Med hovedet først i fuld fart nedad

Lars Løkke og hans VLAK-regering, som man snubler i at udtale, har fuld fart på. Nedad – og med hovedet forrest. Den er Heading for a Fall, som det hed i en populær sang. Løkkes forsøg på at afstive sin regeringsmagt og genvinde det politiske initiativ ved at inddrage Liberal Alliance og De Konservative i regeringen er ikke lykkedes. Dens folkelige tilslutning blive stadig mindre. Flertallet af danskerne ser gerne den knækker halsen i sit fald.

capitalism-isnt-working
Leder, Kommunistisk Politik 3,2017

Det er en elendig, løgnagtig, korrupt og kompromitteret, uselvstændig lakajregering. Kapitalens håndlangere. Krigens håndlangere. Lakajer for USA, NATO og Den europæiske Union.
Det eneste, der holder regeringen oppe også efter dens første hundrede dage er, at alternativet er en regering af andre EU-og krigspolitikere af samme slags.

Løkke-regeringen er kommet til i den sidste del af processen med slagtning af den kapitalistiske danske ’velfærdsstat’ og dens erstatning med EU’s nyliberale version af en statsmagt, blottet for velfærd, en militariseret ’natvægterstat’, som Løkkes mentor Fogh vist engang kaldte det. En minimalstat i alle retninger – bortset fra et opsvulmet overvågnings- og kontrolapparat og en stadig mere veludstyret militærmagt.
En stat, som er fjendtlig over for arbejderne, arbejdsløse, indvandrere – flertallet af borgerne – men gavmild i forhold til kapitalisterne, de multinationale, de rige, dem med topskat.

Siden Foghs mediehyldede ’systemskifte’ i 2001 hvor slagtningen af velfærdsstaten for alvor tog fart, er det gået stærkere og stærkere. Arbejdernes stilling er svækket og undergravet med skabelsen af en tvangsarbejdshær af folk på overførselsindkomster – arbejdsløse, syge, flygtninge – på et arbejdsmarked, hvor jobs uden nogen form for sikring eller regulering som vikariatet, løsansættelser eller ansættelser som formelt selvstændige, reelt løsarbejdende, bliver mere og mere almindelige. Hvor fagtoppen ikke har ført noget, der bare kunne minde om kamp imod forringede arbejdsvilkår, ringere arbejdsforhold og faldende realløn, men med ok-aftaler og trepartsforhandlinger har støttet den nedadgående retning, uanset pyntefarven på den siddende regering.

Den offentlige sektor er blevet udpint og forringet, mens dens arbejdende er blevet tvunget til at løbe hurtigere og hurtigere. De nyliberale krigspolitikere har skabt et samfund, hvor flertallet lider af stress, nærmest fra vugge til grav, i al fald fra skolen til kirkegården. De har svoret, at de har ’reformeret’ og ført krig og bygget union for at bevare ’velfærden’ også i fremtiden, mens de har privatiseret, udliciteret og tømt samfundet for værdier.

Skandalerne har stået i kø. DONG, Skat, IT-systemer, DSB og PostNord. Snesevis af milliarder og atter milliarder af kroner overført i kapitalisters, spekulanters og svindleres lommer. På alle tænkelige og utænkelige måder, mens der skabes en udpint og mishandlet underklasse på eksistensminimum, som fungerer som et socialt skræmmebillede på, hvor galt det kan gå.
De har skabt et helvede af et nyliberalt samfund, hvor intet hænger sammen, og alting gør ondt – undtagen i toppen.

De er på vej nedad, med hovederne først. Den ene krise afløser den anden. I Danmark, i EU, i den globaliserede kapitalistiske verden. Politiske kriser, sociale kriser, økonomiske kriser. Den ene katastrofe fører til den anden. Krigene udløser flygtningestrømme – men også hungersnød. Den største sultkatastrofe siden 2. verdenskrig er på vej mere end 70 år senere. 20 millioner mennesker kan dø af sult i fire krigsplagede lande i Afrika og på Den arabiske halvø. Ofre for aggressiv imperialistiske krigspolitik især siden 11. september 2001 og det ’globale systemskifte’.

Det er for resten ikke bare den danske regering, der har fuld fart på i et fald nedad. Det er også deres modparter, der praktiserer den samme politik. Det er et helt socialt og økonomisk system, der er på vej mod sit fald.

Læs hele bladet i pdf her

Redaktionen 14. marts 2017

 

KPnet 17. marts 2017