at næsten alle endte med et normalt lønnet arbejde.

Men mange flygtninge vil naturligvis ikke bare kunne springe ind som super effektiv arbejder ved slagteriets samlebånd, hvor kun unge, ‘arbejdsparate’ mænd i deres friskeste alder kan finde plads.

I følge kommunerne gennemfører 25 – 50 % af flygtningene virksomhedspraktikkerne.

Virksomhedsundervisningen kommer først

Den udflyttede undervisning lægger allerede stort beslag på ressourcerne hos bl.a. Dansk Flygtningehjælp, der en af de store aktører på det udliciterede marked for danskundervisning – trods det at de indlæringsmæssige resultater og tilslutningen til undervisningen er langt ringere end for klasseundervisningen.

Lærere bliver udflyttet til Dansk Supermarkeds skumle og beskidte lagerlokaler, hvor eleverne skal undervises klemt inde mellem varer og rod. Ofte kun med ganske få elever, mens holdene på skolen er overfyldte med op til 30 elever pr lærer.

Resultaterne er udeblevet, også for virksomhederne. Alligevel fremsættes lovforslaget. Det vil bidrage til den almindelige nedskæringspolitik og forstærke hetzen mod ’dem uden arbejde’ og presset for løntryk og splittelse blandt arbejdere.

Lovforslaget andenbehandles 30. maj og tredjebehandles 2. juni.
Se lovforslaget og tidsplan

Aftalen mellem partierne nov. 2016

 

KPnet 5. maj 2017