Regeringens ’Sammenhængsreform’ – mere privatisering – mere konkurrence – endnu mindre velfærd

Efter i en årrække at have gjort hvad de kunne for at smadre den offentlige sektor fører regeringen sig nu frem med en ’sammenhængsreform’ der skal få stumperne til at hænge sammen. Det gør den ikke! I stedet peger den frem mod yderligere privatisering og vil ikke forhindre regeringens generelle plan om færre ansatte i den offentlige sektor og endnu mindre velfærd.

flere hænder - 12 maj 16 copy
Regeringen har fremlagt deres idé til en såkaldt sammenhængsreform. Den skal skabe et “opgør med system-Danmark” – og give “fokus på borgerne og kernevelfærden”.

Regeringen slår sig op på at skabe sammenhæng i en offentlig sektor og bevarelse af en ’velfærd’, som skiftende regering systematisk har brudt ned. Lige fra kommunalreformen til alle de efterfølgende reformer, der har fjernet velfærdsrettigheder og pengene til at sikre dem.

Men hvad er det konkrete indhold, når det tykke lag af reklamefernis er skrællet af?

Væk med kontrol?

En af følgerne af ‘konkurrenceudsættelsen’ af det offentlige område er den omfattende kontrol. Alt skal beskrives, måles og vejes så ethvert arbejde der burde udføres med den bedste nytteværdi i stedet måles på prisen og opdeles i målbare resultater. Nogle resultater bon’er ud som positive, mens andre bliver ligegyldige. Helheden i det gode arbejde er væk, og den offentlige sektor drives mere og mere med samme målsætning som den private – den økonomiske bundlinje, og det der betragtes som resultater herud fra.

Hele den voksende frustration over at skulle udpinde, registrere og kontrollere i arbejdssituationer hvor der bliver mindre og mindre tid til at udføre det egentlige arbejde med pleje, omsorg, undervisning, sygdomsbehandling osv griber regeringen fat i, og de slår sig op på at gøre op med overflødig registrering, regler og bureaukrati.

Nu skal brugerne og folkene på gulvet inddrages i en omfattende proces, så vi kan få mere velfærd for pengene – siger de.
Fine ord, som det jo ikke er første gang vi hører, men hvad kan vi vente af den reform der efter planen skal kunne fremlægges i foråret 2018?

Der er ingen grund til at forvente at unødvendig kontrol vil blive afskaffet. F.eks. vil regeringen i stedet indføre den såkaldte ‘benchmarking’, der betyder at kommuner og regioner vil blive sammenlignet og holdt op mod hinanden. Hvem kan udføre en opgave mest effektivt – dvs billigst? Til dette formål er også systemet med frikommuner indført.

Færre ansatte – mere privatisering

Regeringen afviser at reformen har som hensigt at spare på den offentlige sektor. Men som det første må man have i baghovedet, at regeringens politiske program indeholder et erklæret mål om at skære ned på den offentlige sektor og mindske antallet af ansatte, og desuden at øge privatisering og konkurrenceudsættelse af de offentlige opgaver, og det er i denne sammenhæng udspillet skal ses.

De konkrete tiltag der er nævnt i regeringens første udspil om sammenhængsreformen kan sagtens passes ind i denne ramme, og penge kan flyttes fra en sektor til en anden, så der formelt ikke er tale om besparelser.

Frit valg skal øges

Frit valg betyder at private firmaer skal ind i billedet på flere områder, altså mere privatisering. Når der skal trækkes profit ud af et område er det logisk at færre penge vil gå til ’kernevelfærd’, og den almindelige erfaring med dette er da også, at man får en  kvalitet der ligger udenfor offentlig kontrol, dårligere forhold og en masse konkurser, hvor stumperne skal samles op af det offentlige.

Private skal byde på løsning af sociale opgaver – betales efter ’succes’

En del af regeringens ’løsning’ er en ny afart af nyliberal privatisering, de såkaldte ”sociale investeringsprogrammer” eller “Pay for Success Financing”.
Her skyder investorer, der kan være firmaer, fonde eller pensionskasser penge i et eller andet socialt projekt. Hvis de giver pote belønnes de af det offentlige.

