Erdogan og EU-eliten opgiver tyrkisk medlemskab

Der er ingen udsigt til tyrkisk EU-medlemskab under Erdogan. Det er åbenlyst efter sammenstødene mellem Holland og Tyrkiet op til det hollandske valg og den tyrkiske folkeafstemning om en ny forfatning, der vil gøre landet til Erdogans personlige præsidentdiktatur. EU vil ikke have realitetsforhandlinger og Erdogan har valgt at satse på en anden vej for Tyrkiet.

Erdogan_dictaorship

Konflikten mellem Mark Ruttes Holland og Recip Erdogans Tyrkiet eksploderede, da en tyrkisk minister blev forhindret i at holde et valgmøde i Rotterdam op til folkeafstemningen om en ny tyrkisk forfatning, der skal bane vejen for Erdogans præsidentdiktatur næsten halvandet årti frem. Den blev hurtigt udvidet til en konflikt mellem EU-toppen og Erdogan.

På det ene tyrkiske valgmøde efter det andet har den tyrkiske præsident og hans regering kaldt den hollandske regering for ’fascister’ og ’efterkommere af nazister’, og dermed udnyttet en folkelig tyrkisk vrede over at være blevet sat uden for døren.

Fascisme-betegnelsen er en blodig fornærmelse mod et land, der var besat af Nazityskland og et Rotterdam, hvis historiske centrum blev jævnet med jorden i et angreb fra Hitlers Luftwaffe 14. maj 1940. Fem dage senere kapitulerede Holland for overmagten.

Erdogans fascisme-angreb bevirkede en stærkere vælgeropslutning bag den hollandske premierminister Mark Rutte og hans nyliberale EU-parti ved parlamentsvalget onsdag. Det var med til at forhindre en større fremgang for Geert Wilders og hans højrepopulistiske ’Frihedsparti med en erklæret politik om at Holland skal ud af EU. Og mange hævder, at krisen helt bevidst blev udløst af Rutte, der forudså den tyrkiske reaktion. Hans parti er fortsat Hollands største.

EU-eliten kastede sig kraftigt ind i den sidste fase af den hollandske valgkamp med massiv støtte til Rutte i striden med Tyrkiet – og mod ’højrepopulismen’, som den identificerer med den voksende EU-modstand, som blandt andet er kommet til udtryk med briternes valg af Brexit.

I en tale i EU-parlamentet dagen før valget erklærede formanden for det europæiske råd Donald Tusk, at de tyrkiske udfald var uden forbindelse med virkeligheden:
– Holland er EU. Og i dag vil jeg sige at EU er Holland, erklærede den tidligere polske premierminister, der som den øvrige elite  ikke kalder unionen for  ’EU’ eller ‘Den europæiske Union’, men simpelthen ’Europa’. De hollandske EU-modstandere er knap så enige.

Kommissionsformand Jean-Claude Juncker kaldte Erdogans udtalelser for ’skandaløse’ og erklærede at det rykkede Tyrkiet bort fra medlemskab af EU.

Dette forhindrede ikke Erdogan i at gentage dem. Tyrkiet søgte om fuldt medlemskab af EU i 1987. Først i 2005 gik egentlige optagelsesforhandlinger i gang, og de har reelt været sat på pause i længere tid. I forbindelse med aftalen mellem Tyrkiet og EU om at forhindre flygtninge i at nå til EU lovede EU lettere adgang for tyrkere uden visum, men det er ikke fulgt op.

Erdogan vil med den ny forfatning oprette et præsidentdiktatur i Tyrkiet, som vil give ham næsten uindskrænket personlig magt. Dermed har han i realiteten også opgivet EU-medlemskabet. Det vil samtidig give Erdogan friere hænder til at realisere planen for at gøre NATO-landet Tyrkiet til en regional stormagt i Mellemøsten.

Erdogan bruger den beskidte flygtningeaftale med EU som pressionsinstrument og truer jævnligt med at opsige den og åbne for en ny masse-exodus af fordrevne fra Syrien og Vestens krige.

En optagelse af Tyrkiet i EU er på den anden side også umulig på grund af stærk folkelig modstand i mange lande, der frygter at et tyrkisk medlemskab vil åbne for en voldsom øget konkurrence om arbejdspladser og for væsentlig øget indvandring af ’muslimer’.

EU-eliten og Erdogan er dermed enige om, at tyrkisk medlemskab ikke står på dagsordenen for nærværende, selvom det næppe vil blive nedfældet i officielle erklæringer, eller optagelsesforhandlingerne officielt afblæses. Spørgsmålet er sendt til fremtid.

EU-toppen vil forsøge at få forholdet til Tyrkiet til at vakle videre med flygtningeaftalerne og de øvrige eksisterende aftaler for tilnærmelse til EU intakte – uden at tage klar afstand fra Erdogans diktatoriske planer eller hans krig mod kurderne i hans eget land, i Syrien og Irak – og hans militære eventyr i Syrien.

På trods af indbyrdes konflikter eksisterer der også et fællesskab mellem forbrydere, der dækker over hinanden.

Se også

International krise: Rutte i Holland vil afskaffe ’velfærdstaten’ – Erdogan vil have præsidentdiktatur i Tyrkiet
KPnet 14. marts 2017

 

 

KPnet 16. marts 2017