Ret til forrentning giver kæmpe ekstraudgift på varme mange steder

Det var allerede i 2012 at Energistyrelsen første gang afgjorde, at varmeværkerne fik lov at at indregne ’forrentning af indskudskapital’ i forbrugerpriserne. Nu gentager situationen sig med endnu en afgørelse der til en start forventes at give forbrugerne i Herning en opskruet varmeudgift på omkring 9.000 kr. Omkring 55 andre varmeværker har søgt om det samme.

Ja til velfærd
I den første ansøgning fra Herning skete der det at selskabet, hvor kommunen ejer en tredjedel opkrævede 282 millioner hos omkring 18.000 fjernvarmekunder. Pengene gik ikke til vedligeholdelse eller udvikling af fjernvarmen, men til ejerne, der består af Dong, det kommercielle selskab Eniig og Herning Kommune.

Per Winther-Rasmussen fra en borgergruppe, der de seneste 5 år har kæmpet mod ekstraregningen siger til Altinget:

“Det værste er, at kommunen aldrig har skudt penge i fjernvarmen. Man solgte hovedparten af selskabet til Dong tilbage i 2003, og da man så fandt ud af, at nye principper for værdiansættelse af selskaberne havde forøget værdien markant, søgte man om forrentning af den historisk indskudte kapital. Og det er så de penge, som man nu er i gang med at kræve op”.

Privatiseringsbegejstrede politikere som energiminister Lars Christian Lilleholt (V) kræver hullet i loven lukket. Men det betyder ikke lukket på en måde så der ikke længere kan trækkes penge ud, de må blot ikke overgå til kommunernes slunkne kasser.

Dette angivelige ‘lovhul’ er udtryk for den privatiseringstanke, der gennemsyrer det offentlige område som en stadig trussel fra EU og bakket op af flertallet af de danske folketingspolitikere.

Tilbage til 2012 afgjorde Energitilsynet, at varmeværkerne i følge loven kunne kræve betaling fra kunderne i form af ‘forrentning af indskudskapital’. Det betød allerede dengang store prisstigningerne for forbrugerne i de selskaber der benyttede sig af muligheden.

De ekstra penge der kan inddrives kan fjernvarmeselskaberne helt frit disponere over i modsætning hvad der i øvrigt er gældende for værkernes midler. Muligheden skabtes i 2008, da der kom nye regler for opgørelse af ’selskaberne  indskudskapital’, der her blev kraftigt opskrevet.

56 fjernvarmeleverandører har nu søgt om samme mulighed. Energiminister Lars Christian Lilleholt er meget forarget og taler om at få hullet lukket gennem politiske forhandlinger. Han er dog ikke sikker på at man kan ændre på de ansøgninger der allerede er imødekommet. De vil betyde en ekstra milliardregning på varme i 56 kommuner.

– Desværre tyder meget på, at de her nye afgørelser vil blive misbrugt til at skrue op for varmeregningen og stikke pengene i lommen. Det har aldrig været meningen, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) til Jyllands-Posten.

Men hvad var den egentlige mening da? Det fremgår af ministerens udtalelser at Venstre ikke ønsker at lukke ‘hullet’ som sådan. De ekstra penge skal blot ikke kunne gå videre til kommunens almindelige budget. Selvom dette i anden sammenhæng netop har været regeringens gulerod. I den forsyningsstrategi der blev vedtaget efteråret 2016 åbner man f.eks. for, at hvis kommunerne omdanner forsyningsvirksomhederne til at være overskudsgivende eller sælger dem kan de fremover beholde 40 % af overskuddet, fremfor som nu 20 %.

Nu er det jo ikke sådan, at varmeproducenterne ikke tidligere har kunnet sætte penge af til forbedringer eller vedligeholdelse, økonomien har blot skullet hvile i sig selv. Muligheden for at opkræve penge ifht indskudt kapital er en profitmulighed og penge der måske holdes indenfor selskaberne, men ikke nødvendigvis i forbrugernes interesse i form at et velfungerende varmeværk og lave priser.

Langt fra alle landets 600 varmeforsyninger kører på kommercielle principper eller benytter sig af finten med at opkræve ekstra penge. Uffe Bro, formand for Dansk Fjernvarme betegner manøvren som lovligt tyveri.

Det uhyggelige perspektiv er, at vand, el, affaldshåndtering og varme får samme skæbne som postvæsenet, da EU satte pakketransporten ’fri’. Når private tager over er det kun de profitgivende områder der er interessante. At sikre forsyning til lave forbrugerpriser i hele landet, også de tyndt befolkede, vedligeholde forsyningsnettet og beskytte miljøet er ikke en interesse.

Der er ingen folkelig opbakning til at redde kommunernes økonomi med disse midler.

Kun syv procent af danskerne mener, at der skal kunne tjenes penge eller skabes overskud ved at producere fjernvarme. (Gallup-undersøgelse efter Mc Kinseys regeringsbestilte rapport med privatiseringsanbefalinger i 2016).

Regeringens strategi for privatisering

-Regeringen vil ikke privatisere vand og varme, gentog Lars Christian Lilleholt (V), da han forleden svarede på forsyningsselskabernes bekymring angående regeringens forsyningsstrategi. Han betegner anklagen mod regeringen for at have privatisering som mål som ’ren skræmmekampagne’ .

Men der er mange snoede veje der fører til udfoldelsen af de anbefalinger om at privatisere, som regeringen modtog fra konsulentfirmaet McKinsey sidste år. Ikke mindst at lade vand og varmeselskaberne optræde som kapitalister.

Se også

Privatiseringens guru: McKinsey er leveringsdygtig i alt hvad en nedskæringsregering har brug for
KPnet 22. september 2016

Regeringen fremlægger forsyningsstrategi: Affaldsområdet skal privatiseres nu
KPnet 16. september 2016

Indregning af forrentning af indskudskapital i fjernvarmepriserne
Energistyrelsen 24. marts 2014

 

KPnet 20. marts 2017