Systemet er udviklet i Storbritannien og er igangsat i bl.a. Sverige, Finland, Australien, New Zealand og USA. Betalingen stiger eller falder ifht ’resultatet’.

Systemet går ud på at betale de private firmaer for at løse opgaver på nye og opfindsomme måder. Men hvorfor skulle det blive billigere, og hvorfor skulle de kunne gøre det bedre end de offentligt ansatte?

I realiteten drejer det sig da også om at skabe et nyt forretningsområde for ledig kapital til et godt afkast.

Denne nyliberale model støttes ikke overraskende også af Socialdemokratiet.

– Jeg har intet problem med, at man deler i porten med en privat investor, udtaler Socialdemokratiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil.

I Danmark har regeringen allerede kastet sig ud i eksperimenter i denne retning. Det såkaldte Payment by Results dækker samme model. Se

Sociale nedskæringer har ikke skabt arbejdspladser – Regeringen klar med ny plan: Udstødte skal sælges!

Et eksempel fra Utah i USA kan også hjælpe til at illustrere denne idé for udlicitering af det sociale ansvar.

Her fik private investorer lov til at investere 16,6 millioner dollars i et ’gør børnehavebørn klar til skole’-projekt. Målet var at færre udsatte børn skulle ende med at have behov for specialundervisning.

99 % af de børn der deltog endte med at få mærkatet ’har ikke behov for specialundervisning’. Et helt urealistisk tal, hvor der heller ikke fandtes en kontrolgruppe at sammenligne med. Som et resultat af projektet kunne investorerne – Goldmann Sachs m.fl. – fordoble deres investering, mens stort set ingen af de udsatte børn endte med at modtage specialundervisning. Et resultat der mere end antyder, at projektet simpelthen gik ud på at spare penge til specialundervisning, mens en masse penge blev overflyttet til private investorer.

Der er ingen grund til at tro at firmaer kan udvikle mere geniale løsninger på sociale problemer end offentligt ansatte. Og det er temmelig enkelt at forbedre både driften og ledelsen. Ganske almindelig tillid og tro på at de fleste gør deres arbejde bedst muligt vi være den absolut mest effektive måde at fremme handlekraften og resultaterne i den offentlige sektor. Dertil kommer naturligvis uddannelse og den nødvendige tid og ressourcer til at udføre opgaverne.

Mere gratis arbejdskraft

Et andet konkret punkt i regeringens kommende ’sammenhængsreform’ vil være det de kalder ”Styrkede muligheder for at inddrage frivillige”. Kort sagt gratis arbejdskraft. Det være sig pårørende der inddrages i plejen, brugere der klarer flere opgaver selv eller frivillige.

Regeringen taler om en ”samlet civilsamfundsstrategi”, endnu en spareøvelse.

Teknologi og digitalisering

Endelig satser regeringen stort på at kunne spare en masse penge og effektivisere gennem brug af teknologi og mere digitalisering.

Med teknologi tænkes der f.eks på brug af robotter i hjemmeplejen. Dette vil næppe give social- og sundhedshjælperen mere tid til hans eller hendes arbejde, i stedet vil det betyde færre social- og sundhedshjælpere. Dette benægter regeringen, målet er ikke at spare. Men overflyttes pengene f.eks. til sundhedsområdet for at dække de stigende medicinpriser er resultatet det samme – fyringer af de varme hænder.

Når det kommer til de digitale vidunderes store muligheder kan det nok siges med ét ord: EFI!

Det store dyr i åbenbaringen der skulle overtage inddrivelsen af skat. Det kostede milliarder i form af gæld, der der aldrig blev inddrevet, titusinder af fyrede, der igen åbnede op for mulighederne for milliardsvindel, og et digitalt system der endte med at blive skrottet før det rigtigt kom i brug.

Fremlægges i 2018

Den endelige ’Sammenhængsreform’ vil blive fremlagt af regeringen i 2018 efter en omfattende Danmarksturné samt ’dialog’ og ’samarbejde’ med KL, Danske Regioner, DA, LO, FTF og AC. I ‘reformen’ indgår også regeringens planer om nedsættelsen af en Ledelseskommission.

Der er ingen grund til at forvente sig noget godt.

KPnet 10. april 2017