Hvad har Oktoberrevolutionen betydet for kvinder i Vesten? – Af Alexandra Kollontai

Alexandra Kollontai (1872-1952) var verdens første kvindelige regeringsmedlem (folkekommissær) og verdens første kvindelige diplomat. Denne tale holdt hun for 90 år siden, ved Oktoberrevolutionens tiårsdag i 1927. Noget fremstår måske som selvfølgeligheder i dag. Det var det ikke dengang.

Billede-JørgenBuch-KOLLONTAJAlexandra Kollontai
Oliemaleri af Jøgen Buch. Udstillet på MAJ69’s udstilling 2017


Af Alexandra Kollontai

Hvad Oktoberrevolutionen har udrettet, når det gælder frigørelse af arbejdende kvinder i Sovjetunionen, er velkendt for alle, det er klart og indiskutabelt. Men hvilken effekt har den store Oktoberrevolution haft på bevægelsen for frigørelse af kvinder i andre borgerlige lande? Hvad har den bidraget med for at skabe ’den nye kvinde’, som er indrulleret i arbejderklassens opgaver og håb?

Verdenskrigen, som i Europa og Nordamerika drev enorme mængder af kvinder fra de fattigere dele af befolkningen og kvinder med beskedne midler ind i produktionens og statsadministrationens malstrøm, bidrog utvivlsomt til, at kvindefrigørelsen gjorde fremskridt. Den raske vækst af kvindearbejde medførte forandringer i familieliv og i den generelle levemåde for kvinder i borgerlige lande, som savner sidestykke. Men denne kvindefrigørelsesproces ville ikke være kommet stort videre uden Oktoberrevolutionens kraftfulde eksempel.

Oktoberrevolutionen bidrog til at se kvinder i et nyt lys, til at synet på kvinder som en samfundsmæssig nyttig arbejdskraft voksede frem og blev bekræftet. Fra Oktoberrevolutionens allerførste dage blev det klart, at det ikke bare er manden og familien, som behøver kvindens resurser, sådan som man havde tænkt i tusindvis af år, men også samfundet, hele det samfundsmæssige kollektiv, staten.

Men at dette fænomen er et uomgængeligt historisk faktum, at udviklingen af en ny kvinde er forbundet med et generelt kursskifte i retning af et nyt, arbejdende samfund, er noget borgerskabet ikke kan og ikke ønsker at anerkende. Hvis det ikke var for Oktoberrevolutionen, havde de fleste fortsat troet, at en kvinde, som tjener til eget ophold, er et midlertidigt fænomen, og at kvindens plads er i familien, bag sin mandlige forsørger. Oktoberrevolutionen har ændret mange forestillinger.

Denne radikale forandring i vurderingen af kvinders opgaver og kald i Sovjetunionen har påvirket holdningen til kvinder langt ud over Sovjetunionens grænser. Vi kan nu træffe den nye kvinde overalt, i alle verdenshjørner. Den nye kvinde er et massefænomen, måske med undtagelse af kvinderne i halvkoloniale og koloniale lande, hvor udviklingen af produktivkræfterne bremses af imperialisternes grådige regime. Men selv dér, eftersom der kæmpes for national selvbestemmelse og imod imperialismen, formes den nye kvinde i selve kampen. Det er umuligt at vinde sejr i kampen mellem samfundsgrupper og klasser, uden at kvinderne er med.

Den nye kvinde er lidt groft sagt en uafhængig arbejdsenhed, som ikke bruger sin energi på at tjene en privat familieøkonomis interesser, men til at udføre samfundsmæssigt nyttigt og nødvendigt arbejde. Hun frigøres fra de indre moralske kendetegn, som har præget kvinder gennem tiderne. Snæver kvindelig bundethed, konservatisme og det begrænsede interessefelt, hendes misundelse og ondskab mod andre kvinder, som ses som rivaler i jagten på en forsørger – disse kendetegn er ikke længere nødvendige i den sfære, hvor hun nu kæmper for at overleve.

Så snart kvinden begynder at leve af sit eget arbejde, har hun behov for at udvikle andre kvaliteter og tilegne sig nye vaner, og millioner af arbejdende kvinder over hele verden tilegner sig med voldsom hast en ny moral.

Det er interessant at observere, hvordan kvinder lærer at blive effektive og eftertragtede arbejdere, ikke bare i vort eget land, men også i udlandet. De er fuldt ud klar over, at deres egen tilværelse, og ofte også deres barns eksistens, afhænger direkte af dem, af deres arbejde og kvalifikationer. Både udadtil og indadtil tilpasser de sig til de nye forhold, de lever under. Indadtil, på det psykologiske plan, ophører de med at være de tålmodige, lydige individer, som har viet sig fuldstændig til mand og familie.

Nu har kvinder ikke tid til at være ’sentimentale’, og endnu mindre kan de være ’lydige’ og tålmodige. Det er vigtigere, at de er sikre på egen styrke, faste og målrettede i deres handlinger, og ikke distraheres af følelser …

I tillæg til deres effektivitet og deres forsøg på at øge deres værdi på arbejdsmarkedet ved at øge deres kvalifikationer og forbedre deres sundhed og fysiske styrke skiller de nye arbejdende kvinder sig også ud fra fortidens kvinder ved deres stærke følelser for og bevidsthed om sit tilhørsforhold til deres klasse, til kollektivet. Kvinder engagerer sig i politik, og for nu at gentage det: Hvis krigen trak store mængder af kvinder ind i den politiske kamp, var det kun Oktoberrevolutionen, som i sine love og i hele det nye sovjetsystems praksis offentligt anerkendte, at så snart kvinden arbejder i og for samfundet, skal hun anerkendes som en aktiv samfundsborger.

Det enorme skift i kvinders stilling i Sovjetunionen har ført til, at kæmpende samfundsgrupper prøver at trække kvinder med sig i kampen. Overalt, i alle lande, har kvinders politiske aktivitet oplevet en enestående vækst de sidste årtier. Kvinder bliver regeringsmedlemmer (Bang i Danmark – uddannelsesminister; Margaret Bondfield i Ramsay MacDonalds regering i Storbritannien), de går ind i diplomatkorpset og bliver den inspirerende kraft bag store revolutionære bevægelser (som for eksempel Sun Tsin-lin, Sun Yat-sens hustru). Kvinder lærer at lede departementer, at tage styringen over økonomiske organisationer, at give politisk vejledning.

Ville dette have været muligt uden den store Oktoberrevolution? Kunne den nye kvindelige samfundsborger og nyttige arbejder have trådt frem uden den store hvirvelstorm, som blæste ind over verden? Kunne de arbejdende kvinder i andre lande have taget så store skridt hen imod deres egen omfattende frigørelse uden Oktoberrevolutionen? Enhver, som tænker sig lidt om, vil komme til den konklusion, at svaret er klart nej. Dette er grunden til, at arbejdende kvinder over hele verden ikke kan andet end at føle, at dette tiårsjubilæum for Oktoberrevolutionen er den store fest for verdens arbejdere.

Oktoberrevolutionen har bekræftet vigtigheden af arbejdende kvinder. Oktoberrevolutionen har skabt forudsætningerne for ’den nye kvindes’ sejr.

Fra Alexandra Kollontai: Selected Articles and Speeches, Progress Publishers, 1984.

Oversat efter Revolusjons norske version.

 

KPnet 8. marts 2017